SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Soldater - før, under og efter udsendelse
Hent udgivelsen (542 KB)
Del
Rapport

Soldater - før, under og efter udsendelse

Et litteraturstudie

Del
Dette litteraturstudie er anden udgivelse i en serie på fire, der afrapporterer resultaterne fra SFI’s projekt om ”Danske hjemvendte soldater”. Projektets overordnede formål er at undersøge, hvilke konsekvenser udsendelse har for de danske soldater, der sendes ud til internationale militære missioner.
Den foreliggende rapport samler den viden, der pt. er om følgende emner: de hjemvendte soldaters fysiske og psykiske helbred, deres familie- og socioøkonomiske forhold samt efterfølgende tilknytning til arbejdsmarkedet. Litteraturstudiet er – med enkelte undtagelser – afgrænset til undersøgelser, som beskæftiger sig med perioden fra Golfkrigen (1990-1991) og frem.
Det står klart efter dette studie, at der både nationalt og internationalt mangler viden om konsekvenserne af en udsendelse. På baggrund af litteraturstudiet kan SFI nu udarbejde en analysemodel, der tager højde for mange af de mangler og metodesvagheder, der er i de tidligere undersøgelser af hjemvendte soldater. Resultaterne fra denne konsekvensanalyse vil blive afrapporteret i seriens fjerde udgivelse.
Undersøgelsen er bestilt af Soldaterlegatet.

RESUMÉ: SOLDATER – FØR, UNDER OG EFTER UDSENDELSE. ET LITTERATURSTUDIE 


Fra 1992 og til i dag har Danmark udsendt lidt under 30.000 soldater til internationale militære missioner. Danmark har i øjeblikket soldater udsendt til internationale militære missioner i lande som for eksempel Kosovo, Afghanistan og Libanon. Det internationale engagement har haft konsekvenser, både positive og negative, for de udsendte soldater og deres pårørende. Mange soldater er kommet hjem med positive oplevelser, men nogle er også kommet hjem med ar på sjælen. Sidst, men ikke mindst, er risikoen for at komme til skade eller at dø altid nærværende for de udsendte. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) er på den baggrund blevet bestilt af Soldaterlegatet til at undersøge, hvordan udsendelser påvirker soldaterne fysisk og psykisk, og for at se på konsekvenserne for deres nærmeste familie og deres fremtid.

RAPPORTENS FORMÅL
Formålet med litteraturstudiet er at bidrage til en bedre forståelse af konsekvenserne af udsendelse for danske soldater til internationale militære missioner ved at dokumentere den væsentligste videnskabelige viden på området. Specielt klarlægger vi, hvilke hypoteser man arbejder med i andre lande, fx USA, England og Holland, der også har soldater udsendt til internationale militære missioner. Litteraturstudiet lægger samtidig et fundament under de kommende delrapporter om SFI’s effektanalyser af konsekvenserne af udsendelse for danske soldater.

Litteraturstudiet kortlægger bl.a., hvilke empiriske metoder der er blevet brugt til tidligere undersøgelser af konsekvenserne af udsendelse. Derudover kortlægger litteraturstudiet, hvilke konsekvenser man empirisk har målt i tidligere studier og i andre lande.

Litteraturstudiet giver et overblik over, hvor der er videnshuller i den eksisterende litteratur, både med hensyn til hypoteser, data og analysemetoder, som indeværende projekt kan være med til at udfylde.

RAPPORTENS STRUKTUR
Litteraturstudiet er bygget op omkring fire hovedtemaer: Hvad karakteriserer de soldater, som Danmark og de andre lande, litteraturstudiet dækker, sender ud til internationale militære missioner? Hvad sker der under udsendelsen? Hvad er de umiddelbare konsekvenser af udsendelse? Hvad er de langvarige og efterfølgende konsekvenser af udsendelse?

KONKLUSIONER

INDEN UDSENDELSE
I det danske forsvar går hver enkelt soldat igennem en uformel screeningsproces, hvor forsvaret vurderer, om soldaten er kvalificeret til at blive udsendt. Soldaterne går igennem forskellige udvælgelsesprocesser inden for forsvaret afhængigt af, om de har meldt sig frivilligt, er befalingsmænd eller officerer, og hvorvidt de tegner kontrakt om udsendelse direkte inden afholdt værnepligt eller først efter afholdt værnepligt.

Baches (1998) undersøgelse af danske soldater viste, at det især var egeninteresser, fx ”et ønske om at få nye oplevelser”, som var den væsentligste motivationsfaktor for at underskrive en kontrakt med den Danske Internationale Brigade (DIB-kontrakt). Med hensyn til socioøkonomisk baggrund viste undersøgelsen, at den største forskel på dem, som blev optaget som DIB-soldater, og de værnepligtige, som ikke ønskede en DIB-kontrakt, var, at DIB-soldater generelt var lidt yngre, havde lidt kortere skolegang og scorede lidt lavere i IQ-testen BPP (Børge Prien Prøven). En amerikansk undersøgelse (Bachman et al., 2000) viser, at tilmeldelsesfrekvensen til militærtjeneste i USA er højere blandt mænd med relativt svag socioøkonomisk baggrund. Specielt mænd, som ikke bor med begge forældre, eller som har forældre med lav uddannelse, melder sig relativt ofte til militærtjeneste.

Siden Baches undersøgelse har forsvaret fået en ny værnepligtsuddannelse (HBU) og en ny reaktionsstyrkeuddannelse (HRU). Det er derfor ikke nødvendigvis soldater med de samme karakteristika, forsvaret får ind i hærens reaktionsstyrkeuddannelse, som forsvaret fik ind i den Danske Internationale Brigade.

Vedrørende mulighederne for bedre udvælgelsesprocesser, som øger sandsynligheden for at kunne sortere psykisk mindre robuste soldater fra inden udsendelse, viser flere undersøgelser af det britiske militær, at en formel psykologisk screening inden udsendelse ikke kan bruges til at identificere, hvilke soldater med størst sandsynlighed vil få psykiske problemer som følge af udsendelsen (Rona et al., 2006, 2009).

HVAD SKER DER UNDER UDSENDELSE?
Litteraturstudiet viser, at der er begrænsninger for, i hvor høj grad det er muligt at forebygge psykiske belastningsreaktioner. I hvert fald sår den videnskabelige litteratur på området stærk tvivl om to faktorer, social sammenhængskraft og psykologisk debriefing, som ofte fremhæves som beskyttelse imod psykiske belastningsreaktioner.

Videnskabelige studier viser, at selv om social sammenhængskraft i en gruppe ofte bliver fremhævet som en determinant for, hvordan gruppen præsterer i kamphandlinger, så er der grund til at være forsigtig med at opfatte soldaters personlige historier om sammenhængskraft i deres soldatergruppe som evidens for sammenhængskraft som beskyttelsesfaktor mod psykiske mén (MacCoun et al., 2006).

Ifølge to studier, som gennemgår litteraturen på området, er der ikke noget videnskabeligt dokumenteret belæg for at mene, at psykologisk debriefing (dvs. et sæt af procedurer, herunder rådgivning og information, til mennesker, som har været udsat for en traumatisk hændelse) forebygger eller afhjælper senere belastningsreaktioner (Roberts et al., 2009; Rose et al., 2009). Denne konklusion er dog kun baseret på undersøgelser af civile personer, da der på dette område ikke er foretaget studier af soldater.

HVAD ER DE UMIDDELBARE KONSEKVENSER AF UDSENDELSE?
Selv om de danske soldater, der udsendes til internationale militære missioner, risikerer at opleve voldsomme hændelser, så kommer langt flertal let af de udsendte hjem med overvejende positive indtryk. En spørgeskemaundersøgelse foretaget af Institut for Militærpsykologi finder dog, at jo flere udsendelser, en soldat har haft, jo mere belastende bliver den seneste udsendelse vurderet at have været. Efter de to første udsendelser falder berigelsesgraden også.

Det er vigtigt at være opmærksom på forskellen mellem udvisning af symptomer på psykiske belastningsreaktioner og egentlige psykiatriske diagnoser. Diagnosticering af psykisk sygdom som følge af voldsomme oplevelser i krigszoner er et kontroversielt område og har været det længe.

Den estimerede frekvens af psykiske symptomer varierer en del på tværs af studier. I Institut for Militærpsykologis opfølgningsundersøgelse af hjemvendte danske soldater, som har været foretaget af hvert enkelt udsendt hold til Balkan, Irak og Afghanistan siden 1997, har den estimerede frekvens af psykiske symptomer ligget på mellem 4 og 17 pct. med en samlet frekvens på tværs af alle hold på 8,8 pct. Dette er generelt lidt lavere end de estimerede frekvenser i britiske og amerikanske studier.

Et væsentligt problem i forbindelse med fastsættelse af frekvensen af psykiske symptomer blandt danske soldater har været, at det på grund af manglende systematisk frafaldsanalyse ikke har været muligt at vurdere den sande frekvens på basis af IMP’s spørgeskemaundersøgelse. Frekvenserne af psykiske symptomer er baseret på data indsamlet via selvrapportering, hvilket kan introducere fejlkilder, så som at nogen måske ikke vil rapportere, at de døjer med psykiske problemer. En frafaldsanalyse baseret på registerdata er meget vigtig for at undersøge, om det er grupper med særlige karakteristika (fx særligt psykisk belastede), som ikke har svaret på spørgeskemaet.

Selv om der er usikkerhed om sammenhængen mellem udsendelse i sig selv og posttraumatisk stress (PTSD), så synes der at være en klar sammenhæng mellem kampstressbelastninger og PTSD. Dohrenwend et al. (2006) dokumenterer, at der er en meget stærk sammenhæng mellem graden af kampstressbelastninger og klinisk diagnosticeret PTSD for veteraner fra Vietnamkrigen. Disse forskere dokumenterer også, at der er stort sammenfald mellem hjemvendte soldaters subjektive vurderinger af graden af kampstress, som de var udsat for, og dokumenterbare objektive målinger af de kampstressbelastninger, som disse soldater var udsat for. 

Rona et al. (2009) finder også, at det fænomen, som har den højeste korrelation med PTSD, er trauma. Deres konklusion er, at der findes en nær sammenhæng mellem oplevelserne under krigen og risikoen for at få PTSD.

HVAD ER DE LANGVARIGE OG EFTERFØLGENDE KONSEKVENSER AF UDSENDELSE?
Tidligere undersøgelser af danske soldater, der kortlægger soldaternes psykiske tilstand og adfærd efter hjemkomsten viser, at der ikke er en væsentligt forøget hyppighed af selvmord efter udsendelse, hvilket ligger på linje med resultaterne i udenlandske studier. Der er dog flere problemer med de metoder, som bliver benyttet i analyserne af disse forhold, så disse konklusioner bør opfattes som foreløbige.

Amerikanske soldater, som har været involveret i kamphandlinger, har ifølge en undersøgelse fra 2008 større forbrug af alkohol end både udsendte soldater, som ikke har været involveret i kamphandlinger, og militærpersonale, som ikke har været udsendt.

Et amerikansk studie fra 2000 fandt, at skilsmisseraten stiger, når soldater bliver udsendt, men kun når den udsendte er en kvinde. Vedrørende andre familieforhold konkluderer flere studier, at ægtefæller og børn til udsendte også kan blive traumatiseret af deres nærmestes traumatiske oplevelser under udsendelser til krig, såkaldt secondary traumatization.

Den relevante faglitteratur har ikke nogen klare konklusioner vedrørende sammenhængen mellem udsendelse til militære missioner og efterfølgende lønforhold på det civile arbejdsmarked eller kriminel adfærd

- See more at: http://www.sfi.dk/resum%C3%A9_soldater_%E2%80%93_f%C3%B8r-_under_og_efter_udsendelse-_et_litteraturstudie-7732.aspx#sthash.EYtdWZDd.dpuf

Forfattere Stéphanie Vincent, SFI
Joannes Jacobsen
Julie Heidemann
Udgivelsesdato 23.11.2010
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7487-989-3
Sidetal 92
Publikationsnr. 10:27
Kontaktperson

Stéphanie Vincent Lyk-Jensen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 34 E-MAIL svj@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Udsatte grupper
emneord: Arbejdsmarkedet, Udsatte grupper

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk