SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Socialt udsatte børn i dagtilbud
Hent udgivelsen (1.745 KB)
Del
Rapport

Socialt udsatte børn i dagtilbud

Del
Med 94 pct. af alle 3-5-årige danske børn i børnehave eller dagpleje er dagtilbud en oplagt indgang til en indsats over for socialt udsatte børn og deres forældre. Ud fra forskningslitteraturen belyser denne rapport, hvordan dagtilbud målrettet kan bidrage til at fremme børns trivsel, udvikling og evner og dermed gøre dem parate til skolegang og til at indgå i sociale fællesskaber med andre.
I USA er der en lang tradition for at anvende systematiske og afprøvede programmer i indsatser over for socialt udsatte børn – noget som endnu stort set er fraværende i Danmark. Rapporten opridser, hvordan udenlandske studier kan inspirere fremtidig dansk forskning på området, fx omkring effektmåling, og den formulerer tre undersøgelsestemaer for den videre forskning.
Undersøgelsen er igangsat og finansieret af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

Resumé: Socialt udsatte børn i dagtilbud

Daginstitutioner og socialt udsatte børn - hvad gør vi?
Kan og skal daginstitutionerne gøre en forskel for de socialt udsatte børn? Det handler denne rapport om.

Der er ingen tvivl om, at daginstitutioner kan gøre en forskel. I rapporten fremlægges viden og erfaringer fra indsatser i Danmark og USA, der har haft som formål at styrke børns kompetencer. Især de amerikanske erfaringer tyder på, at der kan være positive effekter af en målrettet indsats både på kort og lang sigt.

De danske erfaringer er mindre omfattende og dårligere dokumenterede end de amerikanske. Det skyldes, at der ikke er den samme tradition her i landet for en målrettet social indsats via daginstitutionerne. Faktisk kan man i den danske litteratur spore en vis tilbageholdenhed over for programmer, der har til formål at sætte fokus på de socialt dårligt stillede børn. Det skyldes ikke, at der er modstand mod at bidrage til at give de dårligt stillede børn gode muligheder, men det skyldes en modstand mod den måde, som dette gøres på fx i USA.

Der er med andre ord tvivl om, hvordan daginstitutionerne skal gøre en indsats over for socialt udsatte børn. 

Formålet med denne rapport er at formidle viden om, hvordan indsatsen har været organiseret og hvilken betydning den har haft i hhv. Danmark og USA. På den måde giver rapporten et videnbaseret bidrag til den vigtige debat om daginstitutionerne og de socialt udsatte børn.

Danske erfaringer
Der er gode muligheder for at gøre en særlig indsats for de socialt udsatte børn her i landet. Danmark er nemlig det land i verden med den største andel af landets børn i daginstitution. 94 pct. af alle 3-5-årige danske børn er i børnehave eller dagpleje.

Der findes også nogle – men ikke mange – studier af danske daginstitutioner, der har gjort en særlig indsats. Men det er karakteristisk, at skønt der skrives positivt om betydningen af sådan en indsats, så findes der kun meget begrænset viden om den faktiske effekt af indsatsen. Det skyldes bl.a., at undersøgelser viser, at der er meget få institutioner, der benytter sig af veldefinerede, systematiske og afprøvede programmer.

Til gengæld ved vi, at børn med en svag hjemmebaggrund er skævt fordelt på de enkelte daginstitutioner. 50 pct. af disse børn er koncentreret i 20 pct. af daginstitutionerne. Samtidig findes der undersøgelser, der peger på, at tilbud om særlige indsatser fungerer bedst, når andelen af børn fra udsatte hjem er under 10 pct.

Koncentrationen af socialt udsatte i den enkelte institution er en barriere for en bedre indsats. Andre barrierer er, at der løbende stilles stadig større krav til institutionernes omstillingsparathed, og at de bliver pålagt flere opgaver, uden at der bliver tildelt midler til at følge op på disse nye opgaver.

Kort sagt, så er den organisatoriske ramme for en mere systematisk dansk indsats til stede. Daginstitutionerne er der, og stor set alle børn går i dem. Samtidig er uddannelserne, der skal sikre fagligt kvalificeret personale, også etablerede. Det, der kan være behov for, er, at disse rammer, som i international sammenhæng er unikke, anvendes mere systematisk til at opnå målsætningen om en tidlig indsats over for børn fra socialt udsatte hjem.

Udenlandske erfaringer
De udenlandske erfaringer på området er langt mere omfattende end de danske.

Der har især i USA i mange år været en tradition for programmer målrettet mod udsatte børn. Samtidig har der næsten lige så længe også været en tradition for at følge systematisk op på effekterne af disse programmer, så man på sikker grund har kunnet svare på, om programmerne faktisk gør en forskel for børnenes muligheder i uddannelsessystemet og senere i livet.

Det korte svar på det spørgsmål er, at det gør de.

Programmerne virker i den forstand, at det kan påvises, at de børn, der har deltaget i dem, klarer sig bedre med hensyn til bl.a. uddannelse, arbejde og indkomst end børn fra en tilsvarende baggrund, der ikke har deltaget i programmerne.

I USA findes der ikke et nationalt program, men en lang række lokale programmer med forskelligt indhold, som ofte ikke omfatter ret mange børn. I flere tilfælde omfatter programmet mindre end 100 børn.

Hovedhjørnestenen i programmerne er højkvalitets-dagpasning af børnene og ofte kombineret med aktiviteter i programmet, som også retter sig mod børnenes forældre.

Dagpasning af høj kvalitet er karakteriseret ved, at personalet er meget veluddannet. Det vil sige, at de har en uddannelse inden for børnepasningsområdet ofte suppleret med efter- og videreuddannelse, hvoraf en del kan være særligt målrettet indholdet i det pågældende program.

Den del af programmet, der retter sig mod børnenes forældre, omfatter forskellige former for opfølgende hjemmebesøg og kursusaktivitet, hvor der sættes fokus på forældrerollen.

Effektanalyserne af programmerne viser som nævnt, at programmerne har positiv betydning for deltagernes videre forløb i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. De viser også, at de på kort sigt har positiv betydning for relationerne mellem børn og forældre, mellem børn og personalet i programmet og mellem forældre og personalet i programmet.

Det er således muligt at hente en del inspiration fra de udenlandske erfaringer. Man skal imidlertid huske, at den ramme, som disse programmer er udført inden for, er anderledes end de danske daginstitutioner. I USA findes ingen generel dagpasning, og det er langt fra alle ame10 rikanske børn, der går i daginstitution. Programmerne er typisk målrettet mod en lille gruppe af særligt udsatte børn, dette kan fx være ghettobørn fra storbyer. Det betyder, at de meget positive effekter, der ofte er af programmerne, ikke i samme udstrækning ville være gældende i en anden samfundsmæssig sammenhæng. Der findes heldigvis meget få – måske ingen – danske børn, hvis opvækstforhold kan sammenlignes med de børn, der gennemgående har været omfattet af de amerikanske programmer. 

At de samfundsmæssige rammer er forskellige betyder imidlertid ikke, at de indholdsmæssige forhold i de amerikanske programmer ikke kan anvendes i en tilpasset form over for problemstillingen om socialt udsatte børn i det danske samfund. 

Perspektiver
På baggrund af gennemgangen af dansk og udenlandsk forskning i daginstitutionernes indsatser for socialt udsatte børn fremhæver denne undersøgelse tre områder, hvor der kan iværksættes indsatser og opfølgende forskning i en dansk sammenhæng, der vil kunne give os mere kvalificeret viden om, hvad der kan gøres på dette område.

De tre områder er:

• sociale uligheder
• marginaliseringsmekanismer
• effekter af konkrete indsatser.

På området sociale uligheder er der behov for at få en mere solid viden om betydningen af antallet af socialt udsatte børn i de enkelte daginstitutioner i forbindelse med indsatser. Undersøgelser nævner 10 pct. som en overgrænse, men der findes ikke noget solidt grundlag for denne eller for den sags skyld andre størrelser. Der er også behov for at få mere solid viden om effekten af samspillet mellem ressourcesvage børn og børn fra mere ressourcestærke hjem. Der findes en antagelse om, at det er godt for de ressourcesvage børn at kunne lære af at omgås de ressourcestærke børn – men om det er tilfældet og hvordan denne læring eventuelt finder sted, er der meget lidt viden om. Endelig er der også behov for mere viden om samspillet mellem de ressourcesvage børns forældre og daginstitutionens personale.

På området marginaliseringsmekanismer er der behov for nærmere undersøgelser af effekterne af de pædagogiske praksisser, der i dag anvendes over for ressourcesvage børn. I den forbindelse er der også behov for på et mere solidt grundlag end i dag at kunne diskutere, om indsatsen over for de ressourcesvage børn bedst sker ved, at de kan ’rummes’ i en normal institution eller ved en særlig indsats i specielle institutioner.

På det sidste område – effekter af konkrete indsatser – er der behov for at få taget fat på at udvikle en effektmålingstradition i Danmark. I USA kan der ikke iværksættes en indsats på dette område, uden at der er planlagt en effektmåling. I Danmark er det nærmest omvendt; her er der sjældent planlagt en kvalificeret effektmåling i tilknytning til de særlige indsatser, der trods alt findes. Det bør der laves om på.

Denne rapport indeholder viden og inspiration for udviklingen af indsatsen på alle disse tre områder.
 

Forfattere Cathrine Jespersen
Udgivelsesdato 22.12.2006
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 87-7487-835-2
Sidetal 116
Publikationsnr. 06:21
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie
emneord: Børn og unge, Dagtilbud, Foranstaltninger for børn og unge, Udsatte børn og unge, Social arv

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk