SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Sociale tilbud til mennesker med sindslidelser
Hent udgivelsen (1.126 KB)
Del
Rapport

Sociale tilbud til mennesker med sindslidelser

Den første kortlægning på personniveau

Del
Formålet med denne undersøgelse er at danne et overblik over den sociale indsats over for mennesker med sindslidelser i Danmark.
Undersøgelsen er den første, der trækker på persondata om personer, der benytter de særlige sociale tilbud til mennesker med sindslidelse efter Servicelovens §§ 83, 85, 100, 103, 104, 107 og 108 eller Almenboligloven § 105. Den er baseret på oplysninger fra KMD samt fra en række kommuner.
Undersøgelsen tegner et billede af gruppen af personer med sindslidelse, som anvender psykosociale tilbud. Der er tale om en gruppe, der på mange punkter har karakteristika som er typiske for mennesker, der er socialt ringe stillet.
Undersøgelsen beskriver også kommunernes indsats over mennesker med sindslidelser. Den finder store forskelle mellem kommunerne, når det drejer sig om forvaltning af området og antallet af visitationer til psykosociale tilbud.

Resumé:  Sociale tilbud til mennesker med sindslidelse. Den første kortlægning på personniveau 


Formålet med denne undersøgelse er at give et første billede af gruppen af personer med sindslidelse, som anvender kommunens sociale indsatser med bl.a. denne målgruppe. Der findes kun meget lidt forskning om denne gruppe, og den statistiske beskrivelse, der foreligger af gruppen, er også kun skitsemæssig. Det har desuden været et formål med undersøgelsen at give en beskrivelse på individniveau af kommunernes indsats i forhold til denne gruppe samt en beskrivelse af den udvikling i kommunernes indsats, som har fundet sted siden kommunalreformen.

Et sidste formål har været at tilvejebringe et datamateriale, som vi senere kan koble sammen med de persondata på området, Danmarks Statistik indsamler fra og med 2013. På den måde kan vi få udbytte af de persondata, Danmarks Statistik samler ind i de kommende år, mange år tidligere end det ellers var muligt.

RESULTATER
Rapporten finder, at den helt overordnede tendens gennem den undersøgte periode er en vækst i antallet af personer med sindslidelse, der modtager social støtte. Det gælder, når det drejer sig om mere eller mindre indgribende indsatser. Hvis der er en opbremsning på vej, har den ikke vist sig endnu i 2011-tallene.

Denne rapport afgrænser sociale indsatser over for mennesker med psykiske vanskeligheder lidt anderledes end Danmarks Statistik gør. Kommunerne visiterer borgere til servicelovens §§ 83, 85, 100, 103, 104, 107 og 108 og almenboliglovens § 105 på baggrund af sindslidelse eller på anden baggrund. Vores data indeholder ikke oplysning om, hvad kommunen har lagt til grund for sin visitation. Vi har derfor i stedet set på de modtagere af de nævnte ydelser, som er registreret for behandling af psykisk lidelse i det sekundære sundhedssystem. Vi har dermed anvendt samme kriterium over hele landet i stedet for skøn, der kan variere fra kommune til kommune.

Undersøgelsen viser, at mennesker med psykiske lidelser, der modtager sociale indsatser med bl.a. denne målgruppe, på mange punkter har karakteristika, som er typiske for grupper, der er socialt ringe stillet. Der er en større andel mænd, de er mindre uddannet, de er oftere enlige, og de har sjældnere børn. I alle disse henseender ligner de gruppen af mennesker med svær sindslidelse, som den tegnes af andre undersøgelser. I forhold til mennesker, der har været indlagt eller ambulant behandlet for sindslidelser, har de oftere de mere alvorlige diagnoser.
Desuden viser undersøgelsen, at der er meget store forskelle på, hvor mange borgere med sindslidelse de enkelte kommuner tilbyder sociale ydelser til. Det har ikke været let at finde systematik i denne store variation. Der er dog det gennemgående billede, at de tyndt befolkede egne yder disse tilbud til flere mennesker end de tættere befolkede områder. Færrest tilbud i forhold til befolkningens størrelse finder vi i storbykommuner. Der er imidlertid ikke nogen tilsvarende forskel i forekomsten af psykiske lidelser efter befolkningstæthed.

Undersøgelsen ser endvidere på, hvordan kommunen har forvaltet området siden kommunalreformen. Også på dette felt finder vi store forskelle på, både hvor mange mennesker kommunen udsluser fra botilbud og andre sociale tilbud, og hvordan disse udslusningsprocenter udvikler sig gennem perioden. Også her er det vanskeligt at finde faktorer, der forklarer disse forskelle. De kan derfor meget vel være udtryk for et forskelligt valg af praksis fra kommunernes side.

PESPEKTIVER
Undersøgelsen belyser et område af indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser, som i disse år tiltrækker sig større og større opmærksomhed. Mens psykiatrien i 1900-tallet mest forbedrede sin indsats over for sindslidelser ved hjælp af medicin, er der gennem de seneste årtier kommet stadig større opmærksomhed på, at den sociale indsats over for mennesker med sindslidelse i sig selv har betydning for, hvordan sindslidelsen udvikler sig. Integration af social indsats og behandling af sindslidelse er i mange tilfælde helt afgørende for at opnå et godt resultat (Bengtsson & Gregersen, 2013).

Mens regionernes indsats har været beskrevet meget omfattende af Det Psykiatriske Centralregister og Lægemiddelregisteret, har vi ikke hidtil haft nogen tilsvarende beskrivelse af kommunernes indsats over for mennesker med sindslidelse i sin helhed. Rapportens datamateriale repræsenterer den første mulighed for at få en bredere, registerbaseret viden om denne gruppe og om kommunernes indsats i forhold til den.

Udbygningen af psykiatrien har taget sin begyndelse kort før århundredeskiftet og er langtfra færdig endnu, enten man taler om den behandlingsmæssige eller den sociale indsats. Nu tyder meget på, at udbygningen kommer til at foregå i en tid, der er præget af historisk lav vækst i den offentlige sektor. Derfor er der interesse for ny viden om modtagere af sociale ydelser til personer, som har fået behov for disse som følge af sindslidelse, om udviklingen i ydelser til mennesker med sindslidelse og om effekten af de ydelser, disse mennesker modtager.

GRUNDLAG
Datagrundlaget for undersøgelsen består af følgende:

  • Data fra økonomisystemet KMD Børn og Voksne om personer, der modtager ydelser efter servicelovens §§ 83, 85, 100, 103, 104, 107 og 108 eller almenboliglovens § 105 for årene 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011. SFI har i disse tilfælde indhentet tilladelse fra den enkelte kommune til at få oplysningerne.
  • Data fra en række kommuner om personer, der modtager ydelser efter servicelovens §§ 83, 85, 100, 103, 104, 107 og 108 eller almen-boliglovens § 105 for årene 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011. Disse data er indhentet dels for kommuner, som ikke benytter KMD Børn og Voksne, dels i en række tilfælde til at supplere oplysninger fra kommuner, som gør det, hvor disse har manglet.
  • Registerdata for samtlige personer, der er nævnt i de ovenfor nævnte materialer, fra Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsens registre.
Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Steen Bengtsson
Helene Jørgensen
Sigrid Trier Grønfeldt, SFI
Udgivelsesdato 06.12.2013
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-201-8
E-ISBN 978-87-7119-202-5
Sidetal 144
Publikationsnr. 13:32
Kontaktperson

Steen Bengtsson

Kontaktperson
DIREKTE E-MAIL
Forskningsemne

Denne publikation hører under Samfund og sammenhængskraft, Udsatte grupper
emneord: Handicap, Komparative analyser, Velfærdssamfundet

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk