SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Social uddannelsesmobilitet på kandidat- og forskeruddannelser
Hent udgivelsen (768 KB)
Del
Rapport

Social uddannelsesmobilitet på kandidat- og forskeruddannelser

Del
I denne rapport undersøges den fortsatte socialt skæve kandidat- og forskerrekruttering.
Rapporten omfatter dels en teoretisk del, der beskriver teorier til forklaring af forskelle i rekruttering til forskeruddannelse og kandidatstudier, dels en litteraturdel, der omhandler konkrete erfaringer med indsatser til fremme af social uddannelsesmobilitet på universitetsniveau. Rapportens tredje del indeholder en opsummering og konklusion på de to øvrige dele. Alle tre dele af rapporten kan læses uafhængigt af hinanden.
Studiet viser, at eksistensen af sociale uligheder i uddannelsessystemet er veldokumenteret såvel empirisk som teoretisk, hvilket indebærer, at den sociale uddannelsesmobilitet er begrænset. Der findes flere teorier, der forklarer, hvordan sociale skævheder opstår og vedbliver med at eksistere, fx i toppen af universitetssystemet. Studiet viser samtidig, at dokumenterede erfaringer med indsatserne til at bekæmpe forskellene er yderst få.
Rapportens tre dele kommer til at indgå i en mere omfattende publikation om emnet, som udgives af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

RESUMÉ: SOCIAL UDDANNELSESMOBILITET PÅ KANDIDAT- OG FORSKERUDDANNELSER


Formålet med denne rapport er at sætte fokus på den fortsatte socialt skæve rekruttering til universitets- og forskeruddannelser. Omdrejningspunktet for rapportens analyser er begrebet om social uddannelsesmobilitet, der anvendes til at beskrive stratificeringen af individer på baggrund af deres uddannelsesmæssige position set i forhold til deres sociale oprindelse, når deres sociale baggrunde sammenlignes.

I første del af rapporten gennemgår vi en række teoretiske forklaringer på eksistensen af sociale forskelle i rekrutteringen til forsker- og universitetsuddannelser. Vi fokuserer på to teoretiske hovedretninger, der hver især giver deres bud på, hvilke mekanismer der genererer de sociale forskelle. Den ene hovedretning er reproduktionsteorierne, der tager udgangspunkt i, at individet gennem dets opvækst og livsbetingelser inkorporerer forældrenes sociale mønstre, perception af verden og grundlæggende værdier. Når individet senere skal træffe valg om fx uddannelse, vil det derfor ofte træffe valg, der ligner dem, forældrene har truffet. Man reproducerer med andre ord sine forældres handlinger og ender derfor ofte med at få en livsbane, der til forveksling ligner forældrenes. Den anden hovedretning er teorien om relativ risikoaversion, som går ud på, at individet ud fra rationelle overvejelser om forventet afkast og omkostninger ved forskellige uddannelsesalternativer vælger den løsning, der minimerer risikoen for nedadgående mobilitet, da individet søger at undgå at havne i en lavere uddannelsesmæssig position end sine forældre. Ifølge denne teori vil individet have et stærkt incitament til at søge videre uddannelse, indtil det har opnået samme uddannelsesniveau som sine forældre og derved har elimineret risikoen for nedadgående mobilitet.

I anden del af rapporten gennemgår vi erfaringer med indsatser, der har til hensigt at nedbryde de sociale barrierer for deltagelse i uddannelse, dvs. indsatser, der fremmer social uddannelsesmobilitet. Efter systematisk søgning og gennemgang af relevante studier på området, har vi udvalgt 12 studier, som vi har beskrevet i rapporten. De 12 studier falder inden for fire hovedgrupper:

  • studier om instrumenter til rekruttering af studerende fra underrepræsenterede grupper
  • studier om brugen af forskellige forberedelseskurser i forbindelse med studiestart
  • studier om brugen af alternativ undervisningsplanlægning
  • studier om brugen af forskellige uddannelsespolitiske tiltag.

Overordnet set kan vi konkludere, at eksistensen af sociale uligheder i uddannelsessystemet er veldokumenteret såvel teoretisk som empirisk. Dette indebærer, at den opadgående sociale uddannelsesmobilitet er begrænset. Empirisk viser de sociale forskelle sig særligt udtalt i toppen af universitetssystemet. Der findes teorier, der forklarer, hvordan sociale uligheder opstår og vedbliver med at eksistere. Dog er den tilgængelige viden om uligheder særligt højt oppe i uddannelsessystemet – på universitets- og forskeruddannelser – yderst begrænset. Der er få udbyggede teorier, der særskilt søger at forklare denne type af uligheder, ligesom der eksisterer meget få empiriske studier, der har indsatser mod ulighed på dette niveau som genstandsfelt.

På baggrund af de empiriske materialer kan der ikke gives en entydig forklaring på, hvorfor nogle institutioner tilsyneladende er bedre til at rekruttere bredt end andre. Dog tyder studier på, at klar, målrettet og beslutsom handling fra institutionerne mod studerende fra socioøkonomisk lav baggrund er med til at styrke den sociale uddannelsesmobilitet. Et af de forhold, der bidrager til at fastholde studerende, er et godt institutionelt klima, hvor uddannelsesinstitutionens kultur er præget af åbenhed og tilgængelighed, og hvor det er socialt accepteret at kontakte andre studenter og lærere. Et andet forhold drejer sig om at tilbyde gode socialfaglige sammenhænge i begyndelsen og i løbet af studierne. 

Forfattere Cathrine Mattsson
Martin D. Munk
Udgivelsesdato 01.12.2008
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7487-921-3
Sidetal 71
Publikationsnr. 08:33
Forskningsemne

Denne publikation hører under Skole og uddannelse
emneord: Skole og uddannelse

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk