SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Udlejningsredskaber i almene boligområder
Hent udgivelsen (1.312 KB)
Del
Rapport

Udlejningsredskaber i almene boligområder

En analyse af brugen og effekterne af udlejningsredskaber i almene boligområder

Del
Siden år 2000 er der fra politisk side blevet indført en lang række udlejningsredskaber, som kommuner og boligorganisationer kan anvende i boligafdelingerne. Formålet med redskaberne er at skabe en mere balanceret beboersammensætning i den enkelte boligafdeling.
Denne rapport afdækker, hvordan udlejningsredskaberne bliver brugt, og om de har den ønskede effekt. Kommunal anvisning, beboermaksimum og fleksibel udlejning er de redskaber, flest boligafdelinger anvender, mens fx flyttehjælp og offentlig annoncering ikke er ret udbredt.
Undersøgelsen viser, at det især er de meget udsatte boligafdelinger, der anvender redskaberne, og forretningsførerne for disse afdelinger mener også oftere, at redskaberne fungerer. Undersøgelsen viser desuden, at boligafdelinger, der anvender fleksibel udlejning, er bedre til at fastholde ressourcestærke tilflyttere.
Rapporten er bestilt og finansieret af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

RESUMÉ:  UDLEJNINGSREDSKABER I ALMENE BOLIGOMRÅDER. EN ANALYSE AF BRUGEN OG EFFEKTERNE AF UDLEJNINGSREDSKABER I ALMENE BOLIGOMRÅDER 


Fra politisk side er der igennem de seneste 10 år indført en række udlejningsredskaber i den almene sektor. Formålet med disse udlejningsredskaber er at påvirke beboersammensætningen i de almene boligområder.

I denne rapport belyser vi anvendelsen af de boligsociale udlejningsredskaber, som er blevet gennemført siden 2000, samt den kommunale anvisning fra 1984. De ordninger, vi gennemgår, er:

  • Kommunal anvisningsret til almene boliger
  • Fleksibel udlejning
  • Beboermaksimum
  • Kombineret udlejning
  • Tomme boliger
  • Flyttehjælp
  • Offentlig annoncering.


Formålet med rapporten er at belyse, i hvilket omfang udlejningsredskaberne bliver anvendt i boligafdelingerne og i de enkelte kommuner, samt hvordan de boligsociale udlejningsredskaber benyttes til at påvirke beboersammensætningen, og hvilke kriterier der opstilles for anvendelsen af udlejningsredskaberne. Herudover ser vi på, hvilke udfordringer boligafdelinger og kommuner står over for, samt hvordan udlejningsredskaberne vurderes af henholdsvis boligorganisationerne og kommunerne. Videre analyserer vi, hvordan fleksibel udlejning påvirker den socioøkonomiske sammensætning af tilflyttere og fraflyttere i de almene boligafdelinger.

Datagrundlag for analysen er et spørgeskema til henholdsvis boligafdelingerne og kommunerne samt registerdata fra Danmarks Statistik. Datagrundlaget er 1.140 boligafdelinger og 70 kommuner.

DE MEST UDSATTE OMRÅDER HAR FLEST UDFORDRINGER, BENYTTER OFTEST REDSKABERNE OG VURDERER OFTEST, AT DE FUNGERER
Vi har opdelt boligafdelingerne på deres grad af udsathed, som vi har beregnet ud fra beboersammensætningen. Vi har inddraget faktorer som arbejdsmarkedstilknytning, etnisk baggrund, familiestatus og domme for strafbare forhold. Vi ser tydeligt, at de 20 procent af boligafdelingerne, der har den højeste grad af udsathed, også er de boligafdelinger, hvor forretningsførerne vurderer, at der er de største og mest omfattende udfordringer. Det er ligeledes i de boligafdelinger, der har den højeste grad af udsathed, hvor de forskellige udlejningsredskaber oftest benyttes. Det gælder dog ikke kommunal anvisning, som benyttes stort set ens i boligafdelingerne på tværs af deres grad af udsathed. Videre er den overordnede tendens, at forretningsførerne for de mest udsatte boligafdelinger oftere vurderer, at udlejningsredskaberne bidrager til at skabe en mere balanceret beboersammensætning, at øge andelen med tilknytning til arbejdsmarkedet og at modvirke en stigende andel af ressourcesvage. Forretningsførerne for boligafdelingerne med høj grad af udsathed vurderer også oftere, at udlejningsredskaberne gør det vanskeligere at skaffe boliger til socialt udsatte og andre med et akut boligbehov i boligafdelingen. I forbindelse med kommunal anvisning vurderer forretningsførerne for boligafdelingerne med høj grad af udsathed, at kommunal anvisning i højere grad medvirker til at øge andelen af ressourcesvage i boligafdelingen.

KOMMUNAL ANVISNING, BEBOERMAKSIMUM OG FLEKSIBEL UDLEJNING ER DE MEST BENYTTEDE REDSKABER
Kommunal anvisning er det mest benyttede udlejningsredskab i boligafdelingerne. Via kommunal anvisning kan kommunen få anvisningsret til en andel af de ledige boliger i boligafdelingerne. Kommunerne bruger denne anvisningsret til at anvise borgere med et akut boligbehov og borgere, som selv vil have svært ved at skaffe en bolig. I størstedelen af boligafdelingerne benyttes kommunal anvisning. Kommunal anvisning benyttes således i 62 procent af boligafdelingerne. Af de boligsociale redskaber benyttes fleksibel udlejning og beboermaksimum i flest boligafdelinger. Fleksibel udlejning gør det muligt at give bestemte grupper fortrinsret på ventelisten og udleje en på forhånd aftalt andel af de ledige boliger via fleksibel udlejning. Ved indførelse af beboermaksimum må lejemålet ikke udlejes til eller bebos af flere end to personer pr. beboelsesrum. Fleksibel udlejning benyttes i 30 procent af boligafdelingerne, og beboermaksimum benyttes i 36 procent af boligafdelingerne. Det samme billede finder vi for kommunerne, hvor den kommunale anvisningsret anvendes i 53 procent af kommunerne, og hvor fleksibel udlejning anvendes i 32 procent af kommunerne.

KOMBINERET UDLEJNING IKKE SÆRLIG UDBREDT
Kombineret udlejning adskiller sig væsentligt fra de øvrige udlejningsredskaber ved, at boligafdelingen skal opfylde et af to kriterier omkring, hvor stor en andel af beboerne i boligafdelingen der må være uden for arbejdsmarkedet, før kombineret udlejning kan anvendes. Denne liste offentliggøres hvert år af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (tidligere Socialministeriet). Hvis boligafdelingen står på den offentliggjorte liste, kan der indføres kombineret udlejning i boligafdelingen det år, boligafdelingen figurerer på listen. I 2010 stod 50 af de 1.127 boligafdelinger, der indgår i undersøgelsen, på listen over afdelinger, der kan anvende kombineret udlejning, og dertil kommer eventuelle boligafdelinger, der har indført kombineret udlejning, mens de stod på listen i årene før. Kun i 13 afdelinger benyttes kombineret udlejning aktuelt, og kun to kommuner angiver, at der i kommunen aktuelt anvendes kombineret udlejning.

Tomme boliger er et redskab, der kan bruges i forlængelse af kombineret udlejning. Dette redskab benyttes ikke i nogen af boligafdelingerne, der indgår i undersøgelsen, og kun en kommune angiver, at tomme boliger anvendes i kommunen. Det kan derfor konkluderes, at når kombineret udlejning anvendes i boligafdelingerne, benyttes muligheden for at lade boligerne stå tomme ikke.

DE NYESTE ORDNINGER BENYTTES SJÆLDENT
De nyeste ordninger er flyttehjælp indført i 2006 og offentlig annoncering indført i 2010. Det er de to udlejningsredskaber, som sjældnest benyttes i boligafdelingerne og af kommunen. Flyttehjælp er et udlejningsredskab alene for kommunerne, hvor kommunen kan give et økonomisk tilskud ved flytning for at fremme fraflytning fra et område. Dette benyttes kun i 6 ud af 52 kommuner. Offentlig annoncering kan benyttes til at få en bestemt gruppe ind i problemramte boligafdelinger uden om den almindelige venteliste. Her kan man offentligt annoncere op til 50 procent af de ledige boliger i en boligafdeling. Dette redskab benyttes i 5 procent af boligafdelingerne og i 5 kommuner ud af 62 kommuner. Årsagen til, at offentlig annoncering ikke benyttes i flere afdelinger, kan være, at redskabet er relativt nyt.

FLEKSIBEL UDLEJNING MEDFØRER EN MERE VARIG ÆNDRING I BEBOERSAMMENSÆTNINGEN
I den statistiske analyse finder vi, at de boligafdelinger, hvor der er indført fleksibel udlejning, er blevet bedre til at fastholde de ressourcestærke tilflyttere end boligafdelinger, der ikke har indført fleksibel udlejning i analyseperioden. Det tyder derfor på, at man via fleksibel udlejning kan skabe en mere varig ændring i beboersammensætningen ved at fastholde de ressourcestærke i længere tid.

 

Forfattere Lise Sand Ellerbæk
Anders Høst
Udgivelsesdato 01.03.2012
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-084-7
E-ISBN 978-87-7119-085-4
Sidetal 258
Publikationsnr. 12:05
Kontaktperson

Gunvor Christensen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 15 E-MAIL guc@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Samfund og sammenhængskraft
emneord: Boligsociale område

Anden relevant SFI-forskning

Relaterede arrangementer
Tidligere

Søg på sfi.dk