SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.
Hent udgivelsen (2.255 KB)
Del
Rapport

Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge.

Risiko- og beskyttelsesfaktorer.

Del
Rapporten afdækker risiko- og beskyttelsesfaktorer, som kan påvirke risikoen for, at et barn eller en ung senere begår kriminalitet. Og den giver et overblik over, hvilke instrumenter der kan anvendes til tidligt at identificere kriminalitetstruede børn og unge.
Undersøgelser viser, at især individuelle og familiemæssige faktorer er afgørende for, om et barn eller en ung senere slår ind på en kriminel løbebane. Mange konflikter mellem forældrene, dårlige skolefærdigheder, mange skoleskift og ADHD-lignende symptomer forhøjer fx risikoen for senere at begå kriminalitet.
Andre undersøgelser viser desuden, at en tidlig indsats kan mindske risikoen. Hyppige besøg af en sundhedsplejerske i de første år af et udsat barns liv, højkvalitetsbørnehaver og forældretræning mindsker fx risikoen for, at barnet senere bliver kriminelt.
Der findes flere instrumenter til at identificere kriminalitetstruede børn og unge, men kun et enkelt er oversat og valideret til en dansk kontekst.
Rapporten er baseret på to litteraturstudier og en dataanalyse og er bestilt og finansieret af Servicestyrelsen.

RESUMÉ:  TIDLIG IDENTIFIKATION AF KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE. RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER 


Der er talt meget om at iværksætte en tidligere og større indsats mod ungdomskriminalitet de seneste år. For at komme en del af ungdomskriminaliteten til livs er det centralt, at kommunerne tidligt bliver opmærksomme på børn og unge, som er i risiko for senere at slå ind på en kriminel løbebane. På den måde kan man sætte ind med forebyggende tiltag, før barnet eller den unges problemer har vokset sig store. Justitsministeriet nedsatte i 2007 en kommission, der skulle lave en samlet gennemgang af indsatsen mod ungdomskriminalitet og på grundlag heraf komme med en indstilling om, hvordan indsatsen kan styrkes med henblik på at gøre den så målrettet og virkningsfuld som muligt. Satspuljepartierne var enige om at styrke indsatsen over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge og har derfor afsat penge i perioden 2010-2013 til ’Forebyggelse af ungdomskriminalitet og helhedsorienteret gadeplansindsats’ (Indenrigs- og Socialministeriet, 2009). Det sker i forlængelse af betænkningen fra Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet (Justitsministeriet, 2009) og regeringens udspil om ’Mere konsekvens, opfølgning og omsorg – en markant styrket indsats mod ungdomskriminalitet’ (Regeringen, 2009).

På den baggrund har Servicestyrelsen fået til opgave at igangsætte et udviklingsprojekt, der har til formål at udvikle et redskab til tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge samt et katalog over relevante handlemuligheder. Denne rapport er det første led i dette udviklingsprojekt.
Formålet med rapporten er, at:

1. identificere relevante risikofaktorer, der ifølge nationale og internationale studier oftere er til stede blandt børn og unge, der bliver involveret i kriminalitet.
2. identificere, hvilke beskyttelsesfaktorer der mindsker risikoen for, at børn og unge bliver involveret i kriminalitet .
3. foretage en indbyrdes vægtning af de enkelte risikofaktorers sammenhæng med kriminel adfærd ud fra forskning og afprøvning på danske data.
4. afdække, hvorvidt der allerede eksisterer overskuelige og let anvendelige instrumenter til at identificere børn og unge i forhold til de identificerede risikofaktorer.

Rapporten består af to litteraturstudier og en dataanalyse.

INDIVIDUELLE OG FAMILIEMÆSSIGE FAKTORER VEJER TUNGT
Både vores litteraturgennemgang og vores egne beregninger indikerer, at forekomsten af en række individuelle og familiemæssige risikofaktorer er afgørende for risikoen for, at et barn eller en ung senere udviser kriminel adfærd. Unge, som selv er blevet udsat for mishandling i hjemmet (fysisk eller psykologisk mishandling), som har været udsat for forældres konflikter, som klarede sig dårligt i skolen, som har oplevet mange skoleskift eller har ADHD-lignende symptomer (fx opmærksomhedsforstyrrelser, ringe situationsfornemmelse, hyperaktivitet og impulsivitet), har en forhøjet risiko for at begå kriminalitet.

FOREBYGGELSE ALLEREDE FRA FØDSLEN HAR STOR EFFEKT
Selvom vores litteratur om beskyttelsesfaktorer ikke tilnærmelsesvis er lige så omfattende som litteraturen om risikofaktorer, peger vores litteraturgennemgang på, at de mest effektfulde beskyttelsesfaktorer også skal findes inden for familiens rammer. Hyppige besøg af en sundhedsplejerske i de første år af barnets liv og forældretræning mindsker risikoen for, at barnet senere slår ind på en kriminel løbebane. Samtidig kan gode socioøkonomiske faktorer, så som at forældrene har en uddannelse og er i beskæftigelse, være beskyttende i sig selv. Omsorg og positiv opmærk somhed fra forældrene med klare rammer og barnets eller den unges egen adfærd og uddannelsesniveau (mere end grundskolens afgangseksamen) er også faktorer, der mindsker risikoen for senere kriminel adfærd.

HØJ-, MIDDEL- OG LAV-RISIKOFAKTORER
På baggrund af to studier (Lipsey & Derson, 1998 og Farrington & Welsh, 2007) og vores egne dataanalyser har vi foretaget en indbyrdes vægtning af en række risikofaktorer for at afgøre, hvor stor forklaringskraft hver enkelt risikofaktor har. På den baggrund har vi inddelt risikofaktorerne i faktorer med henholdsvis høj, middel eller lav indflydelse på risikoen for senere kriminalitet.

Misbrug, ingen uddannelse, ADHD-lignende symptomer, mange skoleskift og manglende sociale relationer karakteriserer vi som højrisikofaktorer. Forældres fysiske eller psykologiske mishandling af børn i hjemmet, generelt dårlige forældreevner og mange konflikter forældrene imellem karakteriserer vi også som højrisikofaktorer for børnenes eller de unges risiko for senere at begå kriminalitet.

SCREENINGS-INSTRUMENTER
Tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge bygger på en lang tradition, der trækker på udviklingspsykologiske, sociologiske og ikke mindst kriminologiske teorier. Formålet med gennemgangen af screeningsinstrumenter er at give en oversigt over instrumenter, som kommunerne vil kunne bruge til tidligt at identificere kriminalitetstruede børn. Derfor skal de instrumenter, vi præsenterer, opfylde følgende kriterier: De skal kunne bruges til børn og unge under den kriminelle lavalder, de skal kunne anvendes til at inddele børn og unge i risikogrupper med henblik på at skelne mellem de, der er kriminalitetstruede, og de, der ikke er, de skal have høj validitet og pålidelighed, de skal kunne bruges på børn og unge, der ikke tidligere har begået kriminalitet, og de skal være testet på forløbsdata.

Vi har ud fra disse kriterier fundet 12 instrumenter til tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge. De fleste af de fundne instrumenter henvender sig til børn og unge mellem 6 og 12 år. Kun et af de fundne instrumenter er oversat og valideret til en dansk kontekst. Instrumenterne bør derfor anvendes varsomt, hvis de skal anvendes i en dansk kontekst. Endvidere bør instrumenterne også valideres til dansk kontekst i forhold til en dansk normpopulation, da man kan forestille sig, at adfærd, der vurderes til at være problematisk i det land, instrumentet er valideret i, ikke vil være det samme i Danmark. Dette skyldes dels kulturelle forhold, dels forhold, der relaterer sig til landenes retssystemer.

Det er kendetegnende for de fundne instrumenter til tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge, at de hovedsageligt forholder sig til individuelle højrisikofaktorer. Enkelte instrumenter måler dog også på familierelaterede risikofaktorer og miljømæssige risikofaktorer. Det vil sige, at de psykometriske instrumenter i høj grad omhandler specifikke individuelle risikofaktorer for børnene eller de unge.

EN STOR ANDEL MED EN RISIKOPROFIL BLIVER IKKE KRIMINELLE
Med baggrund i de fundne risikofaktorer har vi afprøvet, om man kan anvende resultaterne til at forudsige noget om den enkelte persons kriminelle adfærd. Sandsynligheden for, at et barn eller en ung på et senere tidspunkt bliver frihedsberøvet eller sigtet som følge af kriminalitet, beregnes på baggrund af en række risikoforhold. Det viser sig, at disse beregninger giver et meget stort antal ’falsk positive’, dvs. at en stor andel af dem, der bliver identificeret som kriminalitetstruede, alligevel ikke bliver observeret som kriminelle det efterfølgende år. Hvis man eksempelvis udtrækker børn og unge med en sandsynlighedsprofil, der er større end 20 pct., med henblik på en særlig præventiv indsats, kan man forvente, at 72 pct. af dem, der omfattes af indsatsen, ikke bliver observeret som kriminelle det efterfølgende år. Man vil med andre ord beskylde en stor gruppe ’ganske uskyldige’ for at blive kriminelle, selv hvis man alene udtrækker dem, der ud fra deres risikoprofil har en relativt høj risiko for senere at begå kriminalitet.

Værdien af at screene børn og unge for at identificere de kriminalitetstruede afhænger derfor af, hvad man vil bruge resultaterne til. Det er her, de evidensbaserede forebyggende foranstaltninger (kapitel 1) kommer ind. Hvis de foranstaltninger, der sættes i værk, efter at et barn eller en gruppe af børn eller unge er identificeret som kriminalitetstruet, ikke indeholder nogen negative bivirkninger (her peger forskningen bl.a. på sundhedsplejerskeordning, højkvalitetsbørnehaver, forældretræning for at undgå mishandling, større fokus på støtte gennem uddannelsesforløb osv.), således at børnene eller de unge kun kan drage fordel af foranstaltningen, så vil en klassificering som kriminalitetstruet, selvom det er en ’falsk positiv’ klassificering, ikke virke stigmatiserende for barnet eller den unge, men blot give et større fokus på trivslen i barndom og ungdom.

 

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Mogens Christoffersen, SFI
Peter Skov Olsen, SFI
Katrine Schjødt Vammen
Sarah Sander Nielsen, SFI
Mette Lausten, SFI
Jacob Brauner
Udgivelsesdato 26.10.2011
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-046-5
E-ISBN 978-87-7119-047-2
Sidetal 207
Publikationsnr. 11:34
Kontaktperson

Mogens Christoffersen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 83 E-MAIL mc@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Samfund og sammenhængskraft
emneord: Børn og unge, Kriminalitet, Familie, Udsatte børn og unge

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk