SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Unges sociale problemer
Hent udgivelsen (789 KB)
Del
Rapport

Unges sociale problemer

En forskningsoversigt

Del
Forskningsoversigten er udarbejdet for Styrelsen for Social Service. Hensigten med oversigten er at præsentere dansk forskning om unges sociale problemer fra perioden 1995 til 2005 og kortlægge, på hvilke områder problemerne er forskningsmæssigt velbelyste respektive mindre belyste. Oversigten er multidisciplinær, hvorfor der præsenteres undersøgelser af såvel samfundsvidenskabelig, sundhedsvidenskabelig, kriminologisk, pædagogisk som humanistisk art.
I oversigten er studierne om unges sociale problemer inddelt i 13 emner. På hvert af områderne tegnes en profil af forskningen. Det vil sige, det belyses, om undersøgelsen omhandler problembeskrivelse, risikofaktorer i forhold til problemet eller forebyggelse og behandling. Undersøgelsens metodiske udgangspunkt, samt i hvor høj grad der er fokus på de tværgående aspekter køn, klasse og etnicitet, bliver også vurderet.

Resumé: Unges sociale problemer

Denne forskningsoversigt giver et overblik over dansk forskning om 12-18-åriges problemer udgivet i perioden 1995 til 2005. 

Forskningen om unges problemer er bred og differentieret. Undersøgelserne her spænder fra overordnede studier med stort datagrundlag til mindre studier, der detaljeret analyserer få unge med sociale problemer, over undersøgelser, der fokuserer på en bred vifte af problemer, til andre med et snævrere problemfokus. Der er således ikke en oplagt fællesnævner for de undersøgelser, som forskningsoversigten indeholder. Der indgår 125 systematisk udvalgte studier.

Emner og resultater på tværs
I oversigten er undersøgelserne om unges sociale problemer inddelt i 13 emner: udsatte unge, anbragte børn og unge, forebyggende foranstaltninger og behandlingsindsatser over for unge, risikofaktorer i opvæksten, unges trivselsproblemer, psykiske problemer, overvægt, ulighed i uddannelse, bolig, unge mødre, prostitution, kriminalitet og misbrug. Gennemgangen peger på visse fællestræk på tværs af de respektive emner.

Af de problembeskrivende undersøgelser fremgår det, at unge med sociale problemer generelt har følgende fælles karakteristika:

  • Svage eller manglende sociale relationer med jævnaldrende.
  • Svage faglige kundskaber.
  • Lavt selvværd.
  • Ressourcesvage forældre, der også i flere tilfælde selv har sociale problemer.
  • En hverdag uden struktur som følge af manglende integration i samfundets centrale organisationer, dvs. uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedet og fritidstilbud.


Tilsvarende viser mange risikofaktorer for udvikling af sociale problemer sig at være fælles for unge med problemer. Resultaterne peger bl.a. på, at unge af forældre med misbrug og/eller ledighed har øget risiko for, at:

  • have destruktiv adfærd i forhold til andre og sig selv,
  • blive udsat for omsorgssvigt og mishandling i hjemmet,
  • blive anbragt uden for hjemmet,
  • forsøge selvmord,
  • blive gravid som teenager,
  • blive psykisk syg,
  • have kortere skolegang,
  • blive arbejdsløs.


Når det kommer til effekter af behandling og forebyggelse, viser gennemgangen, at bl.a. følgende forhold kendetegner en succesfuld indsats:

  • Det lykkes at indlede en god dialog med og få et ligeværdigt forhold til den unge.
  • Den unge får nære relationer til mindst én pædagogisk medarbejder, gadeplansarbejder eller en støtte- og kontaktperson, som den unge identificerer sig med.
  • Indsatsen er handlingsorienteret, hvor social integration i form af uddannelse og arbejde er i centrum fra starten af.
  • Enten familie eller nære venner inddrages i den forebyggende eller behandlende indsats.
  • Indsatsen har som formål at tilføre den unges hverdag strukturerede aktiviteter.
  • Der iværksættes i forbindelse med den unges udfasning af en foranstaltning brobyggende indsatser – eksempelvis efterværn eller udslusningsordninger – så den unge gradvist kan vænne sig til en mere selvstændig livsførelse.


Undersøgelserne viser, at en ineffektiv forebyggende eller behandlende indsats er kendetegnet ved mangelfuld indledende udredning med deraf følgende mismatch mellem den unges livssituation og de iværksatte indsatser samt manglende integrationsperspektiv.

Fokus på problembeskrivelse frem for indsatser
Langt de fleste af de gennemgåede undersøgelser er problembeskrivende. Disse undersøgelser suppleres af studier af risikofaktorer for, at visse unge i højere grad får sociale problemer end andre.  Hermed er der en del viden om de sociale problemers forekomst, karakter og de risikofaktorer, som er knyttet dertil. Det kniber mere med viden om forebyggelse og behandlende indsatser over for unge med sociale problemer. De indsatser, der er, er relativt få, og en del af disse foreslår initiativer, beskriver forløbene og foranstaltningerne og evt. målgruppens tilfredshed med indsatsen. Det er dog meget få af studierne med fokus på forebyggelse og behandling af sociale problemer, som systematisk evaluerer indsatsernes effekt for de unges livssituation efterfølgende.

Denne overordnede karakteristik gælder for alle emner og problemtyper med undtagelse af kriminalitet, hvor der er noget mere forskning i forebyggende og behandlende indsatsers effekt.

Mangel på effektstudier
Generelt kan det konstateres om metodefordelingen i forskningsfeltet unges sociale problemer, at der i metodevalg inden for de enkelte emner er en tendens til ensidigt fokus på én bestemt metode. Det betyder, at den viden, der frembringes på området, også bliver relativt ensidig. Der er således ikke i tilstrækkelig grad samspil mellem kvalitative undersøgelser, der belyser processer, meninger osv., og kvantitative undersøgelser, der beskriver forekomsten af sociale problemer og statistiske sammenhænge
til forskellige forhold i de unges livsbetingelser.

Forskningsoversigten viser, at der i udpræget grad mangler effektstudier og longitudinelle studier af unges sociale problemer, der henholdsvis kan kvalificere den foreliggende viden om, hvilke forebyggende og behandlende initiativer der ændrer eller ikke ændrer de unges livssituation, og de langsigtede konsekvenser for unge med sociale problemer i forhold til deres tilværelse som voksne.

Ringe fokus på etnicitet
De tværgående aspekter er social klasse, køn og etnicitet. Der er ikke nogen stærk tradition for, uanset emne, systematisk at belyse klasse, køn og etnicitet i forbindelse med studier af unges sociale problemer. Forskningsoversigten har vist, at disse aspekter enkeltvist er belyst i mellem
halvdelen og hver tredje publikation.

Social klasse er – ikke overraskende – bedst repræsenteret i studier vedrørende socioøkonomiske problemer og sociale afvigelser, mens det i studier vedrørende specifikke problemer er mindre synligt.

Køn er lidt bedre belyst, idet mellem 40 og 60 pct. af alle undersøgelser inkluderer dette. Det etniske aspekt er det mindst belyste af alle, idet kun godt hvert tredje studie inddrager dette. Det er bemærkelsesværdigt, når man tager i betragtning, at unge med etnisk minoritetsbaggrund er overrepræsenterede i forhold til en række problemstillinger som kriminalitet, arbejdsløshed, udsatte unge etc.

Forskningens fremtidige perspektiver
Resultaterne i forskningsoversigten giver anledning til følgende overvejelser vedrørende undersøgelser af unges sociale problemer:

  • Der er behov for flere studier om unges misbrug, trivsel og psykiske problemer.
  • Der er behov for flere effektstudier af forebyggelses- og behandlingsindsatser.
  • Et mindre ensidigt fokus på brug af én bestemt metode (enten kvalitativ eller kvantitativ) inden for de enkelte emner vil skabe mere righoldig viden på områderne.
  • Brug af flere longitudinelle studier er nødvendigt, hvis udviklingskarrierer for unge med sociale problemer i voksenalderen skal kunne analyseres.
  • Der er behov for større opmærksomhed på klasse, køn og etnicitet i (større) studier, som analyserer unges sociale problemer.

 

Forfattere Cathrine Jespersen
Morten Behrens Sivertsen
Udgivelsesdato 04.07.2006
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
Sidetal 176
Publikationsnr. 05:21
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Udsatte grupper
emneord: Udsatte børn og unge, Udsatte grupper, Børn og unge, Litteraturstudie

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk