SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet
Hent udgivelsen (1.176 KB)
Del
Rapport

Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet

Del
Denne undersøgelse sætter fokus på, hvordan unge opfatter og praktiserer køn, krop og seksualitet i dag, og hvordan disse opfattelser og praksisser hænger sammen med deres trivsel, uddannelse og sociale liv både online og offline.
Undersøgelsen har særligt fokus på eventuelle forskelle i piger og drenges kropslige og seksuelle muligheder. Det er derfor et væsentligt tema i undersøgelsen, hvorvidt – og hvordan – de unge udtrykker forskellige forventninger til piger og drenges kroppe og seksualitet, om der er forskelle mellem piger og drenges kropslige og seksuelle praksis, og om piger og drenge oplever forskellige konsekvenser, når de viser eller bruger deres krop online og offline.
Undersøgelsen har særligt fokus på eventuelle forskelle i piger og drenges kropslige og seksuelle muligheder. Det er derfor et væsentligt tema i undersøgelsen, hvorvidt – og hvordan – de unge udtrykker forskellige forventninger til piger og drenges kroppe og seksualitet, om der er forskelle mellem piger og drenges kropslige og seksuelle praksis, og om piger og drenge oplever forskellige konsekvenser, når de viser eller bruger deres krop online og offline.
Undersøgelsen trækker både på kvalitative og kvantitative data om de unge. De kvalitative data bygger på en række interviews indsamlet i efteråret 2017 med unge (fokusgrupper i klasser samt interview i vennegrupper), mens de kvantitative data bygger på tre større spørgeskemaundersø-gelser fra henholdsvis 2014 og 2016 blandt forskellige grupper af unge (læs mere om undersøgel-sens datagrundlag og metoder sidst i denne sammenfatning). De forskellige datatyper giver mulighed for en nuanceret analyse, der både inddrager de unges egne fortællinger, erfaringer og holdninger til ungdomsliv, og samtidig afdækker sammenhængene mellem deling af intime billeder, kropsopfattelse og seksuel erfaring på den ene side og de unges køn, familiebaggrund, uddannelsessituation, psykiske trivsel og sociale samvær med venner på den anden side. Dette område er dog præget af hurtig udvikling, der præger både holdninger og praksis. Vi kan derfor ikke udelukke, at vores datamateriale ville have set anderledes ud, hvis det fx var indsamlet efter Umbrella-retssagen, hvor mere end 1000 unge i løbet af foråret 2018 er blevet sigtet for at dele videoer og billeder med seksuelt krænkende indhold.
Med dette forbehold viser undersøgelsen bl.a., at:
 De unge navigerer generelt sikkert på digitale medier, både ved at udnytte mediernes forskel-lighed og ved at bruge de enkelte mediers muligheder for at begrænse eller blokere deling og brugere. I modsætning til det billede den offentlige debat til tider tegner af unges billeddeling, opfatter de unge i denne undersøgelse ikke kun deling af billeder på digitale medier som noget risikofyldt, men også som en tillidsfuld praksis, der er med til at bekræfte og understøtte venskaber.
 Nogle af de unge beskriver, at der på digitale medier kan herske en dobbeltmoral, hvor piger og drenges billeder og praksisser ikke vurderes efter samme værdisæt. Dette kan skabe snævre rum for piger og drenges udtryksmuligheder og medføre komplekse tanker om, hvor-dan man fremstår på digitale medier. I undersøgelsen fortæller de unge således, at billeder af pigers kroppe i højere grad tolkes som seksuelle, mens billeder af drengekroppe tolkes mere humoristisk eller sundhedsrelateret.
 En relativt høj andel (64 pct.) af unge er utilfredse med deres krop. Piger er oftere utilfredse med deres krop og ønsker at tabe sig – også hvis de er normalvægtige. Drenge er omvendt oftere utilfredse med at være for tynde og ønsker i højere grad at tage på.
 Knap hver femte gymnasielev der deltager i undersøgelsen har prøvet at sende et billede af sig selv til andre med seksuelle undertoner, 12 pct. af drengene og 2 pct. af pigerne har vide-resendt et billede uden samtykke, mens3 pct. har oplevet, at billedet af dem selv blev videre-sendt uden deres tilladelse. En relativt stor andel, 31 pct. af drengene og 14 pct. af pigerne har oplevet at modtage et billede, uden at personen på billedet havde givet samtykke til det.
 De unge giver udtryk for, at det ikke er acceptabelt at videresende nøgenbilleder uden sam-tykke, men oplever alligevel, at det sker. Samtidig med, at de tager afstand fra den, der vide-redeler, er der også en tendens til at ansvarliggøre og fordømme de personer, der optræder på billederne.
 Unge piger og drenge er stort set lige seksuelt aktive og sender i lige høj grad nøgenbilleder af sig selv. De er dog underlagt forskellige normer om, hvordan de kan og bør bruge deres krop og seksualitet, både online og offline. De unge oplever således, at der er mere restriktive normer for, hvordan piger kan vise deres krop frem, og hvor mange de må dyrke sex med.
 De mest seksuelt aktive piger oplever, når der er taget højde for andre karakteristika ved de unge, en højere forekomst af psykiske lidelser end de mindre seksuelt aktive. Denne sam-menhæng ses ikke for drenge. Til gengæld oplever drenge, der ikke er debuteret seksuelt, en højere forekomst af ensomhed, mens dette ikke er tilfældet for piger. Det tyder på, at den dobbeltmoral, som de unge oplever, på forskellige måder får betydning for piger og drenges trivsel.


Denne undersøgelse sætter fokus på, hvordan unge opfatter og praktiserer køn, krop og seksualitet i dag, og hvordan disse opfattelser og praksisser hænger sammen med deres trivsel, uddannelse og sociale liv både online og offline.
Undersøgelsen har særligt fokus på eventuelle forskelle i piger og drenges kropslige og seksuelle muligheder. Det er derfor et væsentligt tema i undersøgelsen, hvorvidt – og hvordan – de unge udtrykker forskellige forventninger til piger og drenges kroppe og seksualitet, om der er forskelle mellem piger og drenges kropslige og seksuelle praksis, og om piger og drenge oplever forskellige konsekvenser, når de viser eller bruger deres krop online og offline.

Undersøgelsen trækker både på kvalitative og kvantitative data om de unge. De kvalitative data bygger på en række interviews indsamlet i efteråret 2017 med unge (fokusgrupper i klasser samt interview i vennegrupper), mens de kvantitative data bygger på tre større spørgeskemaundersøgelser fra henholdsvis 2014 og 2016 blandt forskellige grupper af unge (læs mere om undersøgelsens datagrundlag og metoder sidst i denne sammenfatning). De forskellige datatyper giver mulighed for en nuanceret analyse, der både inddrager de unges egne fortællinger, erfaringer og holdninger til ungdomsliv, og samtidig afdækker sammenhængene mellem deling af intime billeder, kropsopfattelse og seksuel erfaring på den ene side og de unges køn, familiebaggrund, uddannelsessituation, psykiske trivsel og sociale samvær med venner på den anden side. Dette område er dog præget af hurtig udvikling, der præger både holdninger og praksis. Vi kan derfor ikke udelukke, at vores datamateriale ville have set anderledes ud, hvis det fx var indsamlet efter Umbrellaretssagen, hvor mere end 1000 unge i løbet af foråret 2018 er blevet sigtet for at dele videoer og billeder med seksuelt krænkende indhold.

Med dette forbehold viser undersøgelsen bl.a., at:

  • De unge navigerer generelt sikkert på digitale medier, både ved at udnytte mediernes forskellighed og ved at bruge de enkelte mediers muligheder for at begrænse eller blokere deling og brugere. I modsætning til det billede den offentlige debat til tider tegner af unges billeddeling, opfatter de unge i denne undersøgelse ikke kun deling af billeder på digitale medier som noget risikofyldt, men også som en tillidsfuld praksis, der er med til at bekræfte og understøtte venskaber.
  • Nogle af de unge beskriver, at der på digitale medier kan herske en dobbeltmoral, hvor piger og drenges billeder og praksisser ikke vurderes efter samme værdisæt. Dette kan skabe snævre rum for piger og drenges udtryksmuligheder og medføre komplekse tanker om, hvordan man fremstår på digitale medier. I undersøgelsen fortæller de unge således, at billeder af pigers kroppe i højere grad tolkes som seksuelle, mens billeder af drengekroppe tolkes mere humoristisk eller sundhedsrelateret.
  • En relativt høj andel (64 pct.) af unge er utilfredse med deres krop. Piger er oftere utilfredse med deres krop og ønsker at tabe sig – også hvis de er normalvægtige. Drenge er omvendt oftere utilfredse med at være for tynde og ønsker i højere grad at tage på.
  • Knap hver femte gymnasielev der deltager i undersøgelsen har prøvet at sende et billede af sig selv til andre med seksuelle undertoner, 12 pct. af drengene og 2 pct. af pigerne har videresendt et billede uden samtykke, mens3 pct. har oplevet, at billedet af dem selv blev videresendt uden deres tilladelse. En relativt stor andel, 31 pct. af drengene og 14 pct. af pigerne har oplevet at modtage et billede, uden at personen på billedet havde givet samtykke til det.
  • De unge giver udtryk for, at det ikke er acceptabelt at videresende nøgenbilleder uden samtykke, men oplever alligevel, at det sker. Samtidig med, at de tager afstand fra den, der videredeler, er der også en tendens til at ansvarliggøre og fordømme de personer, der optræder på billederne.
  • Unge piger og drenge er stort set lige seksuelt aktive og sender i lige høj grad nøgenbilleder af sig selv. De er dog underlagt forskellige normer om, hvordan de kan og bør bruge deres krop og seksualitet, både online og offline. De unge oplever således, at der er mere restriktive normer for, hvordan piger kan vise deres krop frem, og hvor mange de må dyrke sex med.
  • De mest seksuelt aktive piger oplever, når der er taget højde for andre karakteristika ved de unge, en højere forekomst af psykiske lidelser end de mindre seksuelt aktive. Denne sammenhæng ses ikke for drenge. Til gengæld oplever drenge, der ikke er debuteret seksuelt, en højere forekomst af ensomhed, mens dette ikke er tilfældet for piger. Det tyder på, at den dobbeltmoral, som de unge oplever, på forskellige måder får betydning for piger og drenges trivsel.

Skabelsen af private rum til selvfortællinger og venskaber

De unges fortællinger i fokusgruppeinterviewene vidner om en strategisk brug af digitale medier. De unge navigerer i de forskellige medier for at skabe private rum, hvor de kan give udtryk for sig selv og deres personlighed over for bestemte og udvalgte personer.

De unges brug af medierne foregår både ved at bruge de enkelte medier strategisk, fx ved at veksle mellem brugen af medier såsom Instagram og Snapchat, og ved at navigere i det enkelte medie. Det sidste gør de fx ved at oprette profiler, som kun kan ses af udvalgte, eller ved at blokere bestemte grupper eller personer, når de kommunikerer med enten en bred skare eller en lille gruppe af nære venner. De bruger også mediernes mulighed for at blokere, hvem der har adgang til hvilke informationer om dem selv, og hvad de selv vil se af andres privatliv. På den måde udnytter og omgår de muligheder og begrænsninger, som digitale medier opstiller for kommunikation med andre.

De unge retter særligt deres kommunikation mod deres venner. Via digitale medier deler de billeder og videoer af sig selv og af hinanden som en integreret del af deres venskaber. Det gælder også grimme og skøre billeder og videoer af dem selv, og flere af de unge fortæller, at nogle af disse billeder og videoer bliver gemt af deres venner og videredelt internt i vennegruppen eller på Facebook i forbindelse med deres fødselsdag. Denne form for videredeling er, ifølge flere af de unge, accepteret og en del af det at være venner: man betror sine venner billeder af og informationer om én selv, hvilket er med til at skabe og opretholde tillid til hinanden. Når det gælder debatten om deling og videredeling af billeder, som ofte har fokus på de negative og risikable sider ved billeddeling, er det derfor vigtigt at holde sig for øje, at der også finder en positiv videredeling sted, som er med til at bekræfte og understøtte venskaber.

Kønnede kropsopfattelser skaber snævre kønskategorier

De unges diskussioner i denne undersøgelses fokusgruppeinterview viser, at der er en kønnet dobbeltmoral blandt dem, når det gælder deling af kroppen på de digitale medier i form af billeder og videoer, hvor kroppen på forskellige måder er i fokus. Denne dobbeltmoral kan skabe snævre rammer for piger og drenges udtryksmuligheder. Billeder, hvor unge er mere eller mindre afklædte, fx feriebilleder i bikini eller bar overkrop og særligt træningsbilleder, sætter gang i diskussioner mellem de unge om opfattelser af og forventninger til krop og seksualitet, afhængigt af, om man er dreng eller pige.

Der er en gennemgående opfattelse blandt de unge af, at særligt pigekroppen er et privat domæne, mens drengekroppen ikke opfattes lige så privat. Når pigekroppen deles offentligt på digitale profiler, kan det derfor være forbundet med risikoen for at blive associeret med nedsættende kategoriseringer (fx slut eller luder), når der brydes med forventningen om, at pigekroppen bør holdes privat. Derimod kan drenge opleve at blive mødt med andre forventninger, knyttet til forestillingen om den maskuline drengekrop. Dette kan betyde, at både piger og drenge må gennemgå svære overvejelser om, hvordan de skaber digitale kønsfortællinger, der balancerer opfattelser af og forventninger til, hvad der er femininitet-maskulinitet eller attraktiv-utiltalende.

Kropsopfattelse hænger sammen med trivsel

De kvantitative analyser af 16-20-åriges kropsopfattelse viser, at mange unge er utilfredse med deres krop. De unge kan inddeles i fire grupper, baseret på deres opfattelser af deres krop og udseende samt deres BMI.

  • Ca. 40 pct. er overvejende normalvægtige og moderat utilfredse med deres krop. Piger er overrepræsenterede i denne gruppe.
  • Ca. 36 pct. er overvejende normalvægtige og tilfredse med deres krop. Drenge er overrepræsenterede i denne gruppe.
  • 14 pct. er overvejende overvægtige og utilfredse med deres krop. Piger er overrepræsenterede i denne gruppe.
  • 10 pct. er undervægtige og moderat utilfredse med deres krop. Drenge er overrepræsenterede i denne gruppe.

Der er en sammenhæng mellem de forskellige gruppers kropsopfattelse og de unges psykiske trivsel, sociale liv og uddannelse. De tre grupper, der i mindre grad er tilfredse med deres krop, oplever således i mindre grad livstilfredshed og i lidt højere grad psykiske lidelser. Derudover oplever unge med overvægt og utilfredshed med deres krop i højere grad ensomhed, ligesom der i denne gruppe er forholdsmæssigt flere, som er droppet ud af en uddannelse, end i de øvrige grupper.

Hver femte har sendt ”nudes” – færre videredeles uden samtykke

De kvantitative analyser af billeddeling blandt unge på udvalgte gymnasiale uddannelser viser, at størstedelen af de medvirkende unge ikke har haft oplevelser med deling af seksuelle billeder af sig selv eller andre inden for det seneste år. Drenge har dog lidt flere erfaringer med billeddeling end piger, idet 42 pct. af drengene mod kun 28 pct. af pigerne svarer ja til, at de har delt billeder af sig selv eller andre, har modtaget billeder eller har oplevet selv at blive delt (de tre sidste fænomener uden samtykke).

Knap hver femte ung har det seneste år sendt et billede af sig selv med seksuelle undertoner, fx hvor de er i undertøj eller er nøgne – såkaldte ”nudes”. Næsten lige mange drenge og piger har prøvet det (hhv. 19 og 18 pct.). Færre (3 pct. af både piger og drenge) har oplevet, at et billede af dem selv blev videresendt, uden at de havde givet lov til det.

Det er oftere drenge, der videresender ”nudes” uden at have fået lov – det fortæller 12 pct. af drengene, at de har gjort, mens det kun gælder 2 pct. af pigerne. Det er også oftere drenge, der oplever at modtage et billede, som personen på billederne ikke havde givet lov til måtte deles. Blandt drengene har 31 pct. modtaget et seksuelt billede af andre, der ikke har givet samtykke, mens det blandt pigerne gælder 14 pct.

Billeddeling hænger sammen med en række individuelle og familiemæssige karakteristika ved de unge som fx familiestruktur, uddannelsesretning, seksuel debut og psykisk trivsel. Analyser viser imidlertid, at særligt tre faktorer hænger sammen med, om de har prøvet at sende seksuelle billeder eller videoer af sig selv, nemlig seksuel debut, selvskade og pjækkeri fra skolen. Resultatet er således, at:

  • 25 pct. af de deltagende unge, der har haft deres seksuelle debut, har delt et billede af sig selv, mod kun 6-8 pct. af unge, der ikke har haft deres seksuelle debut
  • 29-32 pct. af unge, der har skadet sig selv med vilje, har delt et billede, mod 15-18 pct. af unge, der ikke har skadet sig selv
  • 21-22 pct. af unge, der har pjækket inden for den seneste måned, har delt et billede, mod 16-17 pct. af unge, der ikke pjækker

At billeddeling og seksuel debut hænger stærkt sammen er måske mindre overraskende, men analyserne peger imidlertid også på, at unge, der deler billeder, i gennemsnit synes at være mere udsatte end unge, der ikke deler intime billeder.

Mediesager som referenceramme

Undersøgelsen viser, at de fleste unge i interviewene mener, at videredeling af nøgenbilleder eller seksuelle videoer er en uacceptabel praksis. Alligevel oplever de unge, at det sker.

Når de unge i interviewene diskuterer videredeling af nøgenbilleder eller ”nudes”, trækker de i deres fortællinger ofte på mediesager, hvor kendte (fx X Factor-deltagere eller YouTubere) har fået videredelt nøgenbilleder. Disse sager har ofte en negativ vinkel, da de fokuserer på de negative konsekvenser, som ”sexting”, dvs. det at sende billeder (evt. også tekst) med seksuelt indhold, kan have. Sagerne er for flere af de unge blevet en del af deres referenceramme, når de taler om sexting – fortællinger, som i interviewene ofte har en moralsk fordømmende klang, særligt i forhold til den afbildede person. Det tyder på, at det negative fokus som nogle mediesager har kastet på unges digitale mediebrug i almindelighed og sexting i særdeleshed, kan være med til at farve de unges opfattelse af sexting som en farlig og risikofyldt praksis, som man bør undgå og derfor også tage afstand fra og skamme sig over (Burkett, 2015; Handyside & Ringrose 2017).

De fleste af de unge i vores undersøgelse giver udtryk for, at den, der har mest på spil, hvis et nøgenbillede videresendes, er personen på billedet – som i vores materiale ofte karakteriseres som en pige – mens ”videredeleren” af billedet ofte ikke diskuteres på samme måde, og derfor er mindre fremtrædende. Den afbildede person bliver ofte omtalt som en, der er dum, uklog og naiv, fordi personen har deltaget i sexting, og flere mener også, at den afbildede person har et medansvar for videredelingen. Der er således risiko for, at denne person bliver dobbelt ramt – eller dobbelt dømt – ved både at blive gjort til skamme for at sende ”nudes” og gjort til medansvarlig for videredelingen.

Piger og drenge er lige seksuelt erfarne, men oplever forskellige konsekvenser

De kvantitative analyser viser, at 18-årige piger og drenge er næsten lige seksuelt erfarne. Denne ligestilling i praksis viser sig dog ikke i en moralsk ligestilling. De unge i fokusgruppeinterviewene fortæller, at seksuelt erfarne piger med skiftende partnere generelt mødes med fordømmelse og ringeagt, mens drenge i stedet hyldes for den samme praksis. Omvendt fortæller nogle af de unge, at drenge kan være underlagt et pres for at debutere og opnå seksuelle erfaringer, mens det samme i mindre grad gælder pigerne. Normerne varierer fra interview til interview og, ifølge de unge, mellem forskellige vennegrupper og lokalområder.

Flere af de unge tager personligt afstand fra denne dobbeltmoral og udøver selv gennem deres seksuelle praksis modstand mod den. Andre unge viser forståelse for dobbeltmoralen og henviser til klassiske forestillinger om, at piger har seksuelle grænser, som de må værne om, mens drenge er erobrere, der opnår anerkendelse for at have været sammen med en ny seksuel partner.

Interviewene peger på, at også drenge underlægges en strengere seksualmoral i nogle kredse af de unge. Nogle af de unge fortæller således, hvordan drenge med skiftende seksuelle partnere i stigende grad risikerer at blive behæftet med betegnelser som ”fuckboy” og ”player” – ord, der i de unges optik forbindes med overfladiskhed og manglende evne til at forpligte sig.

Etnicitet, familiestruktur og uddannelse hænger sammen med seksuel erfaring

Undersøgelsen viser, at der blandt unge med dansk baggrund kun er mindre forskelle på piger og drenges seksuelle erfaring. En analyse af sammenhængen mellem seksuel erfaring, køn og baggrund viser, at det i stedet er andre faktorer, der har betydning for unges seksuelle erfaringer. De tre væsentligste faktorer er, hvorvidt de unge har en baggrund som indvandrere eller efterkommere, de unges status som ude- eller hjemmeboende og de unges præstationer i uddannelsessystemet.

Når vi ser på seksuel erfaring, viser de kvantitative data tre grupperinger af unge, der også genfindes i det kvalitative materiale:

  • Unge, som ikke er debuteret seksuelt som 18-årige. Det gælder 19-25 pct. af unge med dansk baggrund, mens det blandt unge med indvandrerbaggrund gælder henholdsvis 45 pct. af drengene og 69 pct. af pigerne.
  • Unge, som har nogen seksuel erfaring, dvs. som oftest har haft 1-2 partnere og er debuteret seksuelt efter 15-årsalderen. Det gælder majoriteten af danske unge på 18 år (46-47 pct.), mens det gælder 22-36 pct. af 18-årige med indvandrerbaggrund.
  • Unge, som er mest seksuelt erfarne, dvs. som oftest har haft mere end 7 partnere og er debuteret seksuelt før 15-årsalderen. Blandt unge, der er flyttet hjemmefra som 18-årige, tilhører majoriteten (48 pct.) denne gruppe. Blandt unge med lavt karaktergennemsnit (højst 4 på ka-rakterskalaen) befinder 44-45 pct. sig i denne gruppe mod kun 15 pct. af unge, der har et højt karaktergennemsnit (mere end 10). Blandt 18-årige med dansk baggrund er 28-36 pct. i denne gruppe, mens kun 9-20 pct. af 18-årige med indvandrerbaggrund tilhører denne gruppe.

På samme måde, som vi så i analyserne af billeddeling, viser de kvantitative analyser af unges seksuelle erfaringer således, at unges seksualitet gennemsnitligt former sig forskelligt, alt afhængigt af deres kulturelle, familiemæssige og uddannelsesmæssige forhold, men at køn kun spiller en mindre rolle for deres praksis.

Sammenhængen mellem seksuel erfaring og de ovenfor nævnte baggrundsforhold er, bortset fra etnicitet, den samme for drenge og piger, hvilket betyder, at drenge med mest seksuel erfaring i lige så høj grad som piger kan findes blandt fx udeboende unge og blandt unge med relativt lave karakterer.

Seksuel praksis har forskellig sammenhæng med psykisk trivsel for piger og drenge

Undersøgelsens analyse af sammenhængen mellem seksuel erfaring og psykisk trivsel viser, at der her er en bemærkelsesværdig forskel på kønnene, som formodentlig kan tilskrives de forskellige normer, som piger og drenges seksualitet er underlagt: Piger med større seksuel erfaring rapporterer i højere grad end piger med nogen eller ingen seksuel erfaring om psykiske lidelser og psykologbehandling. For drengene er der ikke denne forskel. Til gengæld oplever drenge, der ikke er debuteret seksuelt, i lidt højere grad end seksuelt aktive drenge at være ensomme. Disse resultater gælder også, når der tages højde for de unges familiemæssige og uddannelsesmæssige baggrund.

Analyserne af sammenhænge mellem seksuel erfaring og psykisk trivsel viser således, at:

  • 37 pct. af piger, der tilhører den seksuelt mest erfarne gruppe, selv angiver, at de har en psykisk lidelse (fx depression eller angst), mod 25 pct. af dem med nogen erfaring og 20 pct. af de mindst erfarne.
  • 45 pct. af piger, der tilhører den seksuelt mest erfarne gruppe, selv angiver, at de har været til psykolog, mod 34 pct. af dem med nogen seksuel erfaring samt de mindst seksuelt erfarne.
  • 37 pct. af drenge, der ikke er debuteret seksuelt, af og til eller ofte oplever ensomhed, mod 24-26 pct. af drenge med nogen eller mest seksuel erfaring.
  • Blandt piger med indvandrerbaggrund ses, i modsætning til piger med dansk baggrund, også en højere grad af psykiske lidelser som fx angst og depression blandt piger, der har nogen seksuel erfaring sammenlignet med piger, der ikke er debuteret seksuelt.

For begge køn gælder det, at der er en sammenhæng mellem seksuel erfaring og samvær med venner i fritiden, idet de seksuelt uerfarne unge i mindre grad end andre unge er sammen med deres venner. Vi finder således, at:

  • 42-43 pct. af unge, der ikke er debuteret seksuelt, ikke er privat sammen med deres venner hver uge, mod 20-25 pct. af piger med nogen eller mest seksuel erfaring og 11-21 pct. af drenge med nogen eller mest seksuel erfaring.
  • Omvendt er 49-55 pct. af piger med nogen eller mest seksuel erfaring og 53-68 pct. af de seksuelt mest erfarne drenge sammen med deres venner flere gange om ugen, mod kun 31-33 pct. af de mindst erfarne unge.

Undtagelsen herfor er piger med indvandrerbaggrund, hvor der ikke er forskel på samvær med venner blandt dem, der ikke er seksuelt aktive, og dem, der er.

Data kan ikke sige noget entydigt om, hvorvidt ensomhed og psykiske lidelser kommer før seksuel erfaring eller omvendt – hvilket heller ikke er vigtigt i denne sammenhæng. Det vigtige er, at sammenhængene ikke er de samme for drenge og piger, og at der, på baggrund af de kvalitative interviewudsagn, er grundlag for at mene, at piger og drenge er underlagt forskellige forventninger til seksuel adfærd og formodentlig derfor oplever disse forskellige sammenhænge mellem seksuel erfaring og psykisk trivsel. Resultaterne kan således være et udtryk for, at psykisk stærke piger afstår fra at have skiftende sexpartnere (fordi de ved, at de dermed overskrider en moralsk grænse), men kan også skyldes, at de piger, der dyrker sex med skiftende partnere, mødes af fordømmelse og oplever skamfølelse og derfor trives dårligere psykisk. På samme måde kan man tolke sammenhængen mellem drenges ensomhed og seksuelle erfaring både som et udtryk for, at ikke-ensomme drenge har nemmere ved at opnå sex, og som et udtryk for, at man som dreng oplever sig forkert og uden for fællesskabet, hvis man ikke har erfaring med sex .

Perspektiver

Samlet set finder undersøgelsen, at de unge er bevidste om de muligheder og begrænsninger, de møder, når de udfolder sig kropsligt og seksuelt i deres liv online og offline. De er reflekterede og kritiske over for de normer og forventninger, de møder, men de fleste oplever også i nogen grad at tilpasse deres praksis til disse forventninger for at opnå popularitet eller undgå skam, og vi ser, at mange unge oplever en utilfredshed med deres krop, som måske også har rod i de forventninger, de møder.

Både når det gælder billeddeling, kropsopfattelse og seksuel praksis er der blandt de unge en bevidsthed om, at der gælder andre spilleregler for piger end for drenge. Piger og drenge oplever således både forskellige normer for, hvordan de skal se ud, og hvordan de må bruge deres krop og seksualitet online og offline. Og da undersøgelsen finder, at seksuel erfaring og psykisk trivsel hænger sammen på forskellig måde for piger og drenge, kan analyserne pege på, at disse normforskelle i nogen grad internaliseres af de unge og påvirker deres selvbillede.

Resultaterne fra rapporten kan med fordel bruges til at diskutere, hvordan man kan bruge sociale medier til at udforske sin identitet, danne venskaber og flirte uden at overskride egne eller andres grænser i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og i familierne. Resultaterne fra denne undersøgelse samt jævnlige sager omtalt i medierne om billeddeling tyder således på, at nogle unge kan mangle viden om moralske og lovgivningsmæssige grænser for, hvornår man må dele billeder af andre. Den mediedebat, der har været i kølvandet på Umbrella-sagen om deling af seksuelt krænkende materiale, kan dog have gjort de unge mere bevidste om de juridiske konsekvenser ved deling af seksuelt materiale. Derudover ser vi et behov for en diskussion blandt de unge og i samfundet generelt af de normer, der former piger og drenges mulighed for at bruge deres krop og seksualitet, og rapportens resultater kan således også bruges til at udfordre dobbeltmoralske holdninger til piger og drenges kroppe og seksualitet og diskutere, hvorfor piger og drenges kropslige udtryk opfattes og dømmes forskelligt.

Fremtidig forskning kan med fordel sætte yderligere fokus på årsagerne til, at unge deler billeder af sig selv og andre for på den måde at blive klogere på, hvilke forskellige sociale kontekster billeddelingen bliver til i. Her kunne det være særligt interessant at se på kønsforskelle i delingen og videredelingen af seksuelle billeder og videoer.

I de kvalitative interviews har vi talt med unge fra forskellige gymnasiale ungdomsuddannelser. Da de kvantitative analyser viser en tydelig forskel i seksuel praksis blandt unge med forskellige karaktergennemsnit og blandt unge i og uden for ungdomsuddannelserne, vil fremtidig kvalitativ forskning med fordel kunne afsøge normforskelle blandt unge på forskellige ungdomsuddannelser. Derudover vil det være gavnligt at gå i dybden med forventningsforskelle blandt unge med forskellige kulturelle baggrunde.

Metode

De kvalitative analyser bygger på data fra to typer af interview med unge på tre forskellige ungdomsuddannelser (to gymnasier og én HF). I alt har 67 unge i alderen 17-18 år deltaget i den kvalitative del af undersøgelsen. Den ene interviewtype er fokusgruppeinterview med unge, som går på en ungdomsuddannelse, mens den anden er interview med unge i vennegrupper. Vi valgte disse to former for interview, da fokusgruppeinterviewene kan give indsigt i, hvilke dominerende opfattelser, forestillinger og forventninger der er knyttet til køn, krop og seksualitet, mens vi i vennegruppeinterviewene kan komme tættere på de unges egne erfaringer, idet unge bedre kan dele deres konkrete seksualitetserfaringer med nogen, de er trygge ved og føler sig tætte på. I alt har vi gennemført ni fokusgrupper og tre vennegrupper.

De to typer af interview var begge tematisk inddelt i to temaer: ét om kropsopfattelser og kropsforventninger, og ét om unges opfattelser og forventninger til seksuel adfærd. For begge temaer var der særligt fokus på at udforske kønsforskelle og betydningen af digitale medier. I begge typer af interview gjorde vi brug af øvelser og visuelle elementer – dels for at facilitere diskussionen mellem de unge, dels som åbning til at tale om de forskellige temaer. Fokusgrupperne på klasseniveau tog udgangspunkt i en række udsagn, som de unge skulle diskutere, mens vi i vennegrupperne benyttede billeder og en diskussion af forskellige ungetyper til at igangsætte diskussioner om kropsidealer og opfattelser af forskellige seksuelle praksisser.

De kvantitative analyser trækker på data fra tre spørgeskemaundersøgelser, gennemført i forbindelse med andre projekter på VIVE. Det drejer sig om følgende datasæt:

  • Årgang 95: Forløbsundersøgelsen af børn, født i 1995, har indsamlet data om børns opvækst og udvikling, fra børnene blev født og til deres 18. leveår. Data til forløbsundersøgelsen er indsamlet blandt 6.000 børn og unge, hvoraf knap 900 har indvandrerbaggrund. I dette projekt anvender vi data fra den seneste dataindsamling, hvor de unge var 18 år gamle, hvor de har besvaret spørgsmål angående deres seksuelle adfærd.
  • SHILD: Forløbsundersøgelsen SHILD (Survey of Health, Impairment and Living conditions in Denmark) beskæftiger sig bredt med levevilkår i den danske befolkning blandt 20.000 borgere i alderen 16-64 år, hvoraf 2000 unge i alderen 16-20 år deltager. I dette projekt anvender vi data fra den nyeste dataindsamling fra 2016 og fokuserer på de unges besvarelse om (oplevet) fysisk helbred og kropsopfattelse.
  • Ungeprofilundersøgelsen: I 2016 blev Ungeprofilundersøgelsen gennemført for andet år i træk blandt 16.000 unge, de fleste i alderen 16-20 år.

Dataindsamlingen foregår på klasseniveau blandt unge på ungdomsuddannelser. De deltagende kommuner har udvalgt deltagerne til undersøgelsen, og da de har brugt forskellige kriterier ved udvælgelsen, er data ikke repræsentativt for unge på ungdomsuddannelser generelt. Derudover er deltagelsen blandt unge uden for de gymnasiale uddannelser (fx elever på erhvervsskoler, produktionsskoler og unge uden for uddannelsessystemet) så lav, at vi har måttet fjerne dem fra datasættet. Når vi på trods af disse ulemper alligevel anvender datasættet skyldes det, at det kan give en indikation af, hvor udbredt billeddeling med seksuelt indhold er på de gymnasiale uddannelser, hvilket er et væsentligt formål med denne undersøgelse.

Det første datasæt fra Årgang 95 er blevet anvendt i analysen af sammenhængen mellem unges seksuelle adfærd, uddannelse og trivsel, det andet datasæt fra SHILD i analysen af sammenhængen mellem unges kropsopfattelse og trivsel, uddannelse samt sociale liv, og det sidste datasæt fra Ungeprofilundersøgelsen er anvendt i analysen af udbredelsen af billeddeling. De statistiske analyser er lavet ved hjælp af latent klasseanalyse, regressionsanalyser samt krydstabelanalyser.

Forfattere Karen Margrethe Dahl, SFI
Sofie Henze-Pedersen, SFI
Stine Vernstrøm Østergaard, SFI
Jeanette Østergaard, SFI
Udgivelsesdato 26.06.2018
Udgiver VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Sprog Dansk
E-ISBN 978-87-7119-485-2
Sidetal 93
Publikationsnr.
Kontaktperson

Karen Margrethe Dahl

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 39 E-MAIL kmd@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Samfund og sammenhængskraft
emneord: Børn og unge, Levevilkår

Projekt

Denne publikation er en del af projektet "Undersøgelse af unges opfattelse af køn, krop og seksualitet"

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk