SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Soldater efter udsendelse
Hent udgivelsen (1.315 KB)
Del
Rapport

Soldater efter udsendelse

En spørgeskemaundersøgelse

Del
Dette er den fjerde rapport i forbindelse med projektet ”Danske hjemvendte soldater”, som undersøger konsekvenserne af udsendelse for de danske soldater, der deltager i internationale militære missioner.
Rapporten belyser en række aspekter af tidligere udsendte soldaters nuværende situation, bl.a. socioøkonomiske forhold, egen vurdering af missionserfaringer og -oplevelser, sociale relationer, sygelighed, rygning og forbrug af rusmidler. Resultaterne bidrager til en nærmere forståelse af, hvordan livet former sig for soldater, efter at de har været udsendt på internationale missioner.
Undersøgelsen viser, at 17 pct. af veteranerne føler, at de har fået varige psykiske mén af udsendelsen. De sårede og repatrierede er en særligt udsat gruppe, der i større grad end øvrige veteraner oplever fysiske smerter og dårligere trivsel efter udsendelse. Derudover viser resultaterne, at der er en potentielt sårbar gruppe af ”usynlige” veteraner, som har været udsendt én gang og ikke længere er ansat i forsvaret.
Undersøgelsen bygger på data fra en spørgeskemaundersøgelse blandt 3.198 veteraner, der har været udsendt i perioden 1992-2009. Den er bestilt og finansieret af Soldaterlegatet.

RESUMÉ:  SOLDATER EFTER UDSENDELSE. EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 


Formålet med denne rapport er at belyse veteraners aktuelle situation på nogle områder, der ikke kan belyses ud fra registerdata. Rapporten tager udgangspunkt i veteranernes egen vurdering af deres situation i dag, og hvad de har oplevet under deres mission. Undersøgelsen er deskriptiv og behandler sammenhænge mellem forskellige forhold, men den kan ikke benyttes til at drage konklusioner om kausalitet.

Spørgeskemaet er målrettet veteraner, der har været udsendt i perioden 1992-2009. Populationen af veteraner er på baggrund af lister fra forsvaret udvalgt som en simpel tilfældig stikprøve blandt tidligere udsendte, hvor størstedelen har været udsendt mellem 1992 og 2010. I alt har 3.198 veteraner ud af en bruttostikprøve på 4.000 besvaret alle spørgsmål. Bortfaldsanalysen viser, at der ikke er en stor bortfaldsskævhed, og at respondenterne i forhold til deres militærbaggrund er repræsentative for veteraner, der har været udsendt mindst én gang i perioden 1992-2009.

RAPPORTENS STRUKTUR
Rapporten er struktureret om nogle udvalgte temaer, der bygger på tidligere undersøgelser af sociale relationer, forbrug af rusmidler og sygelighed foretaget i den danske befolkning. Andre temaer er med for at gøre det muligt at skelne mellem dem, der har været udsendt én gang for derefter at forlade forsvaret, og dem, der bliver inden for forsvaret og gør karriere. I lyset af vores tidligere undersøgelse og litteraturstudiet (Lyk-Jensen m.fl., 2010) forventer vi, at konsekvenser af udsendelse vil variere med antallet af udsendelser og missionstype. Derfor er det vigtigt at få oplysninger om veteranernes arbejdsforhold under udsendelse, kontrakttyper og ikke mindst, hvordan de selv opfatter deres oplevelser under udsendelse, samt om, hvorvidt de selv vurderer, at de har fået psykiske mén.

Med udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelsen har vi struktureret rapporten omkring disse forskellige temaer:

  • Kapitel 2 præsenterer undersøgelsens metode.
  • Kapitel 3 beskriver veteranernes sociodemografiske karakteristika med hensyn til køn, alder, nuværende familie- og boligforhold samt opvækst.
  • Kapitel 4 undersøger veteranernes veje ind og ud af forsvaret samt ser på, hvordan deres efterfølgende karriere tegner sig.
  • Kapitel 5 beskriver veteranernes missionserfaring, og om de har oplevet en særlig eksponering.
  • Kapitel 6 belyser de direkte konsekvenser af en udsendelse såsom at være blevet såret eller repatrieret. Desuden afrapporter vi veteranernes egen vurdering af fysiske og psykiske skader.
  • Kapitel 7 afrapporter, hvilke områder engangsudsendte angiver som berigende eller belastende under deres udsendelse.
  • Kapitel 8 kortlægger veteranernes sociale relationer, sygelighed og kontakt med forsvarets støttefunktioner.
  • Kapitel 9 analyserer veteranernes forbrug af tobak og rusmidler og sammenligner med forbruget i den danske befolkning.

DEMOGRAFISK PROFIL AF VETERANER I DAG
Datagrundlaget gør det muligt at undersøge forskelle, der knytter an til, om veteranerne har været udsendt én eller flere gange, og om de stadig er ansat i forsvaret. Gennemsnitsalderen for veteranerne er 39 år, og de ansatte er generelt yngre end de ikke-ansatte. 50 pct. af alle veteraner er yngre end 37 år. Samlet set er der 5 pct. kvinder blandt veteranerne. Der er flest kvinder blandt veteraner, der stadig er ansat i forsvaret, og særligt blandt engangsudsendte. Her udgør kvinder 9 pct. Sammenlignet med et år inden første udsendelse (Lyk-Jensen m.fl., 2011) har størstedelen af veteranerne i dag stiftet familie. Hvor 78 pct. var ugifte på deres første udsendelse, er det i dag størstedelen, der lever i et parforhold, dvs. enten er gift, samlevende eller har en kæreste. Det er desuden størstedelen (66 pct.), der i dag har fået børn. Derudover bor langt de fleste veteraner (73 pct.) i en ejerbolig, oftest et hus.

Vi har desuden set på, hvor mange blandt veteranerne der er vokset op som skilsmissebørn, eller hvis forældre er gået fra hinanden, inden de fyldte 18 år. Det gælder samlet set 28 pct. af veteranerne. Flest findes blandt dem, der ikke længere er ansat, og som kun har haft en udsendelse. I denne gruppe er der 30 pct. Disse andele ligger lidt højere end for befolkningen.

VEJEN IND I OG UD AF FORSVARET
Det er størstedelen af veteranerne, der er kommet ind i forsvaret som frivillige til Forsvarets Dag. Der er dog også blandt en- og flergangsudsendte (ansatte og ikke-ansatte) veteraner, som ikke oprindeligt har været frivillige til Forsvarets Dag, men alligevel har valgt at gøre militær karriere. De udgør i alt 15 pct. af alle veteraner. Vi finder, at der samlet set er 88 pct. af de ansatte veteraner, der er erklæret egnede til udsendelse, heraf har størstedelen under 18 års anciennitet.

Vi har desuden undersøgt veteranernes uddannelsesniveau på det tidspunkt, hvor de trådte ind i forsvaret, og sammenholdt det med deres uddannelse i dag. Der er generelt markant flere, der har en længerevarende uddannelse bag sig i dag, end der var på det tidspunkt, de trådte ind i forsvaret. Det er især dem, der som udgangspunkt alene havde en grundskoleuddannelse eller en ungdomsuddannelse, der har uddannet sig videre.

25 pct. af ansatte på K35 benytter sig eller har benyttet sig af muligheden for at tage en civil uddannelse betalt af forsvaret. Blandt ikke-ansatte veteraner på K35 er der 17 pct., der har benyttet sig af denne mulighed, og 27 pct., der angiver, at de har optjent retten til det, men ikke har taget en civil uddannelse. De ansatte veteraner på K35, der har taget en civil uddannelse, har hyppigst taget en videregående uddannelse (26 pct.). 10 pct. tager eller har taget en ungdomsuddannelse, mens 24 pct. har taget eller er i gang med kortere kurser eller kørekort. Blandt ikke-ansatte veteraner, som har benyttet muligheden for civil uddannelse, har 21 pct. taget en håndværksmæssig uddannelse, mens 17 pct. har taget en videregående uddannelse.

Som gruppe har veteranerne generelt en længere uddannelse bag sig end mænd i befolkningen. Flere veteraner har en videregående uddannelse, og færre har grundskolen alene.

Vi belyser desuden veteranernes vej ud af forsvaret i form af, hvad de har angivet som årsagen til, at de har forladt forsvaret. Størstedelen angiver, at de selv har sagt op, eller at deres kontrakt er udløbet, og de ikke har ønsket at fortsætte. Der er dog også 12 pct., der angiver, at deres kontrakt er udløbet, og at de gerne ville have fortsat. De har hyppigst været ansat på K35 eller DIB-kontrakt. Blandt de veteraner, der har forladt forsvaret, er det størstedelen, der i dag er i arbejde. 9 pct. er under uddannelse, 5 pct. er enten ledige eller uden for arbejdsmarkedet, og 5 pct. er på pension eller efterløn. Det viser sig, at der er en overrepræsentation blandt veteraner, der er ledige eller uden for arbejdsmarkedet, der har en grundskoleuddannelse alene. Blandt disse er der flest, der har været ansat på K35 (31 pct.) og K3 (21 pct.), men veteraner med alle andre kontraktformer er også repræsenteret.

MISSIONSERFARINGER
Respondenterne har primært været udsendt i 1990’erne og 2000’erne. Flergangsudsendte refererer til deres seneste mission og engangsudsendte til deres eneste mission. Vi finder, at 75 pct. af de engangsudsendte har været i Eksjugoslavien, hvorimod flergangsudsendte hyppigere har været udsendt på missionen ISAF i Afghanistan som deres seneste mission.

Vi kommer frem til, at højst 2 pct. af alle veteranerne kan gå under betegnelsen ”missionsbumser”. Det vil sige, at de har haft flere end fem missioner inden for en periode på 15 år. Det er således et fænomen, der forekommer, men det kendetegner langtfra størstedelen af veteranerne. 

1 ud af 3 veteraner har et familiemedlem, der tidligere har været udsendt, og derfor kan vi i en eller anden udstrækning tale om, at der er et familiemønster inden for militæret i Danmark. Familietradition forekommer hyppigere blandt flergangsudsendte end engangsudsendte samt blandt veteraner, der ikke længere er ansat. Derudover forekommer fænomenet hyppigere blandt andet personel end det klassisk militære. Gruppen andet personel består af civilt, men også militært personel som fx militære sygeplejersker.

Der er 34 pct. af de engangsudsendte, der har været en del af kamptropperne, som er det største arbejdsområde. Veteranerne, der har været i kamptropperne, er hyppigst ikke længere ansat ved forsvaret. Det tyder på, at kamptropperne er en gruppe, der har en kort karriere ved forsvaret, dvs. én mission.

Mere end 4 ud af 5 veteraner kommer ofte eller dagligt uden for lejren. Blandt dem, der kommer uden for lejren dagligt, er det kun et mindretal, der oplever kamp, og for alle veteraner er det knap 1 ud af 2, som har oplevet kamphandling.

DE REPATRIEREDE OG SÅREDE
Veteranernes besvarelser viser, at der er en større andel af repatrierede og sårede end beskrevet i kortlægningen af de førstegangsudsendte ”Soldater før og under udsendelse. En kortlægning” (Lyk-Jensen m.fl., 2011). Der er 7 pct. repatrierede, 3 pct. sårede i kamp og 9 pct. sårede i forbindelse med andre handlinger end kamp. Der er et overlap mellem nogle af disse. I alt er der 16 pct. af veteranerne, som angiver at have været enten repatrieret eller såret (i kamp eller ikke i kamp). I kortlægningen (Lyk-Jensen m.fl., 2011) var der ca. 0,5 pct. sårede og 2 pct. repatrierede. Der kan være flere grunde til, at der er en større andel, som ifølge data fra spørgeskemaet angiver, at de er blevet hjemsendt eller er kommet til skade, end ifølge forsvarets oplysninger: Perioden er udvidet til at dække sårede eller repatrieringer nogensinde, og det kan desuden tænkes, at respondenterne fortolker begrebet ”såret” bredere end forsvarets officielle registreringer. Samtidig kan der gå nogen tid, inden evt. psykiske skader manifesterer sig. Endelig kan repatrieringer og skader fra udsendelser under søværnet, flyvevåbnet og hæren være inddraget. I kortlægningen (Lyk-Jensen m.fl., 2011) indgik kun hændelser fra sidstnævnte.

For de repatrierede og sårede finder vi, at en højere andel har været udsendt flere gange sammenlignet med de resterende veteraner, og at størstedelen ikke længere er ansat i forsvaret.

FYSISKE OG PSYKISKE MÉN
I denne undersøgelse er det veteranens egen opfattelse, der er i fokus. Veteranerne er blevet bedt om at angive, hvorvidt de selv føler, at de har fået mén af deres udsendelse.

4 pct. af veteranerne mener, de har fået større varige psykiske mén af deres udsendelse – mens 13 pct. føler, at de har fået mindre varige psykiske mén. Når det gælder de varige fysiske mén, er der 2 pct., som føler, at de har fået større, og 5 pct., der føler, at de har fået mindre varige fysiske mén. Der er veteraner (3 pct.), som tilkendegiver, at de har fået varige psykiske og fysiske mén. I alt har 21 pct. af veteranerne i denne undersøgelse rapporteret om større eller mindre selvvurderede varige psykiske eller fysiske mén.

Der er et overlap mellem de veteraner, som er blevet repatrieret og såret, og dem, der føler, de har fået mén af udsendelsen, men det er måske ikke så stort, som man kunne forvente. Der er 36 pct. af dem, der efter egen vurdering har fået mén af udsendelsen (enten psykisk eller fysisk), som er blevet repatrieret eller såret.

Samlet set er der 30 pct. af de adspurgte veteraner, som angiver mindst ét af følgende forhold: Selvvurderede mén (psykiske eller fysiske i større/mindre grad), eller at de har oplevet en repatriering, eller at de er blevet såret (i kamp eller ikke i kamp).

I undersøgelsen er der indikationer på, at selvvurderede psykiske mén er mere udbredte blandt veteraner, som har været udsendt flere gange, har oplevet kamphandlinger eller ikke er ansat i forsvaret længere. Ligeledes rapporterer de (engangsudsendte) veteraner, der var relativt unge på udsendelsestidspunktet, i højere grad om selvvurderede psykiske mén. Det samme gælder dem, som har været såret eller er blevet repatrieret, og dem, som har været udsendt for mere end 15 år siden.

I forhold til missioner og omfanget af selvvurderede psykiske mén er der desuden tegn på, at fokus skal rettes mod dem, som har været udsendt til Eksjugoslavien i 1990’erne, og samtidig er det afgørende at bevare interessen for dem, som har været af sted på de senere missioner Irak og Afghanistan, hvor der også er flere, som føler, at de har fået skader. Sidstnævnte gruppe af veteraner (fra Irak og Afghanistan) ved vi ikke så meget om endnu. Der er tale om hændelser, som er foregået på relativt nylige krigsoperationer, og det fulde omfang af eftervirkninger af udsendelse er det måske for tidligt at gøre status over.

Det er værd at bemærke, at selvom ovenstående forhold antyder tilstedeværelsen af psykiske mén, er der ikke tale om dokumenterede årsagssammenhænge. Andre faktorer, som denne deskriptive analyse ikke tager højde for, kan være skyld i, at forekomsten af selvvurderede psykiske mén er større.

MISSIONSOPLEVELSER
Vi undersøger ud fra i alt 14 udsagn, hvor engangsudsendte veteraner selv angiver, hvor henholdsvis berigende og belastende deres udsendelse har været. Når udsagnene vurderes enkeltvis, angiver de engangsudsendte generelt, at de er blevet beriget – de har haft positive oplevelser på deres missioner og er ikke i overvældende grad blevet belastet.

Vi finder, at engangsudsendte veteraner har oplevet et godt kammeratskab, de er stolte over at have gjort international tjeneste, og de angiver desuden, at de generelt har lært at klare vanskelige situationer. Veteraner, der ikke længere er ansat, er generelt mere stolte over at have gjort international tjeneste end dem, der stadig er ansat.

Engangsudsendte angiver, at de savner deres familie, og vurderer, at udsendelsesperioden er hård for familien, men de, der stadig er ansat, angiver, at de oplever et større savn end de, der ikke længere er ansat. Det kan muligvis forklares med, at der i denne gruppe er flere, der inden
første udsendelse var gift og havde børn.

Enkeltmandsudsendte vurderer i forhold til holdudsendte veteraner, at de beriges mindre, og tilsvarende, at de belastes relativt mere. Sårede og repatrierede engangsudsendte vurderer generelt, at de er blevet mere beriget, men at de også har frygtet mere for deres liv og helbred 
end gennemsnittet af veteraner.

Flergangsudsendte veteraner har haft muligheden for at give en samlet vurdering af deres hidtidige udsendelser, og generelt er vurderingen positiv. Især er respondenter i officersgruppen og gruppen andet personel i høj grad positive over for deres missionsoplevelser. Blandt de flergangsudsendte er repatrierede veteraner generelt mindre positivt stemte over for deres missionsoplevelser.

Vi undersøger afslutningsvis, om veteranerne vil anbefale andre at søge udsendelse. Generelt vil engangsudsendte hyppigere anbefale andre at søge udsendelse end flergangsudsendte.

SOCIALE RELATIONER OG SYGELIGHED
Sammenholdt med befolkningen trives veteranerne generelt godt – der er færre blandt de adspurgte veteraner, som tilkendegiver, de føler sig ensomme.  Dog angiver veteraner, der ikke længere er ansat i forsvaret, veteraner med selvvurderede psykiske mén eller veteraner, som er blevet
såret eller repatrieret, hyppigere, at de oplever ensomhed.

Sygelighed (dvs. oplevede fysiske smerter og ubehag) kan være en indikation på, hvordan man fungerer i hverdagen. De yngre aldersgrupper blandt veteranerne ligger på niveau med befolkningen i forhold til sygelighed, mens sygeligheden for de ældre aldersgrupper er større i
befolkningen. Som udgangspunkt kunne man have en formodning om, at sygeligheden for veteranerne i de yngre aldersgrupper ville være lavere end for befolkningen, da forsvaret stiller en række betingelser til de udsendtes fysiske sundhedstilstand, men dette er ikke tilfældet. Blandt veteranerne er der grupper, som i højere grad tilkendegiver sygelighed. Det gælder de repatrierede, sårede veteraner med selvvurderede psykiske mén samt de ikke-ansatte. Det er de samme grupper af veteraner, som i større udstrækning angiver at have problemer i forhold til deres sociale relationer.

Inden for forsvaret er der det seneste årti kommet større fokus på, at soldater hjemvendt fra udsendelse kan have behov for råd og støtte. I takt hermed er der oprettet flere støttetilbud. Det viser sig også, at det især er de veteraner, der har været udsendt inden for den seneste årrække (1-5 år siden), som har gjort brug af ordningerne. Derudover er det primært veteraner, der er blevet såret, repatrieret, og dem der stadig er ansat i forsvaret, som har benyttet tilbuddene. Der er generel tilfredshed med støttetilbuddene. Knap halvdelen af veteranerne har ikke gjort brug at tilbuddene fra forsvaret. 

ALKOHOL, RYGNING OG STOFFER
Undersøgelsen giver en status over de adspurgte veteraners forbrug af alkohol og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelsen er en måling efter udsendelse (i nogle tilfælde lang tid efter) og kan derfor give en status over det aktuelle forbrug. Det er ikke muligt at udtale sig om udviklingen i forbruget på bagrund af undersøgelsens resultater.

Hvis vi ser på det ugentlige alkoholforbrug, ligger veteranernes forbrug lavere end i befolkningen. Omvendt er det mere udbredt blandt de adspurgte veteraner at indtage mange genstande (mere end 5) ved samme lejlighed. Der er 3 pct. af de mandlige veteraner, som drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede maksimumsgrænse på 21 genstande om ugen. For den mandlige befolkning er dette tilfældet for ca. 12 pct.

Blandt veteranerne er der indikationer på, at det i højere grad er de ældre, som overskrider det anbefalede maksimale ugentlige indtag, samt de veteraner, som har selvvurderede psykiske mén, dem der ikke længere arbejder i forsvaret, og dem der føler sig ensomme. Binge drinking (indtagelse af mere end 5 genstande ved samme lejlighed) forekommer mest blandt de yngre veteraner.

26 pct. af veteranerne ryger dagligt, og der er flere daglige rygere blandt veteranerne i de yngre aldersgrupper sammenlignet med befolkningen. De største andele af daglige rygere blandt veteranerne finder vi blandt dem, som angiver, at de har selvvurderede psykiske mén (38 pct.), og dem, som angiver, at de er ensomme (42 pct.).

Forbruget af hash er større i den mandlige del af befolkningen end blandt de mandlige veteraner. Tendensen er modsat, når det gælder erfaringer med andre illegale stoffer end hash. Der er 22,5 pct. af veteranerne (under 45 år), som har prøvet andre illegale stoffer end hash på et tidspunkt i deres liv, mens denne andel i befolkningen ligger på 13 pct. (for de 16-44-årige). Andelen, der har brugt andre illegale stoffer end hash inden for det sidste år, ligger på ca. 2,5 pct. både for veteranerne og befolkningen. Der er dog nogle forbehold over for disse opgørelser over forbruget af andre illegale stoffer end hash. Vi har kun adgang til oplysninger for befolkningen for de 16-44-årige, hvor begge køn er inkluderet. Blandt veteranerne er der ingen under 21 år, og hovedparten er desuden mænd. Dog ser det ud til, at flere blandt veteranerne end i befolkningen har prøvet andre illegale stoffer end hash.

Godt halvdelen af veteranerne har prøvet hash på et eller andet tidspunkt i deres liv, mens 5 pct. har røget hash inden for det sidste år. Der er en større udbredelse af brug af hash blandt de yngre veteraner, de ikke-ansatte, de engangsudsendte samt konstabler, der ikke længere er ansat.

19 pct. af veteranerne har prøvet andre illegale stoffer end hash, og 2 pct. har prøvet det inden for det sidste år. Forbruget af andre illegale stoffer end hash ligner forbruget af hash på den måde, at det er mere udbredt blandt de yngre, de ikke-ansatte, de engangsudsendte samt konstabler, der ikke længere er ansat.

For de veteraner, som angiver, at de har fået psykiske mén, dem, som føler sig ensomme, samt de sårede er der tendenser til større brug af både hash og andre illegale stoffer end hash.

Forfattere Stéphanie Lyk-Jensen, SFI
Ane Glad
Julie Heidemann
Malene Damgaard
Udgivelsesdato 17.01.2012
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-075-5
Sidetal 213
Publikationsnr. 12:01
Kontaktperson

Stéphanie Vincent Lyk-Jensen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 34 E-MAIL svj@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Udsatte grupper
emneord: Udsatte grupper

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk