SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Udvikling af trivselsmålinger i folkeskolen
Hent udgivelsen (2.024 KB)
Del
Rapport

Udvikling af trivselsmålinger i folkeskolen

En pilotundersøgelse

Del
Et specifikt mål i folkeskolereformen er at styrke trivslen i skolen, da læring hænger sammen med god trivsel. Derfor er der brug for en national trivselsmåling, som kan give et retvisende billede af elevtrivsel i de danske skoler.
Selvom der foretages et stigende antal undersøgelser af skoleelevers trivsel, findes der kun meget sparsom viden om validiteten af de spørgeskemaer, der anvendes. På baggrund af en pilotundersøgelse har SFI udviklet, testet og valideret et udvalg af spørgsmål, der kan danne grundlag for et spørgeskema til obligatoriske nationale trivselsmålinger i folkeskolen. Pilotundersøgelsen er udført på en stikprøve bestående af 1.500 skoleelever.
På baggrund af pilotundersøgelsen er forskerne nået frem til 15 spørgsmål, der opfattes og besvares efter samme forståelse hos alle elever, uanset alder, køn og etnicitet. Dette er afgørende for at få et retvisende billede af danske skoleelevers trivsel.
Trivselsmålingen kan give et øjebliksbillede af elevers aktuelle trivsel i de danske folkeskoler og være med til at påpege eventuelle trivselsproblemer. Målingen kan ikke give svaret på, hvordan trivslen kan forbedres.
Pilotundersøgelsen er iværksat og finansieret af Undervisningsministeriet.

Resumé:  Udvikling af trivselsmålinger i folkeskolen. En pilotundersøgelse 


Trivselsproblemer i barndommen øger risikoen for trivselsproblemer senere i livet, og en opmærksomhed på at fremme trivslen i barndommen har dermed positive implikationer for barnet på langt sigt. I tillæg hertil er god trivsel en væsentlig faktor, når elevers læring skal styrkes. Trivsel blandt skoleelever er derfor et fokuspunkt, der modtager stigende opmærksomhed – både inden for uddannelsesforskningen og politisk.

En central målsætning i folkeskolereformen, som trådte i kraft i Danmark august 2014, er, at elevers trivsel skal styrkes, og fra skoleåret 2015/2016 skal alle danske folkeskoler gennemføre nationale trivselsmålinger med henblik på at fremme skolernes arbejde med trivsel. Oplysninger om elevers trivsel skal indgå i skolernes undervisningsmiljøvurdering (Bekendtgørelse af Lov om Folkeskolen nr. 665 af 20-6-2014, § 56).

Denne rapport redegør for den pilotundersøgelse, som SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har forestået i denne forbindelse, og som ligger til grund for afgrænsningen af den endelige spørgeramme til trivselsmålingerne. Rapporten beskriver pilottestningen af et spørgeskema vedrørende danske folkeskoleelevers trivsel, idet hovedformålet med pilotundersøgelsen var at udvikle, pilotteste og validere en brutto-spørgeramme for en stikprøve af elever.

RESULTATER
Pilotundersøgelsens hovedprodukt består i udvælgelsen og valideringen af en række spørgsmål, som indfanger og kan måle væsentlige dimensioner af elevers trivsel og undervisningsmiljø. Denne udvælgelse skete på baggrund af den teoretiske konceptualisering af disse begreber foretaget af en ekspertgruppe nedsat af Undervisningsministeriet. Igennem eksplorativ og konfirmatorisk faktoranalyse påvises egentlige skalaer for forskellige aspekter af trivsel empirisk. Afgrænsningen og valideringen af disse specifikke skalaer og spørgsmål udgør rapportens resultater. De skalaer, som fremkom gennem analyserne, benævnes:

  • Skala 1: Interesse for skolen
  • Skala 2: Kognitive kompetencer
  • Skala 3: Nonkognitive kompetencer
  • Skala 4: Ro og orden i klassen
  • Skala 5: Psykosocialt undervisningsmiljø
  • Skala 6: Fysisk og psykisk velbefindende
  • Skala 7: Generel skoletrivsel
  • Skala 8: Fysisk undervisningsmiljø.

Skalaer og underliggende spørgsmål underkastes desuden en række validitetstest med henblik på at sikre, at de spørgsmål, der anvendes i trivselsmålingerne, opfattes og besvares efter samme forståelse hos alle elever, uanset deres alder, køn og etnicitet. Det testes desuden, om målingerne er robuste over for rækkefølgen af spørgsmål, længden på spørgeskemaet og tidspunktet på dagen for trivselsmålingen. Kvalitative fokusgruppeinterview supplerer de kvantitative analyser og belyser vigtige punkter omkring elevernes forståelse af spørgsmålene og motivation for at besvare skemaet.

Gennem de statistiske analyser identificeres 15 spørgsmål, der er særligt konsistente over for elevers individuelle karakteristika og kontekstu¬elle forhold omkring dataindsamlingen. Spørgsmålene kan med fordel anvendes i en robust shortlist-skala for trivsel, dvs. som et meget kortfattet instrument, der kan danne grundlag for nationale måltal for trivsel på mellemtrinnet og opefter, og som, i en kortere udgave på 12 spørgsmål, kan anvendes som spørgeramme for indskolingselever.

PERSPEKTIVER
Denne rapport beskæftiger sig med, hvordan danske folkeskoleelevers trivsel og undervisningsmiljø kan måles. Rapporten omhandler således ikke elevernes trivsel som sådan, men derimod udviklingen af et instrument til at foretage valide målinger af elevtrivsel.

På baggrund af et brutto-antal af spørgsmål fremhæver rapporten, hvilke spørgsmål der i særlig grad er robuste over for forskelle i elevkarakteristika og kontekst. Pilotundersøgelsens analyser resulterer således i udvælgelsen af de spørgsmål, der kan anvendes til konsistente måltal for elevers trivsel på tværs af elevkarakteristika og kontekstuelle forhold. Måltallet kan beregnes som et samlet tal for trivsel og undervisningsmiljø eller opdeles i de subskalaer for trivsel, som analysen definerer.

Instrumentet til måling af elevers trivsel, som her er udviklet, kan give et øjebliksbillede af elevers aktuelle trivsel i de danske folkeskoler. Instrumentet i sig selv indeholder imidlertid ikke svaret på, hvordan trivslen kan forbedres i tilfælde, hvor dette måtte være påkrævet. Pilotundersøgelsen kan derfor heller ikke anvendes som baseline eller som standard for trivselsmåling blandt skoleelever. Desuden er det vigtigt at pointere, at en meget omfattende redigering af det pilottestede spørgeskema indebærer en risiko for andre resultater end dem, der her præsenteres, idet validiteten i så fald ikke kan garanteres. I forlængelse heraf anbefales det, at spørgerammen med jævne mellemrum evalueres, om muligt allerede efter de første egentlige nationale trivselsmålinger.

Denne rapport udgør den empiriske dokumentation for valideringen af den brutto-spørgeramme, hvorudfra de nationale obligatoriske trivselsmålinger i folkeskolen endeligt udvikles frem mod de første trivselsmålinger i skoleåret 2015/2016. Rapporten er desuden et produkt af det arbejde, som er udført i samarbejde med ekspertgruppen for trivsel og undervisningsmiljø nedsat af Undervisningsministeriet i forbindelse med udviklingen af trivselsmålingerne. Rapporten er særligt rettet mod dem, som ønsker indblik i den empiriske og statistiske dokumentation for henholdsvis pilottestningen og valideringen forud for de obligatoriske nationale trivselsmålinger i folkeskolen.

GRUNDLAG
Data til pilotundersøgelsen blev indsamlet blandt danske folkeskoleelever på henholdsvis 3., 5. og 8. klassetrin i foråret 2014 og bestod af en kvantitativ del og en supplerende kvalitativ dataindsamling:

KVANTITATIVE DATA

  • De kvantitative data blev indsamlet som en internetbaseret survey til pilottestning af et spørgeskema indeholdende henholdsvis 65 eller 44 spørgsmål om elevernes trivsel og undervisningsmiljø. Antallet af spørgsmål blev randomiseret på klasseniveau med henblik på at teste betydningen af spørgeskemaets længde for elevernes svar.
  • Data indeholder oplysninger om elevens køn, alder, klassetrin og om eleven er tosproget. Desuden indsamledes information om konteksten for trivselsmålingen: spørgeskemaets længde, om besvarelsen foregik via iPad eller computer samt tidspunktet for besvarelsen.
  • Den opnåede stikprøve bestod af 1.560 elever fordelt på 3., 5. og 8. klassetrin på 13 danske folkeskoler. Opnåelsesprocenten var 85 på elevniveau og 98 på klasseniveau.


KVALITATIVE DATA
Før-måling

  • Før-målingen bestod af to fokusgruppeinterview af seks elever i hhv. 3. og 5. klasse.
  • Interviewene omhandlede dels elevernes forståelse af begreber-ne ”trivsel” og ”undervisningsmiljø”, dels hvilke faktorer der ville kunne (de)motivere eleverne til at besvare spørgsmål om deres egen trivsel.

Efter-måling

  • Efter-målingen bestod af to fokusgruppeinterview af hhv. seks elever i 3. klasse og fire elever i 8. klasse.

Efter-målingen afdækkede elevernes reaktioner på de spørgsmål, de blev stillet i pilot-spørgeskemaet om trivsel. Interviewene skulle undersøge, om der var hele spørgsmål eller ord i spørgeskemaet, som eleverne ikke forstod. Desuden blev eleverne bedt om at evaluere spørgeskemaets længde og indhold.

Forfattere Maria Keilow, SFI
Anders Holm
Stine Bagger
Sofie Henze-Pedersen, SFI
Udgivelsesdato 03.10.2014
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119- 263-6
Sidetal 180
Publikationsnr. 14:24
Forskningsemne

Denne publikation hører under Skole og uddannelse
emneord: Skole og uddannelse, Teori og metode, Skolegang

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk