SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016
Hent udgivelsen (2.397 KB) Bestil en trykt udgave (250 kr. inkl. moms)
Del
Rapport

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016

Del
Denne undersøgelse belyser omfang af fysisk og psykisk vold, samt seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark. Undersøgelsen har et dobbeltblik på vold og seksuelle overgreb. Den belyser det brede spektrum af fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb, som børn og unge har været ude for. Dvs. hændelser gående fra mindre grove til meget grove handlinger over for barnet. Derudover belyser den fysiske mishandlinger og seksuelle overgreb, som falder inden for straffelovens rammer, og hvor der er faldet en dom. Undersøgelsen viser blandt andet, at:
• hvert 6. barn oplever vold i hjemmet
• hvert 12. barn er udsat for psykisk vold fra forældre
• 5 pct. af børn og unge mellem 7-18 år har været udsat for grov vold, og 1 pct. har været udsat for seksuelle overgreb
• gerningsmændene og ofre har ofte haft de samme belastende opvækstforhold.
Undersøgelsen afdækker desuden væsentlige risikofaktorer for, at børn eller unge bliver udsat for vold og seksuelle overgreb. Den afdækker også væsentlige risikofaktorer for at være udøver af vold eller være en krænker, der begår seksuelle overgreb mod et barn eller en ung.

Sammenfatning: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark i 2016

Formål

Denne rapport belyser omfanget af fysisk og psykisk vold samt seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark. Undersøgelsen har et dobbeltblik på vold og seksuelle overgreb. Den belyser det brede spektrum af fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb, som børn og unge har været ude for. Det vil sige hændelser gående fra mindre grove til meget grove handlinger over for barnet. Derudover belyser den fysiske mishandlinger og seksuelle overgreb, som falder inden for straffelovens rammer, og hvor der er faldet en dom.

Rapporten afdækker desuden væsentlige risikofaktorer for, at børn eller unge bliver udsat for vold og seksuelle overgreb. Den afdækker også væsentlige risikofaktorer for at være udøver af vold eller være en krænker, der begår seksuelle overgreb mod et barn eller en ung. Disse kendetegn og risikofaktorer er på forskellige niveauer: det individuelle, det relationelle og det lokale niveau. Formålet er at skabe et større vidensgrundlag for disse risikofaktorer, så man i fremtiden bedre kan forebygge og forhindre vold og seksuelle overgreb mod børn og unge.

Baggrund

Vold og seksuelle overgreb mod børn er et alvorligt samfundsmæssigt problem. Det er veldokumenteret, at fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb har stor betydning for børns trivsel. Det kan både på kort og langt sigt have omfattende konsekvenser for børns udvikling og kan følge børnene ind i voksenlivet. Vold og seksuelle overgreb kan påvirke fysisk sundhed og hjernens udvikling, give tilknytningsforstyrrelser, vanskeligheder med affektregulering, følelsesmæssige forstyrrelser og problemer med relationer. Det kan også have konsekvenser for faglig formåen og kognitiv udvikling.

Med vedtagelse af Overgrebspakken i 2012 blev der sat fornyet fokus på socialfaglige initiativer, der kan forebygge vold og seksuelle overgreb mod børn og hjælpe de børn, der har været udsat herfor. Initiativet til Overgrebspakken blev taget som følge af de seneste års alvorlige enkeltsager om misrøgt og seksuelle overgreb. Denne rapport indgår i Overgrebspakken og giver ny og systematisk viden om vold og seksuelle overgreb, der kan understøtte fagpersoners indblik i vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. På den baggrund skal rapporten give bedre grundlag for at forebygge, lave tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb, samt kvalificere den tværfaglige håndtering af børnesager, der involverer vold og seksuelle overgreb og mistanke herom.

Undersøgelsens resultater

Rapporten belyser to typer vold. Gennem en spørgeskemaundersøgelse belyser vi børn og unges erfaringer med et bredt spektrum af fysisk og psykisk vold og uønskede seksuelle hændelser. Det brede spektrum af vold og seksuelle overgreb fra forældre dækker over hændelser, der kan placeres på et kontinuum, gående fra mindre grove til meget grove voldshandlinger (fx fra lussinger til knytnæveslag og spark). Ligeledes indgår et kontinuum af uønskede seksuelle hændelser, gående fra blottelser og berøringer til samleje med kendte og ukendte jævnaldrende og voksne. Gennem en registerundersøgelse belyser vi sager med vold og seksuelle overgreb, som der er faldet dom i. Det vil sige sager med alvorlig vold og seksuelle overgreb mod børn. I det følgende redegør vi for omfanget af henholdsvis psykisk og fysisk vold og seksuelle overgreb på baggrund af vores spørgeskemaundersøgelse og registerundersøgelse. Vi redegør ligeledes for risikofaktorer for fysisk vold og seksuelle overgreb og for at blive dømt for at udøve vold eller være seksuel krænker.

Omfang af Psykisk vold
I det socialfaglige arbejde har der været mindre opmærksomhed på psykisk vold mod børn og unge i familien. En af grundene er, at det kan være vanskeligt at definere, hvornår psykisk vold foregår, og fremlægge beviser for, at den har fundet sted. I forskningslitteraturen forstås psykisk vold som et gentagent mønster af utilstrækkelig omsorg og støtte fra omsorgsgiver, herunder handlinger, der viser barnet, at det er værdiløst, skadet, uelsket eller uønsket. Vi har undersøgt psykisk vold gennem spørgeskemaundersøgelsen, da vi ikke kan finde denne type oplysninger i registrene. For at undersøge psykisk vold, er den unge blevet spurgt om en række negative verbale reaktioner, f.eks. om den unge er blevet kaldt dum og grim, er blevet truet med vold eller er blevet truet med at blive smidt ud fra sit hjem. Vi definerer det som psykisk vold, når den unge af far og/eller mor er blevet kaldt mindst to af disse udsagn flere gange gennem det seneste år.

Undersøgelsen viser, at omkring 8 pct. af de unge har oplevet psykisk vold inden for det seneste år. Det svarer til, at hver 12. ung har oplevet det. Piger oplever psykisk vold i lidt højere grad end drenge. Far og mor er i samme omfang udøvere af psykisk vold. Det er med andre ord en relativt stor gruppe af unge, der oplever et sådant gentagent mønster af psykisk vold i deres hjem.

Omfang af Fysisk vold og mishandling
I spørgeskemaundersøgelsen har vi målt det brede spektrum af fysisk vold. Resultaterne viser, at 17 pct. eller knap hvert sjette barn har været udsat for en eller anden form for vold i hjemmet gennem det seneste år. I en klasse med 24 elever betyder det, at 3-4 børn er udsat for vold. Der er tale om et lille fald i omfanget af vold sammenlignet med SFI’s undersøgelse af vold fra 2010, hvor 20 pct. af de unge rapporterede, at de var udsat for vold. Det er for tidligt at konkludere, om det er en varig tendens, men det kunne tyde på, at samfundets normer og lovgivning om vold mod børn påvirker forældres handlemønstre i retning af at reducere volden. Resultaterne viser også, at for nogle unge er vold et mere vedvarende livsvilkår. Ud af de 17 pct. af unge, udsat for vold, har 10 pct. været udsat for vold det seneste år, mens 7 pct. har været udsat for langvarig vold, dvs. det seneste år og i 6. klasse eller før. Der er ikke store forskelle på, om det er drenge eller piger, der udsættes for den fysiske vold; dog er drenge lidt oftere udsat for den vold, der er sket det seneste år. Ser vi endelig på udøveren af vold, er der ikke forskel på, om det er mor eller far, der udfører den.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at unge ikke blot oplever vold mod dem selv. De kan overvære vold mod forældre (1 pct.) og søskende (5 pct.), og en mindre gruppe af unge er vidne til dette. En lille gruppe unge vokser op i særligt voldelige miljøer og oplever vold i to eller tre relationer: mod dem selv, mod forældre og mod søskende.

Fra registermaterialet ser vi, at den særligt grove vold og fysiske mishandling, som der er faldet dom i, både udøves af forældre og andre. De 0-7-årige børn har en risiko på 0,17 pct. for at være udsat for denne type af vold, der typisk vil være fra forældrene, mens de 7-18-årige børn og unge har 5 pct. risiko for at være udsat for denne vold af både forældre og andre. Drengene er, uanset alder, 40 pct. oftere end pigerne ofre for dømte voldshandlinger, altså næsten halvanden gang oftere. Udøvere af vold, som der er faldet dom i, er stort set alle mænd.

Vi kan ikke direkte sammenligne omfanget af vold i de to undersøgelser, da udøveren af vold i den vold, vi måler i registrene, både kan være forældre eller andre. Men vi kan se på betydningen af køn for ofre og udøvere. Drenge er lidt oftere ofre for vold fra forældre det seneste år (men ikke langvarig vold); ligeledes kan vi se, at drenge oftere er ofre for dømte voldshandlinger. Det ser derfor ud, som om drenge lidt oftere er ofre for vold, særligt den grove vold. Vi kan se, at både fædre og mødre i lige omfang er udøvere af vold mod de unge - det, man kan kalde hverdagsvold - mens mænd seks gange oftere end kvinder er udøvere af den grove vold, dvs. her de voldshandlinger, der senere har ført til dom.

Seksuelle overgreb
I spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt om de unges erfaringer med uønskede seksuelle hændelser fra henholdsvis jævnaldrende og voksne eller familiemedlemmer. Vi har valgt at anvende betegnelsen ’uønskede seksuelle hændelser’, selvom betegnelserne ’krænkelser’ eller ’overgreb’ ville være mere præcise i strafferetlig forstand. Betegnelserne krænkelser eller overgreb ligger imidlertid langt væk fra hverdagssproget og er til dels så formelle, at de kan være vanskelige for unge at anvende til at skabe mening om deres erfaring. Vi har undersøgt et bredt spektrum af seksuelle hændelser, som vi i det følgende henviser til som hændelser vedrørende ’blottelser’, ’berøringer’ eller ’samleje’. ’Blottelser’ dækker over hændelser, hvor nogen blotter sig for den unge eller den unge tvinges til at blotte sig for andre. ’Berøringer’ dækker over hændelser, hvor nogen berører den unge på en seksuel måde, har fået den unge til at røre ved sig selv på en seksuel måde eller hvor den unge har rørt en anden på en seksuel måde. Og ’samleje’ skal forstås som forsøgt eller gennemført samleje, henholdsvis vaginalt, oralt eller analt.

Samlet set har 12 pct. af de unge angivet, at de har oplevet uønskede hændelser med blottelser, og samme andel af de unge har oplevet uønsket berøring. Omkring dobbelt så mange piger som drenge har oplevet dette. Ser vi på hændelser med samleje, har 7 pct. af pigerne og 5 pct. af drengene oplevet et forsøgt eller gennemført samleje, som var uønsket. I tre ud af fire tilfælde er udøveren en jævnaldrende, mens det i ét ud af fire tilfælde er en voksen eller et familiemedlem.

Ser vi på situationer, hvor krænkeren er en jævnaldrende, er det typisk en jævnaldrende og en person, som den unge allerede kender. Det er situationer, der indgår i konteksten af ungdomslivet og interaktioner med andre unge. Oftest er krænkeren af modsat køn, men drenge oplever lidt oftere, at krænkeren er en af samme køn. Ser vi på krænkerens alder, er de jævnaldrende, der krænker piger, typisk lidt ældre end dem, som krænker drenge. Hændelsen finder ofte sted i den unges eget hjem, i andre kendte omgivelser hos venner eller på skolen. Ser vi på selve situationen, angiver en femtedel af de unge, at de deltog frivilligt, men fortrød bagefter. Disse situationer kan ses som udtryk for, at de unge afprøver grænser i det seksuelle samvær med andre jævnaldrende, men det kan også være situationer, hvor de har vanskeligheder med at udtrykke grænser for det seksuelle samvær. Flere piger end drenge (knap en fjerdedel) angav, at de blev snydt, overtalt eller udsat for pres. Det kan ses som situationer, hvor de unge har været ude for egentlige krænkelse af deres grænser fra andre unge.

Ser vi på de hændelser med uønsket samleje, hvor udøveren er et familiemedlem eller anden voksen, er det hændelser, der i udgangspunktet falder indenfor straffelovens rammer. Samlet har 0,6 pct. af de unge oplevet dette, og det omfatter 1,1 pct. af pigerne og 0,2 pct. af drengene. Piger har således fire gange større sandsynlighed for at have oplevet dette. Piger og drenge, udsat for uønskede seksuelle hændelser med en voksen eller et familiemedlem, er generelt lidt yngre første gang, sammenlignet med aldersfordelingen for krænkelser udført af en jævnaldrende.

Pigernes erfaring med hændelser vedrørende berøring og samleje drejer sig i lidt over halvdelen af tilfældene om et familiemedlem (både stedfamilie og biologisk familie), mens det i knap halvdelen af tilfældene er en voksen, som pigerne har mødt via internettet eller en anden voksen. For krænkerens køn gælder, at krænkeren oftest er af det modsatte køn (dog har vi ikke oplysninger om hændelser med berøringer og samleje for drenge på grund af for lille et antal). Færre af drengene er udsat for uønskede blottelser end pigerne, men når drenge er udsat for uønskede blottelser, er krænkeren – i modsætning til pigerne - i to tredjedel af tilfældene af det samme køn. Det tilsvarende tal for pigerne er 6 pct. Det er enten voksne mænd, som den unge dreng har mødt via internettet, andre voksne mænd eller voksne fra skolen eller fritidsinteressen, der er udøvere af hændelsen.

Når pigerne beskriver situationerne, indgår fastholdelse og vold, alkohol, at de blev snydt, eller at de var for små til at forstå situationen, som vigtige forklaringer, og dermed er der tydeligt tale om overgrebssituationer. Det er 13 pct. af drengene, der angiver, at betaling eller gaver var en del af situationen. Fænomenet omkring ’sugar-dating’ er dermed ikke synligt blandt piger for denne aldersgruppe.

Nogle seksuelle overgreb foregår via webcam, som udgør den vigtigste arena for de uønskede seksuelle hændelser, der handler om blottelser. Det gælder både tilfælde, hvor udøveren er jævnaldrende, og i tilfælde, hvor udøveren er en anden voksen eller et familiemedlem (henholdsvis halvdelen og en tredjedel). Når disse hændelser sker med jævnaldrende, er det typisk med både kendte og ukendte jævnaldrende. Når hændelserne sker med en voksen eller et familiemedlem, er det typisk en fremmed eller en såkaldt anden voksen.

Registerundersøgelsen, som omfatter seksuelle overgreb, der er faldet dom i, viser, at omkring 1 pct. af de 7-18-årige har været udsat for et sådant overgreb, mens det gælder 0,15 pct. af de 0-7-årige. De 0-7-årige piger har mere end tre gange større risiko end drengene for at blive offer for en seksualforbrydelse, mens de 7-18-årige piger har ni gange større risiko end drengene for at bliver offer for et pådømt seksuelt overgreb.

I de to undersøgelser kan omfanget ikke direkte sammenlignes, da de omhandler forskellige typer af seksuelle overgreb og er opgjort på forskellige aldersgrupper. Det er dog samstemmende i både registerundersøgelse og spørgeskemaundersøgelse, at stort set alle former for uønskede seksuelle hændelser og seksuelle overgreb i langt højere grad finder sted over for piger. Denne sandsynlighed er dog mange gange større for de seksuelle overgreb, der er faldet dom om.

At fortælle om vold og seksuelle overgreb
For at opspore vold i hjemmet og uønskede seksuelle hændelser fra henholdsvis jævnaldrende, voksne og familiemedlemmer er det nødvendigt at identificere de unge. Vi har undersøgt, hvem de unge betror sig til, når de har været udsat for disse hændelser. Det er gennemgående og fælles for vold og seksuelle overgreb, at kammeratskabsgruppen er langt den vigtigste modtager, når de unge vælger at fortælle om vold og de uønskede hændelser. Herudover er der tendens til, at piger i højere grad vælger at fortælle om det. Det viser, at kammeratskabsgruppen spiller en vigtig rolle som social støtte og sparringspartner for de unge. Men det peger også på, at andre unge hjælper de unge, som er udsat for vold og overgreb, med at ’bære’ deres belastning, og at andre unge derved også belastes og berøres sekundært af vold og seksuelle overgreb. Samtidig betyder det, at de unge derved ikke nødvendigvis kommer i kontakt med voksne, som kan hjælpe dem.

De unge, der ikke fortæller nogen om volden og overgrebene, angiver oftest, at grunden er, at de ikke synes, det er nødvendigt. Det peger på, at vold og seksuelle overgreb fortsat er hændelser, som er tabuiserede og noget, som den unge holder for sig selv.

Risikofaktorer

Der er en række risikofaktorer, der kan være indikator for, om den unge er i risiko for at være udsat for fysisk vold, uønskede seksuelle hændelser eller overgreb. Ligeledes er der en række risikofaktorer, der er indikator for, om personen er i risiko for at blive dømt for vold eller seksuelle overgreb mod børn. I det følgende redegør vi for de risikofaktorer, vi har fundet i undersøgelserne. Vi ser på risikofaktorer for at være udsat for:

  • Fysisk vold
  • Uønskede seksuelle hændelser
  • Fysisk mishandling og seksuelle overgreb i sager, hvor udøver får dom.

Endelig ser vi på risikofaktorer for: 

  • at blive dømt for fysisk vold eller seksuelle overgreb.

Vi viser risikofaktorerne for de forskellige typer af vold og seksuelle overgreb særskilt. De to typer data i undersøgelsen – spørgeskema og registerdata – giver mulighed for at analysere forskellige risikofaktorer, og de er derfor ikke direkte sammenlignelige.

Risikofaktorer for fysisk vold
Der er en række indikatorer på, at en ung er i risiko for at være udsat for uønskede seksuelle hændelser fra både jævnaldrende og fra voksne og familiemedlemmer. Vi ser på unge, udsat for vold det seneste år, og unge, udsat for langvarig vold, samlet, og fremhæver de situationer, hvor der er forskelle.  

Undersøgelsen viser, at unge, udsat for vold, har dårligere trivsel end andre unge. Det gælder særligt for unge, udsat for langvarig vold, der har en dårligere trivsel målt på SDQ (Strengths and Difficulties Questionnaire) og på livstilfredshed. Det er en plausibel antagelse, at den oplevede vold påvirker de unge negativt, idet der findes mange undersøgelser, der påviser de omfattende konsekvenser, det har for unges trivsel og udvikling. Omvendt gælder det, at de unge, der har været udsat for vold det seneste år, ikke oplever samme påvirkning, formentlig fordi volden er mere enkeltstående.

Unge på efterskole er overrepræsenterede i antallet af unge, udsat for langvarig fysisk vold. Det peger på, at disse unge har faglige eller personlige udfordringer og har brug for at komme hjemmefra. Ser vi på de unges planer efter folkeskolen, er det særligt unge, der har oplevet vold det seneste år, som forventer at fortsætte med en praktisk uddannelse. Ellers er tendensen for begge grupper, at jo bedre den unge selv synes at klare sig fagligt set i skolen, desto mindre er sandsynligheden for, at den unge er udsat for vold. Vi ser også, at elever, som forventer at fortsætte med boglig uddannelse, i mindre grad udsættes for vold end elever, der vil tage en praktisk uddannelse. Når unge, udsat for vold, præsterer dårligere, kan det skyldes, at unge, udsat for vold, rent faktisk klarer sig dårligere fagligt og dermed har lavere uddannelsesmæssige forventninger. Men det kan også hænge sammen med, at disse unge er mere udsat for vold, som dermed undergraver deres selvtillid og gør det vanskeligere at passe skolen. Det betyder dog ikke, at unge, der ikke har boglige planer generelt, er mere udsat for vold, men man bør være opmærksom på, at vold påvirker elevernes faglige formåen og selvværd.

Der er også forhold i familiens baggrund, som man bør være opmærksom på. Den danske og internationale forskning viser, at unge med forældre, der har færre socioøkonomiske ressourcer, oftere er udsat for vold. Denne sammenhæng fremtræder i fordelingsanalyserne for den langvarige vold, men ikke i regressionsanalysen. Det er overraskende og peger på, at svagere socioøkonomiske ressourcer langt fra er den eneste indikator på vold. Vi må dog være forsigtige med at konkludere for håndfast, idet en vis andel af de unge ikke har svaret på spørgsmål om forældres uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning.

Ser vi på familietype, er der en sammenhæng mellem det at bo med kun den ene forælder. Den stærkeste indikator på vold i forhold til familietype er dog, at den unge ikke bor med sine forældre, dvs. typisk vil være anbragt. Det er ikke overraskende, da netop disse unge må formodes at komme fra familier med et højt konfliktniveau.

Vi ser desuden en sammenhæng mellem fysisk vold og etnisk baggrund, når det gælder den langvarige vold, dvs. situationer, hvor den unge er udsat for vold, både det seneste år såvel som tidligere i barndommen. Her er unge med anden etnisk baggrund overrepræsenterede. På grund af et spinkelt datagrundlag kan vi ikke kontrollere tilstrækkeligt for forældrenes socioøkonomiske ressourcer; men vi ved fra andre undersøgelser, at familier med anden etnisk baggrund gennemsnitligt har færre ressourcer hvad angår uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. En anden forklaring kan være, at gruppen af unge med anden etnisk herkomst end dansk kommer fra familier med opdragelsesmønstre, hvor vold er tilladt. Det kan vi dog ikke kontrollere for, da stikprøven er for lille. Denne sammenhæng bør derfor undersøges nærmere.

Herudover viser undersøgelsen, at faktorer, relateret til familiens funktion og støtte af barnet, har stor betydning for udsathed for fysisk vold. Der er en stærk sammenhæng mellem fysisk vold og psykisk vold (dvs. en adfærd, hvor forælderen er afvisende, viser barnet, at det er værdiløst, skadet, uelsket eller uønsket), såvel som mellem fysisk vold og den unges manglende oplevelse af harmoni i familien. Det tyder på, at fysisk vold ikke bør ses som et isoleret problem i familien, men at det kan ses i sammenhæng med familiens adfærd og samværsmønstre helt generelt.

Risikofaktorer for uønskede seksuelle hændelser
Der er en række indikatorer på, at en ung er i risiko for at være udsat for uønskede seksuelle hændelser fra både jævnaldrende og fra voksne og familiemedlemmer. Disse indikatorer ser vi samlet på for de to typer af krænkere; kun hvor det fremhæves, ser vi på den ene type krænker.

Unge, der har oplevet uønskede seksuelle hændelser, har en dårligere trivsel end andre unge, uanset om krænkerne er jævnaldrende, familiemedlemmer eller andre voksne. Pigernes trivsel er lavere end drengenes. Det kan særligt fremhæves, at unge, der er blevet seksuelt krænket af jævnaldrende, har en lavere SDQ. Det kan ses som følge af de oplevede uønskede seksuelle hændelser. Mistrivslen kan skyldes den uønskede seksuelle hændelse, men kan også skyldes, at den unge i mistrivsel er mere udsat for uønskede hændelser. Unge, der går på efterskole, har langt større sandsynlighed for at have været udsat for uønskede seksuelle hændelser, både fra jævnaldrende og fra voksne, og det kan ses som indikator på, at den unge ikke har det godt derhjemme, idet efterskole i 8. klasse oftere vælges, fordi den unge har brug for at komme væk hjemmefra.

Ser vi på faktorer relateret til familien, ser det ud til, at forældrenes uddannelsesgrad, deres tilknytning til arbejdsmarkedet eller deres etniske baggrund ikke har sammenhæng med krænkelserne. Familietype ser dog ud til at have betydning, idet unge, der bor hos far, har langt større sandsynlighed for at være udsat for en uønsket seksuel hændelse fra voksne eller familiemedlemmer. Dette mønster underbygges af forskningen, idet piger, der vokser op uden kontakt til mor, er i større risiko for seksuelle overgreb.

Der er sammenhæng mellem de unges oplevelse af familien og deres udsathed for uønskede seksuelle hændelser. Når der er psykisk vold i familien eller en lav grad af harmoni i familien, øger det sandsynligheden for udsathed for uønskede seksuelle hændelser med jævnaldrende. Samme sammenhæng gælder i endnu højere grad for unge, der oplever uønskede seksuelle hændelser fra familiemedlemmer eller andre voksne, idet unge, der oplever hjemmet som uharmonisk, i langt højere grad oplever uønskede seksuelle hændelser fra voksne eller jævnaldrende. Denne sammenhæng afspejler sig i forskningen, hvor seksuelle overgreb i langt højere grad findes i familier med dårlig funktion.

Samlet peger resultaterne altså på, at der er sammenhæng mellem unges mistrivsel, unges oplevelse af familien og uønskede seksuelle overgreb.

Risikofaktorer for, at børn er udsat for vold og seksuelle overgreb, baseret på sager, hvor der er faldet dom
Registerundersøgelsen har afdækket en række risikofaktorer, der er forbundet med at være udsat for særlig grov vold og seksuelle overgreb i sager, hvor der er faldet dom. Udøveren er her både forældre og andre voksne. For de 0-7-årige vil det dog typisk være forældrene. I det følgende ses på risikofaktorer, relateret til opvækstforhold i hjemmet, den unges individuelle ressourcer, den unges adfærd, lokalområde og etnicitet.

Der er en række forhold i familiens baggrund, man kan være opmærksom på i opsporingen af vold. I undersøgelsen af det brede spektrum af vold ser vi, at særligt børn i brudte familier er i risiko. Hertil kommer en række andre belastninger, som forældrene har samtidig, nemlig overhyppighed af mentale lidelser, selvmordsadfærd, og at forældrene oftere har været indlagt på hospital efter at have været udsat for vold eller dømt for vold. Dette billede går igen, både hos de børn, der har været ofre for vold, og for dem, der har oplevet seksuelle overgreb.

Ser vi på barnets individuelle ressourcer, er det særligt de 7-17-årige, der har en kronisk sygdom med fx funktionspåvirkning eller fysisk funktionsnedsættelse, der har en forhøjet risiko for at blive ofre for vold eller seksuelle overgreb.

De umiddelbare situationsforhold kan indirekte belyses, idet de 0-18-årige, der er impulsive og har en risikobetonet adfærd (ADHD-lignende adfærd), også ser ud til at have en forhøjet risiko for at blive udsat for vold og seksuelle overgreb. Der er omkring 6-7 pct. af ofrene for vold, der kan henføres til, at offeret havde ADHD. Omkring 11 pct. af de seksuelle overgreb kan henføres til, at offeret havde ADHD. Der er i disse familier også en relativt stor sandsynlighed for, at en af forældrene også har ADHD i større eller mindre grad.

Lokalområdet viser sig imidlertid som enkeltstående faktor at have en mindre betydning for vold og seksuelle overgreb, sammenlignet med de øvrige risikofaktorer. Det er således kun omkring 1 pct. af de dømte voldelige handlinger, der statistisk kan henføres til, at offeret bor i et udsat boligområde. Der ses ingen sammenhæng mellem det at bo i et udsat boligområde og risikoen for seksuelle overgreb, når man, som her, alene ser på de overgreb, hvor der er faldet dom.

Ser vi på de unges etnicitet, er førskolebørnene med anden etnisk baggrund end dansk lidt oftere udsat for den vold, der er faldet dom i, end førskolebørn med dansk baggrund. Dette mønster gør sig ikke gældende for børn og unge i alderen 7-18 år. Vi havde forventet, at unge med anden etnisk baggrund end dansk havde en højere risiko for at blive ofre for vold end danske unge i samme aldersgruppe, da der i spørgeskemaundersøgelsen blandt 8. klasser er en overrepræsentation af unge med anden etnisk baggrund, der udsættes for vold. Men vi fandt ikke en tilsvarende overrepræsentation blandt ofrene i de tilfælde, hvor der falder dom. Men her er der ingen forskel på danske og ikke-danske børn og unge. Når vi ikke finder dette, kan det skyldes, at disse unge faktisk i mindre grad bliver udsat for personfarlig vold, end man skulle forvente. Det kan også skyldes, at disse voldshandlinger sjældnere bliver dømt og dermed bliver synlige i statistikken. Forklaringerne kan her være mange. Fx kan det være, at vold sjældnere anmeldes i disse grupper, at der ikke er vidner til overgrebene, der tør stå frem, eller at ofrene virker eller på forhånd skønnes at virke ’utroværdige’ i en retssal, eller at disse grupper mangler den nødvendige sociale støtte fra miljø og politi til at kunne gå rettens vej.

Det forholder sig anderledes med hensyn til seksuelle overgreb på børn, idet de 7-18-årige danskere har en 60 pct. højere risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb end ikke-danske børn og unge, mens der ikke ses nogen forskel for de 0-7-årige, hvor danske og ikke-danske børn har samme risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb.

De børn og unge, der er udsat for den særligt grove vold, hvor der er faldet dom, har derfor en særdeles belastet baggrund, målt på disse parametre. For at forebygge og stoppe den særligt grove fysiske vold og mishandling bør der derfor især være fokus på de børn og unge, der vokser op i familier med voldsdomme, mentale lidelser, selvmordsadfærd mv.

Den mest betydende faktor, som statistisk ser ud til at beskytte børn og unge, er deres vellykkede skolegang. Omkring 16 pct. af volden hænger sammen med de unges mangelfulde skoleuddannelse, og omkring 37 pct. af de seksuelle overgreb har statistisk sammenhæng med, at de unge ikke fik en ungdomsuddannelse. Alternativt er vellykket skolegang en proxy for andre forhold, der virker beskyttende. Disse resultater kan ikke stå alene, men må lede til yderligere undersøgelser af, hvorvidt det er muligt, gennem en vellykket skolegang (eller eventuelle andre forhold), at give en beskyttelse mod såvel vold som mod seksuelle overgreb.

Risikofaktorer hos dømte udøvere af vold og/eller seksuelle overgreb
Vi kan også pege på en række risikofaktorer for de personer, der bliver dømt for fysisk vold og/eller seksuelle overgreb mod børn og unge. I det følgende ser vi på opvækstforholdene i de dømtes familier, deres individuelle ressourcer inden de bliver dømt, de umiddelbare situationsforhold forud for handlingen samt etnicitet og lokalområdets betydning.

Undersøgelsen viser, at der er mange tegn på belastninger i den dømtes opvækst. Mange dømte har haft forældre, som har været i længerevarende ledighed. Denne faktor kan være en indikator på, at familien har oplevet en marginaliseret tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed en grundlæggende økonomisk usikkerhed. Det tegner et billede af, at belastende opvækstforhold i lighed med andre indikatorer, som fx forældres selvmordsadfærd, vold i hjemmet, familiens opløsning og barnets anbringelse uden for hjemmet, vil være typiske træk i opvæksten hos senere dømte.

Hvis vi ser på gerningsmandens individuelle ressourcer, ses en tydelig signifikant sammenhæng mellem den dømtes skolegang og senere personfarlige kriminalitet, idet disse unge ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Omkring 75 pct. af volden og 67 pct. af de seksuelle overgreb kan statistisk set henføres til den manglende ungdomsuddannelse. Resultaterne leder frem til at undersøge, om investering i børns skoleuddannelse og erhvervsuddannelse kan vise sig at have den største indflydelse på nedbringelse af omfanget af voldshandlinger mod børn.

De umiddelbare forhold kan indirekte belyses ved gerningsmandens impulsivitet, hyperaktivitet og manglende koncentrationsevne (fx ADHD). Et alkohol- eller narkotikamisbrug kan også antyde, at dommen for vold kan være situationsbestemt. Undersøgelsen viser, at personer, dømt for vold mod børn, i højere grad end andre har ADHD og et alkoholmisbrug. Omkring 6 pct. af voldstilfældene kan henføres til, at gerningsmanden havde ADHD, mens 5 pct. kan henføres til, at gerningsmanden havde et alkoholmisbrug. Omkring 3 pct. af de seksuelle overgreb kan henføres til, at gerningsmanden havde et narkotikamisbrug.

Endelig kan vi se, at gerningsmandens bolig i et udsat boligområde kun kan tilskrives en mindre betydning for vold. Der er relativt flere dømte for vold, der ikke har dansk statsborgerskab, men statistisk set kan etnicitet kun forklare 11 pct. af volden[1].

Undersøgelsen viser opsummerende, at der er en række fællestræk for personer, dømt for seksualforbrydelser mod børn. Selvom gruppen af personer, der er dømt for seksuelle overgreb mod børn, er relativt lille, så er der nogle markante forskelle mellem de personer, der dømmes for seksuelle overgreb mod børn, og deres jævnaldrende:

Den dømtes opvækstforhold har ofte været belastende. I signifikant mange tilfælde har familien ikke haft ressourcer til at have børnene boende hjemme, og den dømte har som barn været anbragt uden for hjemmet. Forældrene har en overhyppighed af psykiske lidelser, og forældrenes erhvervstilknytning er ringere end gennemsnittet. Sandsynligheden taler for, at disse unge mænd har haft en stærkt belastet opvækst, uden at der er udviklet almindelige tilknytningsrelationer til forældrene.

Ser vi på individuelle ressourcer hos den dømte, er der relativt mange, der har en mangelfuld skolegang uden ungdoms- eller erhvervsuddannelse.

Det er kun ganske få kvinder, der dømmes for seksuelle overgreb mod børn. Således er der 50 gange flere mænd end kvinder, der dømmes.

Umiddelbare situationsforhold synes også at spille en rolle forud for de seksuelle overgreb. Flere af gerningsmændene har et narkotikamisbrug, og relativt flere af dem er tidligere dømt for vold og har dermed alvorlige voldsgerninger bag sig.

Gerningsmandens bolig i et udsat boligområde kan kun tilskrives en mindre betydning for seksuelle overgreb.

Der er relativt flere dømte for seksuelle overgreb, der ikke har dansk statsborgerskab, men de tegner sig kun for 8 pct. af samtlige pådømte seksuelle overgreb mod børn. Til sammenligning kan nævnes, at personer uden en ungdomsuddannelse tegner sig for 67 pct. af dem, der er dømt for seksuelle overgreb.

Undersøgelsens resultater peger således på et behov for yderligere forskning, der kan besvare spørgsmålet om, hvordan gerningsmændenes familiemæssige opvækst har været anderledes end deres jævnaldrende, både materielt og emotionelt. Besvarelsen af dette spørgsmål kan måske lede til forslag til forebyggende foranstaltninger, der kan begrænse omfanget af seksuelle overgreb mod børn yderligere.

Opmærksomhedspunkter i forhold til socialfagligt arbejde

Samlet set viser undersøgelsen, at fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb er en del af danske børns liv, ligesom den peger på en række risikofaktorer og baggrundsforhold. I forhold til det socialfaglige arbejde med forebyggelse og tidlig identifikation af vold og seksuelle overgreb rejser undersøgelsen en række opmærksomhedspunkter.

I forhold til opsporing og tidlig identifikation af børn, udsat for vold og seksuelle overgreb, er der en række forhold, man kan være opmærksom på.

  • Først og fremmest viser undersøgelsen, at både vold og seksuelle overgreb finder sted i alle typer af familier, også mere ressourcestærke familier. Samtidigt sker vold og seksuelle overgreb mod børn og unge dog hyppigere i familier med færre socioøkonomiske ressourcer hvad angår uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Børn er i særlig risiko for den særligt grove vold i familier, hvor forældrene har lav uddannelse, ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor de tillige har psykisk sygdom, er selvmordstruede eller er misbrugende. Vold og seksuelle overgreb sker ligeledes hyppigere i brudte familier, og der bør være ekstra opmærksomhed på disse familier. Endelig, i forhold til etnicitet, peger undersøgelsen på, at børn og unge med anden etnisk baggrund i højere grad end etnisk danske børn lever med vold over længere tid. Ser vi på køn, er det især drenge, der udsættes for den personfarlige vold, hvor gerningsmanden dømmes, mens det særligt er piger, der er udsat for uønskede seksuelle hændelser og overgreb. Dog er drenge i risiko for at møde krænkere af samme køn.
  • Spørgsmålet er, om skolen og andre institutioner for børn og unge i højere grad kan indgå i det opsporende arbejde. Undersøgelsen peger på, at unge, udsat for vold og seksuelle overgreb, mistrives i højere grad, ligesom de har lavere vurdering af egen faglig formåen og stiler mod praktisk uddannelse. Unge, udsat for seksuelle overgreb, mistrives i højere grad end andre unge. Denne mistrivsel kan derfor være synlig i skolen.
  • Kammeratskabsgruppen er vigtig, når de unge vælger at fortælle om vold og seksuelle overgreb. Den spiller derfor en rolle i forhold til at støtte de unge og eventuelt også med at formidle kontakt til voksne. I det fremadrettede socialfaglige arbejde med at opspore vold og seksuelle overgreb kan kammeratskabsgruppen klædes på til denne rolle, fx gennem oplysningskampagner og gennem handlingsanvisende råd.

I forhold til det forebyggende arbejde af vold og seksuelle overgreb og i forhold til at støtte børn, der har været udsat for dette, kan der peges på en række fokuspunkter for det fremtidige arbejde.

  • Undersøgelsen peger entydigt på, at unge, der klarer sig godt i skolen, og som gennemfører en ungdomsuddannelse, er mindre udsatte for fysisk vold. Bedre uddannelse af det enkelte barn kan naturligvis ikke hindre, at det er blevet udsat for vold, men på den lange bane kan styrkelse af unges uddannelse være med til at forebygge vold.
  • Der bør være fokus på familiens trivsel. Undersøgelsen viser en tæt sammenhæng mellem fysisk vold og de unges oplevelser af trivsel i familien, ligesom den viser en tæt sammenhæng mellem unges oplevelser med uønskede seksuelle hændelser og trivsel i familien. Et centralt fokus i arbejdet med forebyggelse og støtte til børnene bør derfor være at styrke forældrenes kompetencer, adfærd over for børnene og andre måder at kommunikere med børnene på. I forlængelse heraf bør der være større socialfagligt fokus på psykisk vold i familierne.
  • Der bør være opmærksomhed på, om den vold, som unge med anden etnisk baggrund udsættes for, i tilstrækkeligt omfang anmeldes.
  • I forhold til uønskede seksuelle hændelser så vi, at pigerne i højere grad er udsat for uønskede hændelser blandt jævnaldrende, og, ligeledes, at pigerne i højere grad end drengene angiver, at snyd og pres, vold eller alkohol er en del af situationen. Der synes derfor at være større risiko for, at pigerne bliver presset til at gå længere, end de selv ønsker. Der bør derfor fortsat være opmærksom på unges seksuelle adfærd og på at italesætte grænsesætning i det seksuelle møde.
  • Der er derfor god grund til at italesætte og inddrage unge i at lave et kodeks for hensigtsmæssig adfærd for brug af webcam og sociale medier. Undersøgelsen viser, at mulighederne for webcam på de forskellige medier som computer, mobiltelefon mv. er en vigtig arena for krænkende adfærd med blottelser, og at den begås af både jævnaldrende eller voksne.

Metoder & dataindsamling

Undersøgelsen bygger på to typer af data, spørgeskemadata og registerdata, der giver mulighed for at belyse vold og seksuelle overgreb på forskellige måder.

Spørgeskemadata
Spørgeskemadata er indsamlet gennem en landsdækkende og repræsentativ undersøgelse blandt knap 2000 elever i 8. klasse på 92 forskellige skoler i Danmark. Blandt de udtrukne skoler i stikprøven var der en deltagelsesprocent på 46,9 pct. Mange skoler, der ikke ønskede at deltage, angav som hovedårsag, at de i forvejen deltog i mange undersøgelser. For at sikre så bred en ungegruppe som muligt, og for at sikre, at udsatte børn er repræsenteret i undersøgelsen, indgår i undersøgelsen unge fra alle typer skoler, herunder efterskoler, privatskoler, specialskoler og skoler med døgnbehandling. Da vi erfaringsmæssigt ved, at der kan være større frafald blandt børn på andre skoler end almindelige folkeskoler, er disse blevet oversamplet i stikprøven. For at disse skoler skal indgå i undersøgelsen på en repræsentativ måde, er tallene derfor blevet vægtet.

Overordnet viser vores repræsentativitetsanalyse, at stikprøven er repræsentativ på de udvalgte, testede karakteristika (køn, elever født i andet land, samt fars og mors beskæftigelse). Dog er andelen af mødre i beskæftigelse højere blandt deltagende unge end bl.a. mødre; ligesom vi har lidt flere med vestlig baggrund repræsenteret blandt de unge end blandt populationen af unge generelt. Herudover har vi vurderet elever i de enkelte klasser, der ikke deltog i undersøgelsen på baggrund af lærerens udsagn. Det tyder på, at disse elever adskiller sig systematisk fra de deltagende elever ved at være mere socialt udsatte og fagligt svage end de elever, der deltog i undersøgelsen. Samlet vil det betyde, at rapportens tal om vold og seksuelle overgreb formentligt vil være præget af underraportering.

Undersøgelsen er gennemført i en skoletime med deltagelse af en professionel interviewer, der introducerede undersøgelsen for studerende, og som kunne hjælpe med at svare på spørgsmål undervejs. I undersøgelsen spørger vi til de unges erfaringer med fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb gennem en række konkrete spørgsmål til, hvad der skete i situationen. Herudover er de unge blevet spurgt om forskellige baggrundsforhold, omhandlende egen trivsel, familiestruktur, ressourcer og relationer.

Registerdata
Tidligere forskning har antaget, at langt de fleste volds- og sædelighedsforbrydelser begås af personer mellem 15 og 33 år, selvom det er vanskeligt at fastslå, da denne type forbrydelse trods alt sker sjældent. Vi har derfor valgt at undersøge ca. 950.000 personer, født 1980-88, som følges frem til 24-års-alderen, idet vi antager, at langt de fleste førstegangsovergreb har fundet sted inden 25-årsalderen. I analyserne inddrages den personfarlige vold eller seksuelle overgreb mod børn og unge efter 2001, hvor man starter med at registrere ofre for personfarlige kriminelle handlinger, som omfatter både voldshandlinger og seksuelle overgreb. Vi inddrager desuden potentielle risikoforhold, der i andre undersøgelser har vist sig at have et signifikant sammenfald med vold og seksuelle overgreb mod børn.

I registerundersøgelsen anvender vi en såkaldt prospektiv (dvs. fremadrettet) forløbsundersøgelsesmetode. Det giver os mulighed for at undersøge individuelle ændringer i risikofaktorers statistiske sammenhæng med efterfølgende personfarlig kriminalitet mod børn. Derudover giver registrene mulighed for, at vi kan kontrollere for andre baggrundsforhold. En sådan prospektiv forløbsundersøgelse vil ofte give de bedste muligheder for at belyse prædiktorer for senere personfarligt kriminelle voldshandlinger og seksuelle overgreb mod børn.

-------

[1]. Der er to forhold, man skal interessere sig for: Dels er udbredelsen af disse belastningsforhold en afgørende parameter, dels med hvilken styrke (odds ratio) de må forventes at fremkalde en uønsket kriminel adfærd. Der er ganske vist en overhyppighed blandt ikke-danske, men der er relativt få af dem, og derfor er det en begrænset del af den samlede vold, der kan tilskrives etnicitet.

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Helene Oldrup
Mogens Nygaard Christoffersen, SFI
Ida Lykke Kristiansen, SFI
Stine Vernstrøm Østergaard, SFI
Udgivelsesdato 31.05.2016
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978-87-7119-378-7
E-ISBN 978-87-7119-379-4
Sidetal 256
Publikationsnr. 16:16
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Samfund og sammenhængskraft
emneord: Udsatte børn og unge, Kriminalitet

Projekt

Denne publikation er en del af projektet "Overgreb mod børn"

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk