SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Styrket Indsats overfor anbragte børn
Hent udgivelsen (797 KB)
Del
Rapport

Styrket Indsats overfor anbragte børn

Evaluering af metoden Positiv Afvigelse på 14 døgntilbud

Del
Forskningen har for længst vist, at anbragte børn halter bagefter på skoleområdet. De har både et lavere fagligt udbytte og sociale adfærdsproblemer. Samtidig oplever de flere skoleskift og flere perioder uden undervisningstilbud end andre børn. Det har bl.a. den konsekvens, at de har et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve.
Denne rapport evaluerer projektet Styrket Indsats, som er implementeret på 14 døgntilbud i perioden 2015-2017. Formålet med Styrket Indsats er at forbedre børnenes trivsel og muligheder for at lære i folkeskoleårene. Projektet tager udgangspunkt i metoden Positiv Afvigelse, hvor der fokuseres på de positive historier og på, hvad organisationen kan lære af disse. Kernen i projektet er at undersøge og finde frem til de skjulte løsninger – hvornår lykkes det, og hvordan lykkes det?
VIVEs evaluering af projektet bygger på løbende gennemførelse af surveys blandt medarbejderne og de unge over 13 år samt indledende og afsluttende fokusgruppeinterview med ledelse og medarbejdere, og individuelle interview med de unge.
Evalueringen tyder på, at projektet foreløbig har gjort en positiv forskel for mange af de anbragte børn og unge på institutionerne. En større andel af dem kan nu lide at gå i skole, og at mange ser ud til at trives bedre. De har også mindre sygefravær og såkaldt lovligt fravær fra skolen. Da projektet kun har kørt i få år og på få institutioner, trækker evalueringen dog i sagens natur på et relativt spinkelt datamateriale.
En anden positiv udvikling er medarbejdernes vurderinger af samarbejdet med børnenes skole, og at Styrket Indsats har haft en positiv virkning derved, at børnene føler sig set og hørt. Her er medarbejderne meget positive i deres tilbagemeldinger. Dette er en ændring af medarbejdernes mindset, der har indflydelse på, hvordan de arbejder, og som kommer børnene til gode i det lange løb.


Forskningen har for længst vist, at anbragte børn halter bagefter på skoleområdet. Projektet Styrket Indsats fokuserer på at forbedre anbragte børns trivsel og muligheder for at lære i folkeskoleårene ved at undersøge de positive historier. Hvornår lykkes det, og hvordan lykkes det? Gennem en periode på to år har ledere og medarbejdere på 14 døgninstitutioner arbejdet med metoden Positiv Afvigelse for at skabe en mere nuanceret forståelse af, hvorfor det er svært for anbragte børn og unge at gennemføre folkeskolen, og hvad der går forud for, at de unge lykkes med skolen. Som metode er positiv afvigelse karakseret ved at fokusere på de positive historier og på, hvad organisationen kan lære af disse. De positive praksisser, som er fundet i arbejdet med metoden, er på døgntilbuddene blevet omsat til forskellige initiativer, der på forskellig vis støtter op om børnenes skolegang.

Evalueringen bygger på løbende gennemførelse af surveys blandt medarbejderne og de unge over 13 år samt indledende og afsluttende fokusgruppeinterview med ledelse og medarbejdere, og individuelle interview med de unge. Det betyder, at datagrundlaget består af både kvantitative trivselsmål, der giver mulighed for at måle udviklingen i trivsel over de to år, projektperioden varer, kvantitative vurderinger af virkningen af brugen af Positiv Afvigelse som metode, og kvalitative vurderinger af, hvordan implementeringen har været, og hvorvidt brugen af Positiv Afvigelse som metode kan gøre en forskel for anbragte børn og unge på døgntilbud.

Vi har målt udviklingen i børnene og de unges trivsel med de validerede instrumenter SDQ og WHO-5. For børn over 13 år finder vi både et signifikant fald i omfanget af kammeratskabsproblemer og en signifikant stigning i deres prosociale adfærd. Disse trivselsforbedringer er dog ikke stærke nok til, at vi finder en statistisk sikker forbedring af den generelle trivsel, idet forbedringen i den generelle SDQ-score ikke er signifikant. For børn under 13 år finder vi et signifikant fald i omfanget af problemer med hyperaktivitet, men igen er ændringen ikke stærk nok til, at forbedringen i den generelle SDQ-score bliver signifikant. Vi ser ikke de samme ændringer i WHO-5-scoren. Det er dog positivt, at de unge forbedrer deres SDQ-score, da denne måler trivslen over en længere periode.

Andelen af børn og unge, der godt kan lide at gå i skole, stiger i løbet af projektperioden. Der er samtidig en signifikant stigning i andelen af børn og unge, der har været i konflikter med kammerater og lærere i skolen. Det er særligt blandt de unge over 13 år, at der er en stigning. Vi har ikke kunnet afdække, hvorfor der har været denne stigning.

Børnene og de unges tilgang til at løse forskellige typer af problemer i skolen, og hvordan de møder en læringssituation, måles med en underskala fra spørgeskemaet 5-15 (FTF). Børn under 13 år klarer sig en smule bedre end unge over 13 år, mens kontaktpersonerne vurderer, at de unges problemer bliver lidt større. Resultaterne er dog ikke signifikante. Døgntilbuddene har arbejdet med indsatsen i relativt kort tid, og det er derfor forventeligt, at effekten ikke er slået igennem på børnenes indlæringsstil endnu.

I skoleåret 15/16 ser vi et fald i lovligt fravær og sygdomsfravær, men vi kan endnu ikke se faldet i det ulovlige fravær i fraværsregistrene ved projektets afslutning. Selvom de data kun dækker det første år, så er det positivt, at vi finder et fald i fraværet, da denne gruppe af børn og unge normalt ikke er særligt glade for skolen og tit oplever perioder uden skolegang.

Interviewene med de unge giver ligeledes en indikation af, at der igennem projektperioden virkelig er kommet et øget fokus på skolen. De unge oplever, at de på døgntilbuddene er blevet mødt med en klar forventning om, at de skal møde op og passe deres skole. Derudover viser det kvalitative materiale følgende:

  • Døgntilbuddene opnår en tættere kontakt med skolen, hvilket giver en positiv udvikling for de anbragte børn og unges skolegang. Det er ikke længere to forskellige verdener – de taler faktisk sammen, og de taler om og deler de positive historier.
  • De unge er glade for, at der er fokus på muligheder for at lære, og de kan lettere se et formål med at gå i skole. Det at have en plan i forhold til uddannelse lader til at være noget, de unge ikke har været vant til fra tidligere, og de er meget glade for dette fokus og denne struktur for deres fremtid.
  • Fokus på praktikpladser, hvad enten det er erhvervspraktikker eller kortere praktikforløb, giver de unge et bedre fokus på egen fremtid og troen på, at de kan klare sig selv.

Styrket Indsats tager sit udgangspunkt i eksisterende erfaringer og viden blandt både medarbejdere og anbragte børn og unge. En udbredelse af denne viden kræver, at der implementeres nye aktiviteter, hvilket for medarbejderne kan betyde en ændring af deres eksisterende praksis. Interviewene med lederne og medarbejderne fremhæver følgende opmærksomhedspunkter i forbindelse med implementeringen:

  • Der er behov for tydelige rammer og en tovholder for indsatsen. Der skal være tydelig ledelsesopbakning og prioritering af tid til nye aktiviteter, arbejdsgange og møder – særligt i implementeringsfasen, for at der kan opnås de ønskede resultater af projektet/metoden.
  • Afgørende for, hvordan indsatsen modtages og udbredes blandt de øvrige medarbejdere, er, hvilken tovholder og medarbejder der står for at udbrede indsatsen. Alle relevante medarbejdere skal uddannes i metoden.
  • Start med et fokus på få udvalgte aktiviteter, der er udvalgt på baggrund af de indsigter, der opnås i arbejdet med metoden, og giv dem så tid til at etablere sig i hverdagen på døgntilbuddet.

Evalueringen af Styrket Indsats viser, at der er positive tendenser ved indførelsen af metoden Positiv Afvigelse. Effekten af en ændret praksis, hvor fokus skal ligge på de positive historier, er dog svær at operationalisere ned i målbare størrelser, og det er begrænset, hvor store kvantitative effekter vi ser af indsatsen. Vi ser dog positive tendenser i børnenes og de unges trivsel, målt ved SDQ. Men resultaterne er ikke signifikante, og det kan derfor ikke afvises, at resultaterne skyldes en statistisk tilfældighed. At de kvantitative resultater ikke er tydeligere, kan overraske, set i lyset af, hvor positive de kvalitative resultater er. Den kvalitative del af evalueringen peger klart på, at både medarbejdere og de unge har ændret deres fokus til at være mere positivt – hvad virker for den unge, hvad går godt omkring den unge, hvad er den unges styrker - end tidligere. Medarbejderne har større fokus på og bedre kontakt til de unges skole, og de unge svarer, at de nu kan se meningen med at gå i skole, afslutte folkeskolen, og flere har et mål om at få en uddannelse eller en praktikplads. Yderligere skal det bemærkes, at institutionerne kun har arbejdet med indsatsen i en begrænset tidsperiode, og at effekten derfor kan indtræffe på et senere tidspunkt.

En anden positiv udvikling er medarbejdernes vurderinger af samarbejdet med børnenes skole, og at Styrket Indsats har haft en positiv virkning derved, at børnene føler sig set og hørt. Her er medarbejderne meget positive i deres tilbagemeldinger. Dette er en ændring af medarbejdernes mindset, der har indflydelse på, hvordan de arbejder, og som kommer børnene til gode i det lange løb.

Forfattere Helle Hansen, SFI
Tróndur Møller Sandoy
Line Mehlsen, SFI
Udgivelsesdato 11.10.2017
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-466-1
Sidetal 55
Publikationsnr.
Kontaktperson

Helle Hansen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 27 E-MAIL heh@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Skole og uddannelse
emneord: Anbringelser, Udsatte børn og unge, Inklusion

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk