SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Soldater før og under udsendelse
Hent udgivelsen (2.807 KB)
Del
Rapport

Soldater før og under udsendelse

En kortlægning.

Del
Dette er den tredje rapport i forbindelse med projektet ”Danske hjemvendte soldater”, som skal undersøge konsekvenserne af udsendelse for de danske soldater, der deltager i internationale militære missioner. Undersøgelsen anvender meget detaljerede data fra forsvaret og Danmarks Statistik vedrørende perioden 1992-2009.
Rapporten beskriver soldaterne før og under udsendelse og kortlægger deres socioøkonomiske og demografiske karakteristika samt eventuel kriminalitet. Den beskriver soldaterne inden deres første mission og går i enkelte tilfælde tilbage til deres opvækst. Den sætter desuden fokus på gruppen af soldater, der er blevet repatrieret, blevet såret eller er omkommet under udsendelsen.
Undersøgelsen viser, at de udsendte på mange måder ikke adskiller sig fra tilsvarende grupper i befolkningen som helhed. Der er fx intet, der tyder på, at personer med en voldelig baggrund skulle føle sig særligt tiltrukket af udsendelse til internationale missioner. Førstegangsudsendte er karakteriseret ved i gennemsnit at være ugifte mænd omkring 27 år, uden børn og med en relativt kort uddannelse. Andelen af kvinder og andelen af indvandrere og efterkommere blandt de udsendte er steget i perioden.
Rapporten er bestilt og finansieret af Soldaterlegatet.

RESUMÉ: SOLDATER FØR OG UNDER UDSENDELSE. EN KORTLÆGNING 


SOLDATER FØR OG UNDER UDSENDELSE. EN KORTLÆGNING
Formålet med denne rapport er at tegne et portræt af de soldater, der har været udsendt på internationale missioner fra 1992 til 2009. Formålet er todelt, idet vi dels undersøger forskelle mellem de udsendte soldater og befolkningen generelt, dels undersøger forskelle internt mellem de udsendte, der knytter an til personelgruppe, mission eller udsendelsesår. Først kortlægger vi karakteristika hos de førstegangsudsendte, inden de tager af sted på deres første mission. Derefter ser vi på en delpopulation, der enten er blevet repatrieret, blevet såret eller er omkommet under deres mission.

Analyseperioden dækker alle udsendelser i perioden 1992-2009. Det betyder, at nogle af de udsendte, som vi definerer som førstegangsudsendte, faktisk kan have været udsendt tidligere, hvis den tidligere udsendelse er sket før 1992. Kortlægningen fokuser på socioøkonomiske og demografiske karakteristika samt eventuelt kriminalitet blandt de førstegangsudsendte. Rapporten udgør både et fundament for de efterfølgende rapporter - en kortlægning af soldaterne efter udsendelse samt en konsekvensanalyse. De udsendtes sundhedsprofilen afrapporterer vi separat i en samlet rapport i forbindelse med projektet: ”Danske hjemvendte soldater: Det medicinske modul.”

Denne kortlægning af soldater både før og under udsendelse er baseret på registerdata fra forsvaret og Danmarks Statistik. Det vil sige, at vi kun ser på faktuelle karakteristika. Andre delundersøgelser i projektet ”Danske hjemvendte soldater” belyser subjektive forhold, som ikke findes i registerdata, bl.a. soldaternes motivation for udsendelse.

Det er ikke et tilfældigt udsnit af den danske befolkning, som bliver sendt ud som soldater på internationale militære missioner. Særlige udvælgelsesprocesser for, hvem der bliver sendt ud, betyder, at det er et specifikt udsnit af den danske befolkning, som er ansat i forsvaret generelt, og som udsendes på militære operationer i særdeleshed.

Vi sammenligner, hvordan førstegangsudsendtes profil har ændret sig i analyseperioden fra 1992 til 2009, da dette er relevant for de efterfølgende undersøgelser. Ud af beskrivelsen kan vi tage højde for både de forskelle, der er mellem de udsendte og den generelle befolkning, og de forskelle der er internt i gruppen af udsendte. Vi sammenligner førstegangsudsendte med hele befolkningen eller med dem, der er vurderet egnede fra sessionsprøverne, hvor det er muligt. Yderligere undersøger vi ved udvalgte temaer forskelle i de udsendtes profil inden deres første udsendelse, og her sammenligner vi dem, der har været af sted én gang med dem, der har været af sted mere end én gang i perioden 1992-2009.

Rapporten bidrager til at besvare spørgsmål om, hvem de udsendte er, inden de tager på deres første mission og i forhold til, hvilke parametre de afskiller sig fra den danske befolkning. Rapporten søger at afdække følgende spørgsmål: Hvilken demografisk profil har de førstegangsudsendte? Hvilke uddannelser har de inden den første udsendelse? Hvad er deres indkomst? Hvordan er personelsammensætningen på holdene? Hvilken kriminalitetshistorik har de førstegangsudsendte op til 3 år før deres første mission? Det har derudover stor betydning for konstruktionen af den empiriske analyse af konsekvenserne af udsendelse og tolkningen af analysens resultater, at vi tager højde for de karakteristika, som adskiller soldaterne fra befolkningen generelt. Kortlægningen i denne rapport bidrager som en ”førmåling” af udsendtes karakteristika på deres første mission.

DATAGRUNDLAG
Rapportens datagrundlag er stykket sammen fra mange forskellige datakilder og danner populationen for resten af projektet, dvs. kortlægningen af soldaterne efter udsendelse, konsekvensanalysen og det medicinske modul.

Undersøgelsens population består af følgende:

  • Alle udsendte til internationale missioner i perioden 1992-2009, hvor cpr-nummer er tilgængeligt (Se Bilag 1 for yderligere oplysninger), dvs. 26.028 personer.
  • Delpopulationer af de tidligere udsendte i perioden 1992-2009, der blev såret (123 personer), omkom (51 personer) eller blev repatrieret (399 personer). (I perioden 2005-2009 er der overlapning mellem de repatrierede og sårede, idet 48 repatrierede findes blandt de sårede. Repatrieredes oplysninger dækker perioden 2005-2009).


RAPPORTENS STRUKTUR
Rapporten er struktureret på baggrund af sociodemografiske og socioøkonomiske temaer, der beskriver de førstegangsudsendte inden deres første internationale mission. Derudover beskriver vi det udsnit af udsendte, der har oplevet en repatriering.

Kapitel 2 præsenterer datamaterialet samt de væsentligste forudsætninger for læsning af rapporten samt for definitioner, der indgår.

Kapitel 3 kortlægger de forskellige missioner for de i alt 53.861 udsendelser, som de udsendte soldater deltog i inden for analyseperioden 1992-2009. Derudover beskriver vi relevante aspekter af de vigtigste ændringer i det danske militære system samt selektionsprocessen i analyseperioden.

FØR UDSENDELSE
Kapitel 4 til 7 koncentrerer sig om kortlægningen af de førstegangsudsendtes profiler inden deres første mission. Hovedtemaer som sociodemografi, uddannelse, økonomi og kriminalitet belyses hver for sig i separate kapitler. Vi sammenligner de førstegangsudsendte med relevante grupper af den danske befolkning eller årgange af de unge, der blev vurderet egnede eller begrænset egnede på session eller Forsvarets Dag.

UNDER UDSENDELSE
Kapitel 8 fokuserer på en del af populationen og belyser soldaterne under udsendelse. Kapitlet beskriver, hvem der er blevet repatrieret, dræbt eller såret.

MISSIONER OG UDVÆLGESESPROCESSERNE
De mest markante ændringer i forsvarets systemer i undersøgelsesperioden har været det markante skift fra, at soldater lejlighedsvis kunne blive udsendt til militære operationer i udlandet, til at udsendelse er en del af normen ved en ansættelse ved forsvaret. Derudover har nedlæggelsen af den Danske Internationale Brigade (DIB) og afkortelsen af værnepligten i 2004 fra 8 mdr. til 4 mdr. været med til at påvirke, hvilke personer der deltager i internationale udsendelser.

I analyseperioden er der sket mere end en fordobling i antallet af årlige udsendelser. 60 pct. af udsendelserne har været til Eksjugoslavien, mens ca. 70 pct. af udsendelserne i 2009 var til Afghanistan. De udsendte har i gennemsnit deltaget i to missioner.

Vi undersøger eventuelle forskelle i profilen inden den første udsendelse for dem, der har været udsendt henholdsvis én gang eller flere gange i perioden.

SOCIODEMOGRAFISKE KARATERISTIKA
De førstegangsudsendtes aldersgennemsnit svinger mellem 25 år og 30 år i tidsperioden 1992-2009. Konstabelgruppen er den yngste personelgruppe, og sergentgruppen er den ældste af de tre største personelgrupper. Den tredje af de største personelgrupper er officersgruppen. De førstegangsudsendtes gennemsnitsalder er for hele perioden 27 år, og 50 pct. af de førstegangsudsendte er yngre end 24 år. Aldersgennemsnittet slår også igennem, når vi undersøger de udsendtes civilstatus, idet fire ud af fem er ugifte, hvilket kan forklares med den unge alder. Det samme mønster gør sig gældende i forhold til antal af børn. 86 pct. tager af sted første gang uden at have børn.

Den sociodemografiske analyse viser også, at andelen af kvinder er stigende gennem den pågældende periode, og at der er signifikante forskelle på, i hvilke funktioner mænd og kvinder bliver udsendt. Kvinderne bliver hyppigere udsendt som sygeplejersker, og mænd bliver hyppigere udsendt som traditionelt militærpersonel. Kvindernes aldersgennemsnit er på knap 31 år ved første udsendelse, hvilket er højere end blandt mænd, hvor det ligger på 27. Andelen af indvandrere og efterkommere er ligeledes stigende i perioden 1992-2009, og der er forskelle mellem, hvilken grad henholdsvis danskere og indvandrere og efterkommere har, når de bliver udsendt. Indvandrere og efterkommere er hyppigere repræsenteret blandt konstabler end blandt sergenter og officerer.

Analysen af de udsendtes opvækstforhold viser, at der er flere udsendte, der vokser op med én voksen i forhold til mænd i Danmark, og der er generelt færre, der vokser op med to voksne i forhold til mænd i Danmark. Derudover er der forskelle blandt personelgrupperne, når det gælder opvækst: Konstablerne vokser hyppigere op i opbrudte hjem, og det er en markant forskel i forhold til især officererne.

Blandt konstabler, der udsendes mere end én gang på internationale missioner, er der en større procentdel, der flytter hjemmefra tidligt, og som vokser op med én voksen. Forskellen er i forhold til konstabler, der udsendes én gang.

Andelen af udsendte, der er anbragt under opvæksten, er lavere end i den danske befolkning. Andelen af anbragte har ændret sig historisk på den måde, at udsendelser til Eksjugoslavien i 1990’erne havde en større andel udsendte, der havde været anbragt end dem, der blev udsendt efter 2002 til Irak og Afghanistan. Vi finder en forskel i andelen af konstabler, der har været anbragt i forhold til andelen af personer fra officersgruppen, der har været anbragt. Der findes flere, der har været anbragt blandt konstablerne end blandt officererne.

UDDANNELSE OG INTELLIGENSTEST
Undersøgelsen af de førstegangsudsendtes uddannelse, inden de tager af sted på deres første mission, viser, at de fleste udsendte på deres første internationale mission er unge og derfor ikke har en lang uddannelse. Derudover varierer uddannelsesniveauet blandt de udsendte. Det er højere blandt de ældre, kvinderne, officererne og blandt dem, der kun sendes ud én gang i perioden 1992-2009. De udsendte, som deltager i missioner som FN-observatører, har gennemsnitligt et højere uddannelsesniveau end de øvrige udsendte. Men blandt de store missioner er der generelt ikke store forskelle i uddannelsesniveauet blandt de udsendte, der sendes ud på deres første internationale mission.

Kapitlet kortlægger også de udsendtes intelligensprofil på baggrund af sessionsprøven. Vi sammenligner resultatet af Børge Prienprøve-scoren (BPP-scoren) blandt dem, der er bedømt egnede og bliver udsendt, og dem der ikke bliver. Intelligenstesten viser, at de udsendte fra årgangene 1983-1985 har en højere BPP-score end de sessionsvurderet egnede, som ikke udsendes. BPP-scoren varierer blandt de udsendte, hvad angår missioner og personelgrupper. De højeste scorer findes blandt officersgruppen samt blandt udsendte til IRAK og kategorien Andre missioner, mens de laveste findes blandt konstabelgruppen og udsendte til SFOR.

INDKOMST OG SOCIOØKONOMISK STATUS
Analysen af de førstegangsudsendtes indkomst viser, at de fleste udsendte 1 år før deres første internationale mission har haft en relativt høj indkomst i forhold til deres alder. Samtidig har de førstegangsudsendte generelt været lønmodtagere (over 90 pct.) året inden, de blev udsendt. Derudover varierer indkomstniveauet blandt de udsendte. Det er højere blandt de ældre, kvinderne og officererne. Når vi sammenligner indkomst på tværs af missioner, finder vi, at udsendte til ISAF og kategorien Andre missioner har et signifikant højere forudgående indkomstniveau i forhold til personer, der er udsendt til de resterende missioner.

Ud over at majoriteten af de udsendte har været lønmodtagere året før udsendelsen, ser vi over tid, at andelen af udsendte som har arbejdet som ufaglærte stiger, hvilket kan skyldes dels den aktuelle trend at det er mere attraktivt og spændende at lade sig udsende på en internationale mission, dels samfundsmæssige konjunkturudsving. Sammenligningen af missioner viser også, at de udsendte på de senere missioner som ISAF (Afghanistan) og IRAK i højere grad har været ufaglærte lønmodtagere inden udsendelse.

KRIMINALITET
I kapitel 7 beskriver vi kriminalitet blandt de førstegangsudsendte. Vi indleder med at sammenligne de udsendte med befolkningen som helhed i perioden 2000-2006, hvad angår ejendomsforbrydelser og voldsforbrydelser. Generelt er de mandlige udsendte mindre kriminelle end den mandlige del af befolkningen, når vi kigger på årene umiddelbart inden udsendelse. Hvis vi kigger længere tilbage – dvs. 2 til 3 år før udsendel19 sens start – ligner de udsendte i højere grad befolkningen, når det gælder ejendomsforbrydelser.

Kriminaliteten blandt de udsendte er karakteriseret ved følgende:
 

  • Procentandelen af de førstegangsudsendte, som har en dom, ligger på et højere niveau end gennemsnittet for 1992-2009 i starten af perioden, hvorefter den falder til under gennemsnittet i midten af analyseperioden. De seneste år svinger kriminalitet omkring gennemsnittet for 1992-2009.
  • Det er generelt yngre mænd, der har fået en dom.
  • Det er primært konstabler, der har fået en dom.
  • Der er en større procentandel blandt de førstegangsudsendte til missionerne til UNPROFOR og ISAF, som har en dom.
  • Der er ingen markante forskelle mellem førstegangsudsendte og flergangsudsendte med hensyn til kriminaliteten inden udsendelse.


I forhold til diskussionen om, hvorvidt personer med en voldelig baggrund er særligt tiltrukket af udsendelser til internationale missioner, er der i vores datamateriale ikke dokumentation for at støtte denne påstand. Det forholder sig snarere omvendt, idet der er få personer med en dom for vold, som bliver udsendt. De bliver formentlig til en vis grad sorteret fra af forsvaret selv eller ansøger slet ikke om at komme ind.

REPATRIEREDE, SÅREDE OG OMKOMNE
Analysen viser, at der er en overrepræsentation af repatrierede og sårede i konstabelgruppen. Selv om denne personelgruppe udgør hovedparten af de udsendte, er der stadig en overrepræsentation, når det gælder repatrieringer og skader, men ikke når det gælder omkomne. Missionen i Afghanistan i årene 2008-2009 er mere repræsenteret i datamaterialet, idet der i denne periode er flest repatrierede, sårede og omkomne fra udsendelser til Afghanistan.

I forhold til udsendelseserfaring viser analysen, at omkring en tredjedel af soldaterne for de repatrierede og de omkomnes vedkommende er på deres første udsendelse, for de såredes vedkommende gælder dette for knap halvdelen. De primære begrundelser for repatriering er sociale årsager og egen sygdom, og det gælder i hele perioden 2005-2009. Der er sket en stigning i antallet af repatrieringer på grundlag af psykiske årsager samt en stigning i antal sårede i kamp i 2009. De altovervejende årsager til, at soldater er blevet sårede eller er omkommet har været miner og kamphandlinger.

Gruppernes demografiske profil viser, at de sårede med en gennemsnitalder på ca. 25 år er yngre både i forhold til de omkomne og de repatrierede, hvor aldersgennemsnittet for begge grupper ligger på knap 29 år og i forhold til den samlede gruppe af udsendte soldater på alle udsendelser, hvor den gennemsnitlige alder er lidt over 29 år.

For de repatrierede, sårede og omkomnes vedkommende gælder det, at langt hovedparten er etniske danske mænd, de bor alene, og enkelte har børn.

Forfattere Stéphanie Lyk-Jensen, SFI
Cecilie Dohlmann Weatherall
Julie Heidemann
Malene Damgaard
Ane Glad
Udgivelsesdato 05.07.2011
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-028-1
Sidetal 174
Publikationsnr. 11:25
Kontaktperson

Stéphanie Vincent Lyk-Jensen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 34 E-MAIL svj@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Samfund og sammenhængskraft
emneord: Velfærdssamfundet, Familie, Kriminalitet, Social arv

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk