SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Socialøkonomiske virksomheder i Danmark
Hent udgivelsen (2.534 KB)
Del
Rapport

Socialøkonomiske virksomheder i Danmark

Når udsatte bliver ansatte

Del
Socialøkonomiske virksomheder er virksomheder, der har et socialt formål udover at sælge varer eller tjenesteydelser. Denne rapport belyser socialøkonomiske virksomheder i Danmark, der arbejder med inklusion af udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Hvor mange er der, og hvad karakteriserer virksomhederne og de ansatte?
Undersøgelsen finder 115 socialøkonomiske virksomheder fordelt på 129 arbejdssteder, hvilket er færre end hidtil antaget. Virksomhederne er alle små eller mellemstore, men er indbyrdes ret forskellige. En spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne viser bl.a. at nogle er meget rettet mod private kunder på markedet, andre er bygget op omkring foreninger og frivillige, og andre igen er tættere knyttet til det kommunale beskæftigelsessystem.
I interview peger virksomhedslederne på, at det er hårdt at drive en socialøkonomisk virksomhed, og især beskæftigelseslovens krav og EU ’s udbudsregler vurderes at begrænse virksomhederne.
Undersøgelsen indeholder også en registeranalyse af private virksomheder, som har mindst 20 procent udsatte ansat.
Undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelsesministeriet og Social- og Integrationsministeriet.

Resumé:  Socialøkonomiske virksomheder i Danmark. Når udsatte bliver ansatte 


Denne rapport belyser socialøkonomiske virksomheder i Danmark, der arbejder med inklusion af udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen har haft til formål at afdække: 1. Hvor mange af disse beskæftigelsesrelevante socialøkonomiske virksomheder findes der i Danmark? 2. Hvad karakteriserer disse virksomheder? 3. Hvad karakteriserer de ansatte i disse virksomheder? Vi kommer i undersøgelsen også ind på muligheder og barrierer for disse virksomheder, herunder barrierer i lovgivningen.

Socialøkonomiske virksomheder med beskæftigelsesmæssig relevans i forhold til udsatte grupper defineres her som virksomheder med et socialt og/eller beskæftigelsesmæssigt formål, et CVR-nr., et salg af ydelser og/eller produkter, geninvestering af hele eller det meste af overskuddet i virksomheden eller dens formål, og endelig at virksomheden har udsatte ledige ansat og/eller i virksomhedspraktik eller forløb.

RESULTATER
Rapportens væsentligste resultater er følgende:

  • Efter kontakt til eksperter, videnscentre, kommuner og en lang række virksomheder har vi fundet frem til 115 socialøkonomiske virksomheder med et selvstændigt CVR-nr., som i gennemsnit har været registreret i CVR-registret i 9 år. Nogle af disse virksomheder fordelte sig på forskellige arbejdssteder, og forstået som arbejdssteder var der tale om 129 beskæftigelsesrelevante socialøkonomiske virksomheder. Disse 129 virksomheder (arbejdssteder) fik i foråret 2013 tilsendt et spørgeskema fra SFI. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at disse virksomheder i gennemsnit havde ca. 19 ansatte og heraf ca. 5 ansatte på særlige vilkår forstået som personer i fleksjob, løntilskudsjob eller løntilskudsjob til førtidspensionister. For en overordnet betragtning er der altså tale om ret få virksomheder med ret få ansatte.
  • Spørgeskemaundersøgelsen viste også, at hovedparten af de socialøkonomiske virksomheder fremstår som levedygtige virksomheder med gode eller rimeligt gode overlevelseschancer. Således mener 80 pct. af virksomhederne, at de godt kan fastholde det nuværende antal ansatte, og 80 pct. har endda planer om at forøge antallet af ansatte. På linje med andre danske virksomheder har nogle socialøkonomiske virksomheder dog lejlighedsvise problemer med at opnå finansiering, fx kassekredit, fra bankerne. Men undersøgelsen giver ikke anledning til at konkludere, at de socialøkonomiske virksomheder i særlig grad skiller sig ud fra andre virksomheder ved at have alvorlige finansieringsproblemer.
  • Spørgeskemaundersøgelsen viste endvidere, at omkring halvdelen af de socialøkonomiske virksomheder oplever barrierer i forhold til at drive socialøkonomisk virksomhed i selve beskæftigelseslovgivningen, og lidt færre oplever problemer i kommunikationen med kommunen og jobcentrene. Både i spørgeskemaundersøgelsen og undersøgelsens kvalitative interviews kritiserer virksomhederne rimelighedskravene i beskæftigelseslovgivningen (særligt § 48 og § 62 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), som de finder for restriktive, samt kommunernes forvaltning af udbudsreglerne og salg af enkelt-pladser. Interview med ledende medarbejdere i 15 socialøkonomiske virksomheder viser, at det i det hele taget er ganske krævende at starte og drive en socialøkonomisk virksomhed – og at det er enormt vigtigt for sociale entreprenører at have forretningsforståelse og en forretningsplan, som kan overbevise fonde og investorer om, at det er en god idé at støtte virksomheden.
  • Rapporten rummer også en særskilt registerbaseret analyse af private danske virksomheder – ikke nødvendigvis socialøkonomiske – der alene var udvalgt, i kraft af at de i 2010 havde en høj andel af ansatte (20 pct. af det samlede antal ansatte), som året forinden havde været ledige og kategoriseret i matchgruppe 2 eller 3 i kontanthjælpssystemet. Denne analyse viser – lidt mod forventning – at en del af de udsatte personer, som er ansat i disse virksomheder, ikke er ansat med løntilskud. Disse udsatte må altså, på linje med andre lønmodtagere, antages at være ansat på ordinære vilkår, hvilket er bemærkelsesværdigt. Registerundersøgelsen viser også, at produktiviteten i virksomheder med mange udsatte blandt de ansatte er lavere end produktiviteten i alle virksomheder under ét. Ikke desto mindre er overskuddet i disse virksomheder med mange udsatte blandt de ansatte på niveau med de øvrige virksomheder, hvilket også er bemærkelsesværdigt. Det behøver med andre ord ikke at være en dårlig forretning at drive virksomheder med mange udsatte blandt de ansatte.

PERSPEKTIVER
SFI’s undersøgelse er unik i en dansk og international sammenhæng ved at kombinere fire forskellige datakilder – sneboldsindsamling af information vedrørende de socialøkonomiske virksomheder, spørgeskemadata, interviews og registerdata. Det giver et godt udgangspunkt for at analysere de socialøkonomiske virksomheders økonomiske eksistensvilkår, karakteristika, muligheder og perspektiver.

Undersøgelsen peger på, at der findes færre af beskæftigelsesrelevante socialøkonomiske virksomheder i Danmark, end andre undersøgelser har anslået. Dermed skal man også være varsom med at overvurdere disse virksomheders evne til at integrere udsatte grupper på arbejdsmarkedet. De 104 virksomheder, som har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, har gennemsnitligt omkring 5 personer ansat i enten fleksjob, løntilskudsjob eller løntilskudsjob til førtidspensionister. Når vi går bredt ud og søger i Danmarks Statistiks registre efter alle private virksomheder – ikke nødvendigvis socialøkonomiske – som i 2010 havde mindst 20 pct. udsatte som andel af deres ansatte, så finder vi kun 2.244 virksomheder med i alt 2.564 udsatte ansat.

Man skal dog heller ikke undervurdere de socialøkonomiske virksomheders potentiale. Som nævnt har omkring 80 pct. af de virk-somheder, der har besvaret spørgeskemaet, planer om at ansætte flere medarbejdere. Hvis disse planer holder, kan man altså ikke afvise, at de socialøkonomiske virksomheder vil komme til at udgøre en større del af det private erhvervsliv i de kommende år – og dermed udvide kapaciteten i forhold til at træne og ansætte marginaliserede grupper.

Hvis de socialøkonomiske virksomheder skal kunne ekspandere, er det vigtigt at have fokus på at reducere de lovgivningsmæssige, administrative og finansieringsmæssige barrierer, virksomhederne siger, at de støder på. Mange virksomheder oplever rimelighedskravet (også kaldet forholdstalsreglerne) i beskæftigelseslovgivningen som en hæmsko, og det samme gælder det offentliges og kommunernes manglende prioritering af tildeling af opgaver til disse virksomheder i forbindelse med offentlige udbud. Hvad angår kommunernes manglende tildeling af opgaver til de socialøkonomiske virksomheder, er det vigtigt at være opmærksom på, at dette blandt andet skyldes de begrænsede muligheder for dette i den eksisterende lovgivning (særligt EU’s udbudsdirektiv).

En mindre del af de socialøkonomiske virksomheder hævder, at bankerne kan være karrige med kassekreditter, fordi de er utrygge ved konceptet socialøkonomiske virksomheder. Uanset at det i det hele taget er et mindretal af de socialøkonomiske virksomheder, som siger, at de har finansieringsproblemer, og at også andre almindelige danske virksomheder kan opleve problemer med finansieringen, er det vigtigt, at der er tilgængelige finansieringskilder for de socialøkonomiske virksomheder.

GRUNDLAG
Denne rapport bygger på fire datakilder:

  • En såkaldt ’sneboldsindsamling’ af kontaktoplysninger og CVR-numre på beskæftigelsesrelevante socialøkonomiske virksomheder, som resulterede i, at der blev fundet 129 forskellige virksomheder med i alt 115 forskellige CVR-numre.
  • En spørgeskemaundersøgelse, hvor et spørgeskema blev udsendt til de ovenfor nævnte 129 arbejdssteder. 104 besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 81 pct.
  • En registeranalyse af alle private danske virksomheder, der i november 2010 havde mindst 20 eller 40 pct. ansatte, som tilhører udsatte grupper.
  • Kvalitative interviews med ledende medarbejdere i 15 forskellige beskæftigelsesrelevante socialøkonomiske virksomheder.
Forfattere Frederik Thuesen, SFI
Henning Bjerregaard Bach
Karsten Albæk, SFI
Søren Jensen, SFI
Nadja Lodberg Hansen
Kristina Weibel
Udgivelsesdato 17.09.2013
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-183-7
E-ISBN 978-87-7119-184-4
Sidetal 216
Publikationsnr. 13:23
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked
emneord: Arbejdsmarkedet, Virksomheder, Ledighed, Inklusion

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk