SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Uddannelses- og beskæftigelsesmønstre i årene efter grundskolen
Hent udgivelsen (1.172 KB) Bestil en trykt udgave (140 kr. inkl. moms)
Del
Rapport

Uddannelses- og beskæftigelsesmønstre i årene efter grundskolen

En sammenligning af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og etniske danskere

Del
I denne rapport belyser vi uddannelses- og beskæftigelsesmønstre for etniske minoritetsunge helt eller delvist opvokset i Danmark. De valg, som den unge træffer i forhold til uddannelse og beskæftigelse i årene umiddelbart efter grundskolen, kan have betydning for deres arbejdsmarkedstilknytning og muligheder for selvforsørgelse mange år frem. Et centralt fokus i denne rapport er derfor på sammenhængen mellem deltagelse i ungdomsuddannelse og efterfølgende beskæftigelsesstatus.
Helt overordnet tegner undersøgelsen et billede at, at indvandrere og efterkommere opvokset i Danmark stadig har et stykke vej op til de etniske danskere med hensyn til både uddannelse og beskæftigelse.
Undersøgelsen viser også, hvor vigtigt det er for især indvandrere og efterkommere at fuldføre en ungdomsuddannelse. Halvdelen af de indvandrere, der er kommet til Danmark i 6-15 års alderen og ikke har fuldført en ungdomsuddannelse, er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse 16 år efter endt grundskole. For etniske danskere er tallet 35 procent.
Rapporten er udarbejdet af seniorforsker Vibeke Jakobsen og bestilt og finansieret af Beskæftigelsesministeriet.

Resumé:  Uddannelses- og beskæftigelsesmønstre i årene efter grundskolen. En sammenligning af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og etniske danskere 


Omkring 10 pct. af eleverne i grundskolen er i dag etniske minoriteter med baggrund i et ikke-vestligt land. Tidligere undersøgelser har vist, at disse unge klarer sig dårligere end etniske danske unge i uddannelserne og på arbejdsmarkedet. Det er af central samfundsmæssig betydning, at de etniske minoritetsunge klarer sig godt i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Rapporten belyser uddannelses- og beskæftigelsesmønstre for etniske minoritetsunge med ikke-vestlig baggrund, som er helt eller delvist opvokset i Danmark. Analyserne indeholder sammenligninger med etnisk danske unge. Først belyser vi overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse. Dernæst beskriver vi de unges beskæftigelsesstatus op til 16 år efter endt grundskole, og undersøger hvordan beskæftigelsesstatus hænger sammen med opnåelse af en ungdomsuddannelse samt en række individkarakteristika. Denne rapport giver således et opdateret og mere omfattende billede af overgangen fra uddannelse til beskæftigelse end tidligere undersøgelser.

I analyserne deles de etniske minoriteter op i undergrupper efter om de er født i Danmark og efter alder ved indvandring. Tidligere undersøgelser har vist, at etniske minoritetsunge, der er født i Danmark eller kommet hertil som små børn, har bedre muligheder for at klare sig godt i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, end indvandrere, der er kommet til Danmark som teenagere. Dette hænger blandt andet sammen med, at de tidligt i deres barndom har haft muligheder for at tilegne sig danskkundskaber og andre kompetencer, der er vigtige i det danske uddannelsessystem og på det danske arbejdsmarked.

RESULTATER
Analyserne viser, at både efterkommere, som er født i Danmark, og indvandrere, der er kommet til Danmark i førskolealderen eller skolealderen, har mindre succes i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet end jævnaldrene etniske danskere. Analyserne viser bl.a. følgende:

  • Mange af de etniske minoriteter kommer ud af grundskolen med forholdsvis dårlige faglige færdigheder. De er overrepræsenterede blandt elever med en gennemsnitlig 9.klasse karakter i dansk og matematik på under 4 og underrepræsenterede blandt elever med en gennemsnitlig karakter på over 7. Især har mange indvandrere, der er kommet til Danmark sent i skolealderen, et lavt karaktergennemsnit.
  • Andelen, der fuldfører en ungdomsuddannelse, er mindre blandt etniske minoriteter end blandt etniske danskere. Den forholdsvis lave andel, som fuldfører en ungdomsuddannelse, hænger især sammen med at etniske minoriteter har et større frafald end etniske danskere på de erhvervsfaglige uddannelser. Blandt de unge mænd, der er påbegyndt en erhvervsfaglig uddannelse, har 38 pct. af de etniske danskere og 62-70 pct. af de etniske minoriteter ikke fuldført en ungdomsuddannelse.
  • Etniske minoriteter har generelt en svagere tilknytning til arbejds-markedet 7-16 år efter grundskolen end etniske danskere. Dette vi-ser sig bl.a. ved, at en forholdsvis stor andel er på offentlige overførelsesindkomster. Især indvandrere, der er kommet til Danmark i skolealderen, står svagt på arbejdsmarkedet. 16 år efter grundskolen er omkring 30 pct. af disse indvandrere på en overførelsesindkomst mod omkring 10 pct. af de etniske danskere.
  • For både etniske danskere og etniske minoriteter finder vi, at personer uden en ungdomsuddannelse har en meget svagere tilknytning til arbejdsmarkedet 7-16 år efter grundskolen end personer med en ungdomsuddannelse. For personer med en fuldført ungdomsuddannelse er det fx 11 pct. af de etnisk danske kvinder og omkring 22 pct. af de etniske minoritetskvinder, som er som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse 16 år efter grundskolen. De tilsvarende andele er 39 pct. og 46-55 pct. for de kvinder, der ikke har fuldført en ungdomsuddannelse. Vi finder lignende forskelle i andelene som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse for mændene. Den lavere andel blandt etniske minoriteter, som fuldfører en ungdomsuddannelse, er derfor en af forklaringerne på, at etniske minoriteter har en forholdsvis svag tilknytning til arbejdsmarkedet.
  • Ser vi udelukkende på unge, som har fuldført en ungdomsuddannelse, finder vi også, at etniske minoriteter har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet end etnisk danskere. Det gælder især for unge med en erhvervsfaglig uddannelse - etniske minoriteter med en erhvervsfaglig uddannelse har tilsyneladende væsentligt sværere ved at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet end etniske danskere med en erhvervsfaglig uddannelse. 7 år efter grundskolen, er omkring 25 pct. af de etniske minoriteter med en erhvervsfaglig uddannelse hverken i beskæftigelse eller under uddannelse mod 15 pct. af de etniske danskere.
  • De etniske minoritetsunge har en svagere socioøkonomisk baggrund end etnisk danske unge, og det bidrager til at forklare de fundne forskelle på etniske minoritetsunges og etniske danske unges uddannelses- og beskæftigelsesmønstre. En forholdsvis svag socioøkonomisk bagrund kan bl.a. betyde, at familien har færre muligheder for at støtte den unge, fx i jobsøgning. Blandt de etniske danskere har over 80 pct. en mor i beskæftigelse, og over 80 pct. har en far i beskæftigelse det år de forlader grundskolen. Sammenlignet har 21 pct. en mor i beskæftigelse og 22 pct. en far i beskæftigelse blandt indvandrere, der er kommet til Danmark i 11-15-års-alderen.


PERSPEKTIVER
Undersøgelsen viser, at en fuldført ungdomsuddannelse er vigtig for den fremtidige arbejdsmarkedstilknytning. Derfor er det vigtigt at have et fokus på, at etniske minoritetsunge får en ungdomsuddannelse. Rapporten peger dog også på, at den svagere arbejdsmarkedstilknytning hos etniske minoritetsunge helt eller delvist opvokset i Danmark kun delvist kan forklares med at forholdsvis få fuldfører en ungdomsuddannelse. Især for personer med en erhvervsfaglig uddannelse har etniske minoriteter en svagere arbejdsmarkedstilknytning end etniske danskere. Det er ikke inden for rammerne af denne rapport at undersøge årsagerne hertil, men mulige forklaringer kan fx være, at etniske minoriteter har dårligere eksamensresultater på de erhvervsfaglige uddannelser, svagere netværk, mindre viden om arbejdsmarkedet end etniske danskere eller forskelsbehandling af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet.

Samlet kan man sige, at hvis etniske minoritetsunge muligheder på arbejdsmarkedet skal forbedres, er der både udfordringer for skole- og uddannelsessystemet og udfordringer i forhold til deltagelsen på arbejdsmarkedet, som vi skal forholde os til. Disse udfordringer er der både i forhold til at forbedre arbejdsmarkedstilknytningen for efterkommere, som jo er født i Danmark, og for indvandrere, der er kommet til Danmark i førskolealderen eller skolealderen. Indvandrerne, der er kommet i skolealderen, er dog en særlig udsat gruppe, der klarer sig meget dårlig i skolen, på ungdomsuddannelser og på arbejdsmarkedet.

DATAGRUNDLAG OG METODISKE FORBEHOLD
Analyserne i denne rapport er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik og tager udgangspunkt i en delpopulation bestående af etniske danskere og etniske minoriteter med ikke-vestlig baggrund, der er gået ud af grundskolen i perioden 1995-2005, og som fyldte 16-19 år det år, de forlod grundskolen. Vi tager udgangspunkt i de unge, som er gået ud af grundskolen i perioden 1995 til 2005, og beskriver bl.a., om de gennemfører en ungdomsuddannelse de første 7 år efter grundskolen, og hvad deres beskæftigelsessituation er 7 og 16 år efter grundskolen.

Vi anvender endvidere regressionsanalyser til at undersøge sammenhængen mellem etnisk gruppe, uddannelsesniveau og beskæftigelsesstatus, hvor der tages højde for en række andre relevante forhold som familiebaggrund og oprindelsesland.

Forfattere Vibeke Jakobsen, SFI
Udgivelsesdato 10.04.2015
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-305-3
E-ISBN 978-87-7119- 306-0
Sidetal 144
Publikationsnr. 15:17
Kontaktperson

Vibeke Jakobsen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 09 E-MAIL vij@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Beskæftigelse og arbejdsmarked, Samfund og sammenhængskraft
emneord: Integration, Etniske minoriteter, Inklusion, Arbejdsmarkedet, Efterkommere, Social arv

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk