SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Talblindhed - en forskningsoversigt
Hent udgivelsen (1.487 KB)
Del
Rapport

Talblindhed - en forskningsoversigt

Del
Denne rapport giver en oversigt over viden om talblindhed (også kaldet dyskalkuli) i Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien. Mennesker med talblindhed mangler den grundlæggende evne til at forstå tal og mængder, hvilket kan være et stort handicap i hverdagen.
Rapporten beskriver den omfattende faglige diskussion, der har været om talblindhed i disse lande. På den baggrund konkluderer forskerne, at det giver god mening at tale om talblindhed som en diagnose på linje med ordblindhed. Forskerne opstiller også en samlet definition på talblindhed.
Rapporten beskriver desuden en række tests, indsatser og støtteformer for talblinde.
Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Undervisningsministeriet. Rapporten indgår som et led i en større proces for at målrette undervisningen i matematik.

Resumé:  Talblindhed – en forskningsoversigt 


Denne rapport giver en oversigt over området talblindhed (dyskalkuli), særligt i Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien. Undervisningsministeriet vil sætte en udvikling af test for dyskalkuli (talblindhed) i gang for skolebørn samt udarbejde elektroniske vejledninger med eksempler på og handlemuligheder for, hvordan relevant vidensbaseret undervisning kan blive struktureret i almenundervisningen for elever med dyskalkuli gennem hele skoleforløbet. I den forbindelse er formålet med denne oversigt at skabe et overblik over dyskalkuli-feltet, hvad det indebærer, hvilke kriterier der gør sig gældende, hvilke testmetoder der bliver anvendt, og hvor tidligt en indsats kan igangsættes.

BAGGRUND
Der er efterhånden åbnet op for erkendelsen af, at nogle mennesker har det særligt svært med tal. Mennesker, der er svært udfordret i forhold til at håndtere tal, kan være svært begrænset i deres uddannelses- og arbejdsliv og ikke mindst i forhold til almindelige dagligdagsaktiviteter. I skolen kan det fx omhandle basale regneopgaver (plus, minus, gange og dividere) samt at aflæse en tabel eller en graf. I dagligdagen kan det fx dreje sig om at håndtere telefonnumre, læse en bus- eller togplan og holde styr på tiden eller privatøkonomien.

Fænomenet dyskalkuli er en anerkendt tilstand og diagnose med betegnelsen ”81.2 Specifik regnevanskelighed (dyskalkuli)” i WHO’s ICD-10 (International Classification of Diseases and Related Health Problems). ICD-10 er et katalog over alle officielle diagnoser . Kort sagt er der tale om personer, der har ”… tilbagestående regnefærdigheder, som ikke skyldes mental retardering eller mangelfuld skolegang. Regnevanskeligheder omfatter manglende evne til at beherske basale regnefærdigheder…”.

Mange kender slet ikke til diagnosen dyskalkuli, selvom fæno-menet efterhånden er anerkendt blandt praktikere og forskere. Lærere og skoler kan opleve, at enkelte elever har svært ved at beherske basale regnefærdigheder på trods af interesse og evner. Det er svært for lærere og skoler at identificere og hjælpe de elever, der eventuelt har dyskalkuli uden viden om dyskalkuli og indsigt i, hvad det indebærer. De konkrete kriterier for dyskalkuli er imidlertid ikke yderligere specificeret i ICD-10, og definitionen er derfor relativ åben for fortolkning. Blandt både praktikere og forskere findes der derfor også mange forskellige tilgange, som samtidig beskriver forskellige variationer af fænomenet.

RESULTATER
Der findes generelt ikke meget forskning om dyskalkuli. Internationalt set findes der mange videnskabelige og øvrige typer af informationer om talblindhed, dog stritter de i mange forskellige retninger både som helhed og hver især. Videnskabeligt set er der dermed mange uklarheder omkring fænomenet. I Danmark findes der stort set ingen reel forskning om emnet, og samtidig er de undersøgelser, der findes i Danmark, centreret omkring få videnspersoner. I de senere år har der været stigende inter¬esse for og et øget fokus på elever med matematikvanskeligheder, hvilket også er smittet af på interessen for dyskalkuli. Imidlertid arbejder både forskere og praktikere ofte ud fra forskellige begreber, definitioner og kriterier, som ikke nødvendigvis er veldokumenterede. Ligeledes varierer estimatet af, hvor mange personer der har dyskalkuli, afhængigt af hvordan dyskalkuli bliver defineret. Eksperter vurderer, at mellem 1-6 pct. af befolkningen har dyskalkuli.

Generelt mangler der altså forskningsmæssig viden om dyskalkuli. Der mangler endvidere konsensus om, hvilke kriterier der gør sig gældende i forhold til bestemmelsen eller diagnosticeringen af dyskalkuli, hvordan disse kriterier skal undersøges, samt hvordan støtten efterfølgende skal tilrettelægges.

I litteraturen findes mange og meget forskellige holdninger til feltet, dets termer, definitioner, test og støtteformer. En grundlæggende udfordring er netop den manglende konsensus, hvilket begreb der skal anvendes, og hvad begrebet skal dække over. Litteraturen har variation i begrebsvalg, definition og graden af afgrænsning. Denne variation er med til at skabe forvirring omkring fænomenet.

Denne oversigt bidrager med et overblik over, hvordan dyskal-kuli kan defineres, hvilke testmaterialer der allerede anvendes, hvilke støtteformer der sættes ind med, og om der er forskning, der understøtter, at anvendte støtteformer har en virkning i forhold til dyskalkuli. Med denne oversigt er det vores hensigt at skabe et overblik, der kan danne baggrund for det videre forløb med at udvikle en anvendelig test til bestemmelse af dyskalkuli.

DATAGRUNDLAG
Empirien bygger i første omgang på en klassisk litteratursøgning på området. Da det drejer sig om et meget lidt udforsket område, kan denne metode imidlertid ikke spille den hovedrolle, den ville indtage på mange andre felter. Det meste materiale har vi derfor fremskaffet gennem en identifikation af eksperter i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien. De udvalgte lande er lande, som er relevante at sammenligne Danmark med. På opfordring fra danske eksperter inddrager vi dog også enkelte videnskabelige forfattere og undersøgelser fra andre lande end de nævnte. I forhold til sidstnævnte vil vi begrænse os til de mest fremtrædende af hensyn til den tidsmæssige begrænsning.

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Steen Bengtsson
Lena Bech Larsen
Udgivelsesdato 12.11.2013
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-205-6
E-ISBN 978-87-7119-206-3
Sidetal 176
Publikationsnr. 13:34
Kontaktperson

Steen Bengtsson

Kontaktperson
DIREKTE E-MAIL
Forskningsemne

Denne publikation hører under Udsatte grupper
emneord: Handicap, Komparative analyser

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk