SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Soldater - før og efter udsendelse
Hent udgivelsen (2.290 KB)
Del
Rapport

Soldater - før og efter udsendelse

En analyse af motivation, økonomiske forhold og kriminalitet

Del
Denne rapport er femte del af projektet ”Danske hjemvendte soldater”. Hovedprojektets overordnede formål er at undersøge, hvilke konsekvenser udsendelse har for de danske soldater, der sendes ud til internationale militære missioner.
I denne rapport undersøger vi før og efter udsendelse soldaternes motivationer for udsendelse samt deres økonomiske situation og kriminalitetsrate. 447 soldater, der har været udsendt til Afghanistan eller Libanon i foråret 2011 har besvaret en spørgeskemaundersøgelse før og efter deres udsendelse. Resultaterne viser, at der er forskelle i motivationer, der knytter an til soldaternes tidligere militærerfaring, kontrakt- samt missionstype. Soldaterne bliver mindre motiverede og mindre ideologiske efter udsendelse. Det kan skyldes, at det kan være svært for de udsendt at se, i hvilket omfang de er med til at gøre en forskel, eller at deres forventninger ikke alle bliver indfriet.
Derudover undersøger vi i rapporten en større gruppe af soldaters kriminalitet og økonomiske situation før og efter deres første udsendelse på baggrund af registerdata fra forsvaret og Danmarks Statistik. Vi tager her udgangspunkt i de ca. 26.000 soldater, som har været udsendt i perioden 1992-2009, og sammenligner et udsnit af dem med en kontrolgruppe, der ikke har været udsendt. Undersøgelsen viser, at 2 til 5 år efter udsendelsen bliver soldaterne generelt hverken mere kriminelle eller får en større gæld end kontrolgruppen.

RESUMÉ:  SOLDATER – FØR OG EFTER UDSENDELSE. EN ANALYSE AF MOTIVATION, ØKONOMISKE FORHOLD OG KRIMINALITET 


Formålet med denne rapport er at belyse de danske soldaters motivationer før og efter udsendelse samt undersøge konsekvenserne af udsendelse for soldaternes økonomi og kriminelle adfærd.

Rapportens hovedkonklusioner er:

  1. 1. Soldaternes motivationer ændrer sig efter en udsendelse: Før de tager af sted begrunder de det i højere grad med ideologiske udsagn om at ville gøre noget godt for andre. Når de er kommet hjem, begrunder de i højere grad deres motivation med forhold, der er rettet mod dem selv som eksempelvis indtjening og personlig udvikling. 
  2. 2. De udsendte har både lavere nettogæld og større disponibel indkomst end en sammenlignelig kontrolgruppe.
  3. 3. De udsendte bliver ikke mere kriminelle efter udsendelse – og generelt ligger kriminaliteten blandt de udsendte på et lavere niveau end i kontrolgruppen.


Vi sammenligner i rapporten de udsendtes situation før og efter udsendelse, og dernæst undersøger vi udviklingen i de udsendtes økonomi og kriminalitet og sammenligner med en kontrolgruppe, der blev erklæret egnet eller begrænset egnet på Forsvarets Dag, men som ikke har været udsendt. De tre valgte temaer er med til at afdække et bredt udvalg af forskellige potentielle ændringer hos soldater, der kan skyldes deres udsendelse.

Motivation er en vigtig brik, som kan belyse både, hvem de udsendte er, og hvorfor de vælger en udsendelse på en international militær mission. Derudover kan analysen give en indsigt i, hvordan de udsendtes motivationer ændrer sig, når de har prøvet udsendelse én gang i forhold til flere gange. Motivationsanalysen bidrager til en bredere forståelse af, hvad det betyder at være udsendt i 2011, og hvorvidt forventningerne er blevet indfriet, når de kommer hjem. Analysen af soldaternes økonomiske situation, herunder gæld, er med til at belyse flere forhold. For det første kan vi se, hvilken rolle det økonomiske incitament spiller, inden de tager af sted (penge som motivation), og dernæst er gældsniveauet (både før og efter) en god indikator for, hvordan de udsendte i øvrigt klarer sig. Analysen af gæld er et målbart forhold, der afspejler, i hvor høj grad veteranerne har overblik og kontrol over deres hverdagsliv. Effekten af udsendelse på soldaternes kriminalitet er også meget omdiskuteret både i Danmark og i udlandet. Vi undersøger derfor, om der er indikationer på, at en udsendelse er med til at gøre danske veteraner mere eller mindre kriminelle.

Motivationer for udsendelse undersøger vi på baggrund af et spørgeskema besvaret både før og efter udsendelse af to hold af soldater udsendt til Afghanistan (ISAF 11 -  International Security Assistance Force (2002-), hold 11) og Libanon (UNIFIL 4 - United Nations Interim Force in Lebanon (påbegyndt i 1978 og forstærket i 2006), hold 4) mellem februar og august 2011, i alt 447 personer. Datagrundlaget gør det således muligt at undersøge, om der sker ændringer i soldaternes motivationer før og efter, og om disse forskelle knytter an til forskellige militære forhold (fx antallet af udsendelser, missionstypen og personelgruppe) og/eller socioøkonomiske karakteristika af de udsendte (køn, alder, uddannelse osv.).

Datagrundlaget til før- og efteranalyserne af de udsendtes økonomiske situation og kriminalitet er baseret på registerdata fra forsvaret (ca. 26.000 udsendte i perioden 1992-2009) og Danmarks Statistik.

SOLDATERNES MOTIVATIONER FØR OG EFTER UDSENDELSE
På baggrund af den tidligere nævnte spørgeskemaundersøgelse undersøger vi motivationer både før og efter udsendelse for forskellige grupperinger af soldater fra ISAF 11 og UNIFIL 4. Med inspiration fra en amerikansk undersøgelse inddeles 12 motivationsudsagn efter, om de er rettet mod personen selv, eller om de er rettet mod andre, samt om de er håndgribelige eller uhåndgribelige.

Resultaterne viser, at soldaternes motivationer ændrer sig under udsendelse. Udsagn, der er rettet mod personen selv, eksempelvis ”have et udfordrende job” eller ”tjene gode penge”, er vigtigere efter end før udsendelse, hvorimod udsagn der er rettet mod andre, eksempelvis ”opbygge demokrati i missionsområdet” og ”gøre noget for mit land”, er mindre vigtige efter udsendelse. Der er også forskelle, som knytter an til kontrakt og tilknytning til forsvaret. Førstegangsudsendte soldater, der er løst tilknyttet forsvaret, er generelt mere positive i vurderingen af motivationsudsagnene end flergangsudsendte soldater, der er fast tilknyttede forsvaret på kontrakter, til de er enten 35 eller 60 år. De flergangsudsendte er både før og efter udsendelse mere positive end de førstegangsudsendte over for udsagnet ”tjene gode penge”.

Når vi sammenligner de to missioner, finder vi, at førstegangsudsendte på UNIFIL 4 generelt vurderer udsagnene som mindre vigtige end førstegangsudsendte på ISAF 11 med undtagelse af udsagnet ”tjene gode penge”. Førstegangsudsendte på ISAF 11 er derimod mere positive over for motivationer rettet mod andre. Der er ligeledes forskelle mellem mænd og kvinder. Kvinderne vurderer generelt alle motivationsudsagnene som mere vigtige end mændene. De er især motiverede af at gøre en forskel for mennesker, der har brug for hjælp i missionsområdet, og af at have et udfordrende job. Blandt personelgrupperne (konstabler, sergenter og officerer) finder vi, at desto højere rang soldatere har, desto lavere vurderer de motivationerne på en skala fra 1-10. Konstablerne skiller sig især ud ved at vurdere at ”opleve kammeratskabet under udsendelse” er vigtigt for dem, mens officererne generelt vurderer, at ”have et udfordrende job” er vigtigt for dem.

SOLDATERNES ØKONOMI FØR OG EFTER UDSENDELSE
Gældsniveauet (både før og efter udsendelse) er en god indikator for, hvordan de udsendte klarer sig. Formålet er at undersøge, om der er tegn på, om de udsendte står i en dårlig økonomisk situation, samt at undersøge, om eksisterende gæld kan være en grund til at blive udsendt, eller om gæld efter udsendelse skyldes følgevirkninger af udsendelsen.

Resultaterne viser, at de førstegangsudsendte mellem 1999 og 2007 (eller 1999 og 2004) i gennemsnit ikke har de store økonomiske problemer, henholdsvis 2 og 5 år efter, at de er kommet hjem fra deres første udsendelse.

Analysen af de udsendtes økonomi før og efter udsendelse fokuserer på bankgæld, indestående i pengeinstitutter, disponibel indkomst, samt om de udsendte er boligejere eller ej. Forbrugslån optræder i analysen, mens realkreditlån ikke er med. Data er kun tilgængelige fra 1997, og derfor kan vi kun undersøge de førstegangsudsendte i perioden 1999 til 2007, når vi vil se, hvad der sker op til 2 år efter en udsendelse. Når vi sammenligner de udsendte 2 år før og 2 år efter udsendelse, finder vi, at engangsudsendte i gennemsnit har en højere nettogæld efter udsendelse sammenlignet med de flergangsudsendte. Indkomsten i udsendelsesåret påvirker ikke ændringerne i gæld før og efter udsendelse. Analysen viser desuden, at nettogæld (dvs. bankgæld minus indestående i pengeinstitutter) varierer over socioøkonomiske karakteristika såsom alder, opvækst og uddannelse, samt at der findes forskelle med hensyn til udsendelsesår og missioner.

Når vi sammenligner de udsendte fra fødselsårgangene (1975-1982) med kontrolgruppen bestående af de, der er fundet egnet eller begrænset egnet på Forsvarets Dag, finder vi, at de udsendte har både lavere nettogæld og større disponibel indkomst. Dog ser vi på et nutidsbillede og sammenligner ikke livsindkomsten for førstegangsudsendte og den jævnaldrende kontrolgruppe. Andelen af boligejere blandt udsendte er markant lavere end i kontrolgruppen. Det tyder på, at der er forskelle i de udsendte og kontrolgruppens planlægningshorisont. Forskellene kan skyldes selv-selektion, eller at de udsendte muligvis udsætter boligkøb.

Med år 2002 som referenceår (udsendelsesår for de udsendte) undersøger vi for årgangene 1975-1982 ændringer i nettogæld, dvs. bankgæld minus indestående i pengeinstitutter før og efter 2002 blandt de udsendte og kontrolgruppen. Analysen viser, at de udsendte har en lavere nettogæld sammenlignet med kontrolgruppen, også når vi undersøger dem, der ikke er boligejere.

I lyset af motivationsanalysen ser det ikke ud til, at penge er den vigtigste motivationsfaktor, og undersøgelsen af gæld viser, at de udsendte ikke har en stor gæld før udsendelse. Sammenligning af de udsendte med kontrolgruppen viser også, at de udsendte ikke har en dårligere økonomi end kontrolgruppen blandt årgangene 1975-1982. Dog kan løn under udsendelse på kort sigt være et incitament til at melde sig, især for de unge og lavtuddannede.

Det er vigtigt at understrege, at resultaterne fra sammenligningen med kontrolgruppen gælder for de yngre soldater (årgangene fra 1975-1982) og derfor ikke omfatter alle tidligere udsendte. Derudover er tiden efter udsendelse relativt kort (2 til 5 år). På den måde er det for tidligt at drage langsigtede konklusioner.

SOLDATERNES KRIMINALITET FØR OG EFTER UDSENDELSE
Når det handler om konsekvenser af krig, er det relevant at undersøge veteranernes tilbøjelighed til at begå kriminalitet. Bliver de udsendte mere eller mindre kriminelle efterfølgende en mission? Begår de mere voldlig kriminalitet? Både i forskningsverdenen og i medier generelt bliver disse problemstillinger diskuteret. Indtil nu har debatten i høj grad baseret sig på udenlandske erfaringer, idet kriminaliteten blandt tidligere danske udsendte ikke har været kortlagt systematisk før. Formålet med denne rapport er at beskrive kriminaliteten blandt veteranerne og undersøge, om veteranerne bliver mere eller mindre kriminelle, efter de har været af sted på deres første internationale militære mission. Vi vil kigge på kriminaliteten generelt og særskilt for den voldlige kriminalitet.

Vores analyse viser, at de udsendte ikke bliver mere kriminelle af at blive udsendt. Der er tegn på at en del af de tidligere udsendte (dem som ikke har begået kriminalitet inden udsendelsen) er mindre kriminelle efter udsendelsen. For voldskriminalitet er der i analysemodellens resultater ingen dokumentation for, at udsendelse øger eller mindsker tilbøjeligheden til at begå vold. Det kan for eksempel skyldes, at udsendelse ikke har nogen effekt på voldskriminalitet.

Vi har undersøgt om udsendelse gør soldaterne mere eller mindre kriminelle ved at inddrage en sammenlignelig kontrolgruppe. Vores kontrolgruppe er den samme, som anvendt i analysen af soldaternes økonomi dvs. den består af deltagere ved Forsvarets Dag, der er blevet erklæret egnet eller begrænset egnet til udsendelse fra fødselsårgangene 1975-1982. Vi tager udgangspunkt i 2002 og foretager en analyse, som gør det muligt at kontrollere for baggrundsforhold såsom sociodemografi. Resultaterne gælder derfor kun for et mindre udsnit af de udsendte - de førstegangsudsendte i 2002. Hvis vi udelukkende koncentrerer os om dem, som ikke har begået kriminalitet inden 2002, da indikerer modellen, at der alt andet lige er tegn på mindre kriminalitet (samlet set) blandt de udsendte sammenlignet med kontrolgruppen. Dette resultat gælder både på kort sigt (efter 2 år) og på længere sigt (efter 5 år). Når vi inddrager alle i analysemodellen (dvs. også inkluderer dem, som har begået kriminalitet inden 2002) er der ikke længere nogen påvirkning på kriminalitetsudviklingen før og efter 2002 dvs. modellens resultater om de kriminalitetsdæmpende effekter forsvinder.

Analysemodellen ovenfor kan forklare kriminalitetsudviklingen, og giver en mulighed for at tage højde for baggrundsvariable. Vi har også foretaget en deskriptiv gennemgang af kriminaliteten for at undersøge niveauet af kriminalitet i kontrolgruppen i forhold til de udsendte. Kriminalitetsraten blandt de udsendte i perioden 1997- 2009 er lavere i forhold til kontrolgruppen – dette resultat gælder også for voldskriminalitet. I og med vi kigger på nogle bestemte årgange, har vi ikke alle tidligere udsendte med i beskrivelse, hvor vi sammenligner med kontrolgruppen omfatter knap 7.000 tidligere udsendte, det vil sige cirka 25 pct. af alle udsendte i perioden 1992-2009.

Overordnet viser vores undersøgelse således, at de udsendtes kriminalitet ligger på et lavere niveau end kontrolgruppen – både når vi kigger på den generelle kriminalitet (færdselsovertrædelser ekskluderet) og på andelen af voldsdømte. Dette resultat kan vi med rimelighed generalisere til at gælde i endnu bredere grad, idet kontrolgruppen både for ejendomsforbrydelser og vold ligger under jævnaldrende mænd i befolkningen.

Men der er kriminelle blandt de udsendte. Vi benytter i denne rapport strafferetlige afgørelser som et udtryk for, om en person er kriminel og gerningstidspunktet for at datere, hvornår kriminaliteten er begået. Samlet set er der godt 8 pct. blandt de førstegangsudsendte i perioden 1992-2004, der begår mindst én kriminel handling i perioden 2 år før udsendelsen op til 5 år efter første udsendelse. Der er dermed knap 92 pct. af de udsendte, som ikke begår kriminalitet i denne periode. Overordnet følger de udsendte et mønster, hvor kriminaliteten (den samlede) falder op til udsendelsesåret for efterfølgende at stige – det er især de engangsudsendte, der trækker op i statistikken, idet disse ser ud til at være mere kriminelle end de flergangsudsendte efter første udsendelse. Der kan være tale om en slags pacificeringseffekt på kort sigt ved at være udsendt, idet de flergangsudsendte ikke har samme muligheder for at begå kriminalitet, da de bliver sendt ud igen efterfølgende. Samtidig er de tilknyttet forsvaret efter den første udsendelse, hvilket også kan virke kriminalitetsdæmpende. Desuden kan det tænkes, at forsvaret afviser en del af de engangsudsendte efter udsendelsen netop på grund af nogle af de egenskaber, der gør, at de ender i kriminalitet.

Den deskriptive gennemgang af voldskriminaliteten viser, at 1,7 pct. af de førstegangsudsendte i 1992-2004 har begået vold i perioden 2 år før udsendelsen og op til 5 år efter første udsendelse. Udviklingen i voldskriminaliteten følger de samme tendenser, som den samlede kriminalitet med et fald op mod udsendelsesåret og efterfølgende stigning, men der er større udsving for andelen af voldsdømte. I den sammenhæng er det vigtigt at gøre sig klart, at antallet af voldsforbrydelser er lavt, hvorfor der skal mindre til, for at udsvingene fremstår som store. Også for voldskriminalitet ligger de engangsudsendte over de flergangsudsendte efter første udsendelse.

En stor styrke ved datamaterialet, der ligger til grund for denne rapport, er, at vi har oplysninger om de udsendtes kriminalitet inden deres første udsendelse. Derved kan vi inddrage deres tidligere straffeattest og vurdere, om eventuel kriminel adfærd er en fortsættelse af tidligere adfærd eller en ændring efter udsendelse. Det viser sig ud fra vores analyser, at sandsynligheden for at begå kriminalitet efter udsendelse er større, hvis personen har begået kriminalitet inden udsendelsen. Hvad angår vold, så er sandsynligheden for at begå vold efter udsendelse større for dem, som har begået vold før deres første udsendelse. - See more at: http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=11001#sthash.mYnS9zVa.dpuf

Forfattere Stéphanie Lyk-Jensen, SFI
Julie Heidemann
Ane Glad
Udgivelsesdato 26.04.2012
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-091-5
Sidetal 164
Publikationsnr. 12:09
Kontaktperson

Stéphanie Vincent Lyk-Jensen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 34 E-MAIL svj@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Samfund og sammenhængskraft
emneord: Familiebaggrund

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk