SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Vold mod unge i Danmark
Hent udgivelsen (950 KB)
Del
Rapport

Vold mod unge i Danmark

En spørgeskemaundersøgelse blandt 8.-klasses-elever

Del
Denne rapport handler om vold mod børn og unge i Danmark. Rapporten tager udgangspunkt i en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med elever i 8. Klasse.
Undersøgelsen viser, at hver femte 8.-klasses-elev har været udsat for vold fra deres forældre inden for de seneste 12 måneder. 8 pct. har kun været udsat for vold en enkelt gang, mens de øvrige 12 pct. har været udsat for flere voldsepisoder. Undersøgelsen viser desuden, at det især er socialt udsatte unge, der udsættes for vold fra deres forældre, og at disse unge også er mere udsatte for vold fra andre unge.
Derudover viser undersøgelsen, at en gruppe unge er udsat for vold fra deres forældre over længere tid. Denne gruppe unge er ligeledes mere udsat for vold fra andre unge. Endelig viser undersøgelsen, at det i et stort omfang hjælper de unge at tale med nogen om det, hvis de har været udsat for vold.
Dette er delrapport 2 af 3 i et større projekt om vold mod børn og unge i Danmark. Resultaterne fra de tre delrapporter sammenfattes i en afsluttende hovedrapport. Projektet er bestilt og finansieret af Socialministeriet.

RESUMÉ: VOLD MOD UNGE I DANMARK. EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT 8.-KLASSES-ELEVER 


Denne rapport kortlægger på opdrag af Socialministeriet omfanget af vold mod unge. Vi har fokuseret på den aktive fysiske vold begået mod unge mennesker i 8. klasse, og vi har gennemført analysen på baggrund af 1.042 returnerede spørgeskemaer. Svarprocenten blandt elever på de deltagende skoler var 86,6 pct.

OMFANGET AF VOLD OG KONFLIKTSITUATIONER
Voldsudøvelse tager ofte afsæt i konfliktsituationer. De fleste unge i vores undersøgelse vurderer, at der er et lavt eller moderat konfliktniveau i hjemmet, og at familien generelt er god til at håndtere konflikter. Samtidig kan vi konstatere, at 20 pct. af de unge i vores materiale har været udsat for vold fra deres forældre inden for de seneste 12 måneder.

En femtedel er en bekymrende stor andel. Kigger vi på, hvor mange der har været udsat for vold én eller flere gange, bliver tallene ikke mindre bekymrende. 12 pct. har været udsat for en eller flere typer vold én eller flere gange fra en eller begge forældre, mens 8 pct. har været udsat for vold én gang.

VOLD FRA ANDRE UNGE
I overgangen fra barn til voksen spiller livet uden for hjemmet en større og større rolle. Heller ikke her er de unge afskærmet mod vold. Selvom de unge primært oplever, at andre unge reagerer med ikke-fysiske reaktioner på uenigheder, har en fjerdedel af de unge erfaringer med vold i konfliktsituationer med andre unge. De unge er mere udsat for vold fra unge, de kender i forvejen, end fra unge, de ikke kender i forvejen. Vores resultater peger dog samtidig på, at de unge også er udsat for relativt meget vold fra unge, de ikke kender i forvejen.

SØGER DE HJÆLP EFTER VOLD?
Hvis de unge har været udsat for vold, henvender de sig primært til deres venner, men de angiver også voksne i henholdsvis den nærmeste familie, i skolen eller i klubben som mulige samtalepartnere.

Langt størstedelen af de unge, som taler med nogen om at have været udsat for vold, får det bedre. Billedet er ligeledes generelt positivt, når de unge vurderer, om volden er reduceret, efter at de har snakket med nogen om den.

Blandt vores respondenter er den mest anvendte begrundelse for ikke at snakke med nogen, at de unge ikke synes, det er nødvendigt. Nogle vil også helst glemme episoden, mens andre alligevel ikke tror, at andre kan hjælpe dem, eller også vil de ikke gøre forældrene kede af det.

SOCIALT UDSATTE UNGE
Vores tal viser, at der er nogle grupper i samfundet, som er mere udsatte end andre. Vi ser en tydelig sammenhæng mellem social udsathed og udsathed for vold.

Unge, som ikke trives, unge, som ikke selv synes, de klarer sig godt i skolen, og unge, som ikke forventer at tage en boglig uddannelse efter folkeskolen, er oftere udsat for vold. Ligeledes viser vores tal en sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet og den unges udsathed for vold. Hvis forældrene er i arbejde, udsættes den unge i mindre grad for vold. Ligeledes er der en modsatrettet sammenhæng mellem uddannelsesniveau og vold – jo højere uddannelsesniveau forældrene har, jo mindre vold udsættes den unge for. Vores undersøgelse viser således, at socialt udsatte unge har større risiko for at være udsat for vold. Men samtidig viser vores undersøgelse også, at rigtig mange børn og unge vokser op under svære kår uden at været udsat for vold.

VOLD PÅ TVÆRS AF TID OG STED
Vores materiale viser, at der er en gruppe unge, som lever med vold gennem en længere periode. Vi har kigget på voldsudsathed i 5. klasse og vold begået af forældrene mod den unge inden for de seneste 12 måneder. Blandt unge, som ikke har været udsat for vold i 5. klasse, har ’kun’ 15 pct. været udsat for vold de sidste 12 måneder. Blandt de unge, som har været udsat for vold i 5. klasse, har 80 pct. også været udsat for vold de sidste 12 måneder. Således kan vi konkludere, at der er en gruppe unge, som udsættes for vold gentagne gange over en længere tidsperiode. Ligeledes viser vores analyser, at den gruppe unge, der er udsat for vold over længere tid, også er udsat for vold forskellige steder. Tæt på halvdelen af de unge, som har været udsat for vold fra forældrenes side i 5. klasse (uanset om de har været udsat for vold fra forældre inden for de seneste 12 måneder), er udsat for vold fra andre unge. En særlig udsat gruppe unge har således volden som et mere permanent livsvilkår i deres opvækst.

RAPPORTENS PERSPEKTIVER
Rapporten illustrerer, at fysisk vold mod unge er et bredspektret problem. Enhver form for vold mod børn og unge blev med afskaffelsen af revselsesretten entydigt forbudt i 1997. Alligevel peger vores data på, at omfanget af vold er relativt stort. Ligeledes peger vores data på, at socialt udsatte unge i højere grad er udsat for vold end andre unge. Alt i alt kalder det på en bredspektret indsats.

Ud fra vores data vil vi i særdeleshed pege på, at omfanget af vold begået af andre ukendte unge er bemærkelsesværdigt stort. Der er stor samfundsmæssig bevågenhed omkring forebyggelse og konsekvenser af mobning. Vores tal peger på, at den tilfældige fysiske vold fra ukendte jævnaldrende kunne være et overset problem, som fordrer såvel forskningsmæssig bevågenhed som politiske indsatser.

Samtidig vil vi pege på sammenhængen mellem voldsudsathed og konflikthåndtering. Det var oprindelig vores forventning, at voldsudsathed ville være sammenhængende med dårlig konflikthåndtering. Vores tal viste imidlertid, at det ikke nødvendigvis er de unges opfattelse. Det kunne pege i retning af, at man vænnes til volden som en ’normal’ del af konfliktløsningsbilledet. I forlængelse heraf kunne det fremadrettet være interessant at undersøge de unges egne reaktioner på konflikter såvel i hjemmet som uden for hjemmet. Eksempelvis kunne det være interessant at få udbygget tesen om normaliseringen af vold som konfliktløsning ved at kigge på, om de unge, der udsættes for vold i hjemmet, også er dem, der selv tyer til vold, når de oplever konflikter andre steder (fordi de netop er vant til den type konfliktløsning).

 

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Sara Korzen
Liv Fisker
Helene Oldrup
Udgivelsesdato 15.12.2010
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7487-994-7
Sidetal 127
Publikationsnr. 10:32
Kontaktperson

Helene Oldrup

Kontaktperson
DIREKTE E-MAIL
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Samfund og sammenhængskraft
emneord: Børn og unge, Udsatte børn og unge, Familiebaggrund, Kriminalitet, Social arv

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk