SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Veje til ungdomsuddannelse 1
Hent udgivelsen (2.679 KB)
Del
Rapport

Veje til ungdomsuddannelse 1

Statistiske analyser af folkeskolens betydning for unges påbegyndelse og gennemførelse af en ungdomsuddannelse

Del
Regeringen har et uddannelsespolitisk mål om, at 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Danne rapport er den første af to, som belyser og analyserer folkeskolernes arbejde med at nå dette mål.
Formålet med rapporten er at belyse den enkelte folkeskoles betydning for unges gennemførsel af en ungdomsuddannelse, og rapporten identificerer vha. statistiske analyser de skoler, som har særligt mange elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse.
De bedste skoler er dem, der giver eleverne det største løft i forhold til, hvad man kunne forvente af skolen. Rapportens analyser viser, at det ikke nødvendigvis er de skoler, som i absolutte tal får flest gennem en ungdomsuddannelse. Mange af disse skoler er blot begunstiget ved at have et elevklientel, hvis forældre har en fordelagtig socioøkonomisk baggrund.
Rapporten bygger sine analyser på tal fra Undervisningsministeriets itcenter for uddannelse og forskning samt tal fra Danmarks Statistik. Undersøgelsen er bestilt og finansieret af formandskabet for skolerådet.

RESUMÉ: VEJE TIL UNGDOMSUDDANNELSE 1. STATISTISKE ANALYSER AF FOLKESKOLENS BETYDNING FOR UNGES PÅBEGYNDELSE OG GENNEMFØRELSE AF EN UNGDOMSUDDANNELSE 


Andelen af elever, som påbegynder (eller gennemfører) en ungdomsuddannelse, varierer en hel del fra folkeskole til folkeskole rundt om i landet. Et vigtigt spørgsmål er, om det skyldes, at nogle skoler er bedre end andre, eller om forskellene snarere skal forklares ved forskelle i elevsammensætningen, altså forhold, som skolerne ikke har indflydelse på.

I denne rapport søger vi at indkredse skolernes bidrag til elevernes påbegyndelse/gennemførelse af en ungdomsuddannelse, det vi kalder skolekvaliteten. Vi har opstillet fem forskellige mål for skolekvalitet. Det er mål, som bygger på korrektion af de rå tal for start på og gennemførelse af en ungdomsuddannelse, idet vi ønsker, at sammenligningen af skoler skal have fokus på det, skolerne selv kan gøre noget ved, og være uafhængig af en række udefrakommende forhold, fx elevsammensætningen.

De fem mål er:
– Andelen af elever, der påbegynder lige efter 9. klasse
– Andelen af elever, der påbegynder lige efter 9. eller 10. klasse
– Andelen af elever, der gennemfører inden for 5 år efter 9. klasse
– Andelen af elever, der har gennemført eller er i gang 5 år efter 9. klasse
– Andelen af elever, der hverken har gennemført eller er i gang inden for 4 år efter 9. klasse.

Skolekvaliteten er i denne rapport defineret som differencen mellem den forventede og den faktiske andel af skolens elever, der påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse. For de allerbedste skoler andrager den godt 20 procentpoint. Mens den faktiske andel er beregnet ud fra de rå tal for påbegyndelse, er den forventede andel baseret på en korrektion af de rå tal for betydningen af skolernes elevsammensætning.

Rapportens analyser bygger på tal fra Undervisningsministeriets it-center for uddannelse og forskning, UNI-C, hvor vi henter informationer omkring folkeskolerne. Fra Danmarks Statistik har vi en række oplysninger om de enkelte elever og deres familier. Vi har at gøre med en totalpopulation af alle elever på alle landets folkeskoler i perioden 2002-2008.

DE MEST GUNSTIGT STILLEDE SKOLER ER IKKE NØDVENDIGVIS DE BEDSTE
De faktiske tal for påbegyndelse og gennemførelse er forholdsvis lettilgængelige og er derfor dem, der ofte vil blive brugt i skole- og uddannelsesdebatten. Som mål for skolekvalitet kan de imidlertid være temmelig misvisende. Eksempelvis optræder ingen af de 10 skoler med den forventede højeste andel elever, som gik direkte fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse, på listen over de 10 skoler med den højeste skolekvalitet. Hvis hensigten er at udpege de gode skoler, må det derfor anbefales at korrigere tallene for elevsammensætningens indflydelse, så de skoler, der er i stand til at give eleverne et større fagligt løft end andre skoler, også kommer til at figurere i toppen af ranglisten.

De fem mål for skolekvalitet, som afspejler forskellige uddannelsesforløb, giver forskellige resultater. Og når disse sammenholdes, viser det sig, at der stort set ingen sammenhæng er mellem, at skolen på den ene side er god til få eleverne i gang lige efter 9. klasse, og at skolen på den anden side er god til at få eleverne til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er straks en større sammenhæng, når vi ser på andelen, der starter på en uddannelse efter 9. eller 10. klasse, og andelen, som har gennemført en ungdomsuddannelse 5 år efter 9. klasse. Eller sagt på en anden måde: At få mange elever til at starte tidligt (dvs. allerede efter 9. klasse) på en ungdomsuddannelse giver ikke sikkerhed for, at der også vil være mange, som gennemfører uddannelsen. Her er det vigtigere at se på andelen, der, når hele årgangen har forladt folkeskolen (senest efter 10. klasse), er startet på en ungdomsuddannelse.

YDER-/LANDKOMMUNESKOLER SKILLER SIG POSITIVT UD
I rapporten udskilles de ca. 20 pct. af skolerne med den højeste skolekvalitet i en gruppe, som med stor statistisk sikkerhed er bedre end de ca. 20 pct. af skolerne, der er placeret nederst. Imellem disse ydergrupper findes en stor mellemgruppe (ca. 60 pct.), hvis placering er mere usikker.

Analysen viser, at der blandt den bedste femtedel af skolerne inden for alle parametre er en overvægt beliggende i yder- eller landkommuner. Blandt skolerne i den nederste femtedel er der til gengæld en overvægt af folkeskoler i mellemstore kommuner uden for hovedstadsområdet. 

Analysen viser også, at skoler med mange elever af anden etnisk oprindelse end dansk samt skoler med mange elever, hvis mødre er ufaglærte, er lige så hyppigt repræsenterede i den øverste femtedel, som deres andel af samtlige skoler berettiger dem til. Disse skoler er desuden ikke overrepræsenterede i den lave ende. I modsætning til det indtryk, man kan få ved kun at se på skolernes placering, der baseres på ukorrigerede tal, viser denne rapport, at skoler med mange elever med anden etnisk baggrund end dansk eller mange elever, hvis mødre er ufaglærte, gør det lige så godt som andre skoler.

SAMMENHÆNG MELLEM MÅLBARE SKOLEKARAKTERISTIKA OG PÅBEGYNDELSE FREM FOR GENNEMFØRELSE
De fem typer af skolekvalitet kan være forskellige af mange grunde. Nogle skoler har færre elever pr. klasse, mens andre skoler har været gode til at ansætte en dygtig lærerstab. De målbare skolekarakteristika såsom lærernes aldersfordeling og skolens størrelse forklarer generelt kun en lille del af skolens kvalitet. Skolens målbare karakteristika forklarer bedre, om skolen er god til at få de unge til at påbegynde en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse, end de forklarer, hvor gode skolerne er til at få de unge til at gennemføre en uddannelse. Det kan skyldes, at de unge har modtaget en masse andre indtryk end dem, de fik i folkeskolen, når vi ser på gennemførelse 5 år efter 9. klasse.

Noget af det, eleverne kan tage med sig fra folkeskolen, og som har effekt i en længere årrække, er den faglige ballast. Det viser sig, at jo flere elever skolerne har med et karaktergennemsnit over 7, desto bedre er skolekvaliteten inden for alle fem parametre. 

VEJLEDNING GAVNER ELEVER MED ANDEN ETNISK BAGGRUND END DANSK
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-vejledning) i 9. klasse blev implementeret i august 2004. Formålet med vejledningen var at få flere unge i en ungdomsuddannelse, og man regnede med, at et tilbud uafhængigt af den enkelte folkeskole ville have større effekt end den sædvanlige vejledning på skolen. I denne rapport finder vi ingen tegn på, at UU-vejledning har påvirket flere unge til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Når vi ser på den mindre del af eleverne, som har en anden etnisk baggrund end dansk, ser det imidlertid ud til, at vejledningen har haft en positiv effekt.

FORBEDRINGSPOTENTIALE PRESSER SKOLER MED MINDRE RESSOURCESTÆRKE ELEVER
Regeringens mål er, at 95 pct. af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. De fleste, som gennemfører en ungdomsuddannelse, gør det i de første 5-10 år efter 9. klasse. Men der er også nogle, som først uddanner sig sent. Derfor skal målsætningen om de 95 pct. forstås som inden for 25 år efter 9. klasse. Det svarer til, at 73,85 pct. skal have gennemført en ungdomsuddannelse inden for 5 år efter 9. klasse. Det faktiske niveau ligger i disse år på ca. 65 pct. Samlet set skal skolernes resultat altså forbedres med ca. 8 procentpoint. Er det et mål, som uden videre skal gælde for alle kommuner og alle skoler? Reelt vil det betyde, at skoler, som allerede er tæt på at opfylde kravet og derfor har et beskedent potentiale for forbedringer, godt kan slappe af, mens skoler, som er meget langt fra målet og har et stort forbedringspotentiale, skal yde en enorm indsats for at komme i nærheden af de 95 pct.

En anden måde, hvorpå man kan forholde sig til målsætningen, består i at tage hensyn til skolernes forskellige udgangspunkter og udstikke individuelt tilpassede mål til hver enkelt skole, således at alle skal forbedre sig lige meget, for at det samlede mål kan blive opfyldt. Rapporten giver et bud på, hvordan sådanne korrigerede måltal for hver enkelt skole kan beregnes. Det betyder blandt andet, at en række af de mest gunstigt stillede skoler kan nøjes med små løft, fordi deres forbedringspotentiale er beskedent (det rammer et loft ved 100 pct.), mens skoler med et dårligt udgangspunkt, der giver et stort forbedringspotentiale, skal bidrage med et betydeligt løft af skolekvaliteten.

Mens ca. 10 pct. folkeskoler på nuværende tidspunkt er i stand til at indfri den individuelle (korrigerede) målsætning om 73,85 pct. gennemførelse 5 år efter 9. klasse, er der, når man ser ud over det kommunale landskab, ingen kommune, som kan leve op til det individuelt korrigerede mål for kommunens skoler samlet set. Før korrektion for skolernes elevsammensætning var der 11 kommuner, der levede op til 95-procents-målsætningen (73,85 pct. efter 5 år). Alle kommuner skal med andre ord løfte kvaliteten.

 

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Vibeke Myrup Jensen, SFI
Lisbeth Palmhøj Nielsen
Udgivelsesdato 11.11.2010
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7487-986-2
Sidetal 216
Publikationsnr. 10:24
Kontaktperson

Vibeke Myrup Jensen

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 08 90 E-MAIL vmj@sfi.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Skole og uddannelse
emneord: Skole og uddannelse, Børn og unge, Skolegang, Ungdomsuddannelse

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk