SFI og KORA er fusioneret. Vores nye navn er
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Se mere på vive.dk

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap
Hent udgivelsen (2.407 KB) Hent kort & klart (5.082 KB)
Del
Rapport

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Del
Formålet med denne rapport er at styrke vidensgrundlaget om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap. Til det formål belyses omfanget af overgreb, ofrenes karakteristik, risiko- og beskyttelsesfaktorer samt fagfolks
arbejde med mistanke, opsporing og handling.
Undersøgelsens analyse består af tre dele:
Første del belyser omfanget af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap, baseret på oplysninger om politianmeldte sager og registeroplysninger.
Anden del belyser børn og unges egne oplevelser med overgreb, baseret på eksisterende spørgeskemadata fra henholdsvis Børneforløbsundersøgelsen og Forløbsundersøgelsen af anbragte børn.
Tredje del belyser fagpersoners daglige arbejde på området om opsporing og forebyggelse af ovegreb med børn og unge med handicap, baseret på en mindre spørgeskemaundersøgelse til fagpersoner på specialområdet samt enkelte interview med videnspersoner.
Rapporten er finansieret af Socialstyrelsen.

Børn og unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser – eller med handicap, som vi betegner det her i rapporten – er en sårbar gruppe i vores samfund. De lever med forskellige diagnoser som udviklingshæmning, ADHD, autisme, blindhed, døvhed mv., som giver forskellige udfordringer. Langt de fleste modtager en eller anden form for støtte på grund af deres handicap gående fra forskellige hjælpemidler til ophold på døgninstitutioner. Gruppen af børn og unge med handicap er heterogen med meget forskellige grader af udfordringer.

I de seneste år har en række danske undersøgelser skabt opmærksomhed om, at børn og unge med handicap i højere grad end børn og unge uden handicap er udsat for eller i risiko for at være udsat for overgreb. Senest har en SFI-undersøgelse (Oldrup m.fl., 2016) vist, at 7-17-årige, der har en kronisk sygdom med fx handicap, har en forhøjet risiko for at blive ofre for vold eller seksuelle overgreb.

I 2015 gennemførte ombudsmanden, Institut for Menneskerettigheder og Dansk Institut Mod Tortur (DIGNITY) elleve tilsynsbesøg på handicapinstitutioner for børn og unge med handicap (Ombudsmanden, 2016). På baggrund af disse besøg anbefaler ombudsmanden, at institutioner med børn og unge, der har vidtgående og varigt nedsat funktionsevne, udarbejder skriftlige retningslinjer for, hvordan de forebygger vold og seksuelle overgreb, og hvilken fremgangsmåde de følger ved mistanke om overgreb.

Ombudsmandens anbefalinger peger på, at der er behov for at understøtte institutioner, der arbejder med børn og unge med handicap, så de bliver bedre til at forebygge og håndtere overgreb. Desuden er der behov for at styrke vidensgrundlaget på området, og Socialstyrelsen har bedt SFI om at bidrage til dette. Denne undersøgelse skal således frembringe mere viden, for på den måde at skabe det bedst mulige grundlag for at forebygge og lave tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge med handicap.

Overgreb mod børn og unge med handicap er en kompleks problemstilling, hvor der indgår mange forskellige temaer: Temaerne spænder fra børns og de unges adfærd, til risikofaktorer i deres opvækst. Fra de forskellige former for handicap, til de forskellige former for overgreb. Fra forhold omkring krænkeren og konteksten for krænkelser til de beskyttelsesfaktorer, som omgivelserne kan tilbyde børn og unge med handicap. Denne rapport belyser imidlertid ikke alle temaerne, men fokuserer konkret på:

  • Omfanget af overgreb
  • Karakteristik af ofre og overgreb
  • Risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer
  • Mistanke, opsporing og handling.

Undersøgelsen er bygget op omkring tre delanalyser, der anskuer problemet fra en række forskellige vinkler.

  • Delanalyse 1 belyser politianmeldte sager om vold og seksuelle overgreb, begået mod børn og unge med handicap.
  • Delanalyse 2 belyser børn og unges egne oplevelser med overgreb.
  • Delanalyse 3 belyser fagpersoners daglige arbejde på området om opsporing og forebyggelse af ovegreb med børn og unge med handicap.

Resultater

Helt overordnet dokumenterer de tre delanalyser, at børn og unge med handicap har en højere risiko for at blive udsat for vold eller seksuelle overgreb end børn og unge uden handicap. Da de tre delanalyser benytter sig af forskellige datakilder, er det vanskeligt i, forlængelse heraf, at lave én samlet konklusion. Sammenfatningen er derfor opdelt efter de forskellige resultater og konklusioner fra de tre delanalyser.

Overgreb, der fører til anmeldelse og registrering

Delanalyse 1 bygger på registeranalyser, hvor vold eller seksuelle overgreb mod et barn eller en ung med handicap er anmeldt, og hvor anmeldelsen har ført til, at politiet har optaget rapport, og der er sket en registrering i offerregisteret. Denne analyse afdækker så at sige toppen af isbjerget i forhold til overgreb, idet der her alene er tale om anmeldelser, der har ført til en sådan registrering.

Registeranalyserne dokumenterer, at børn og unge i alderen 7-18 år med handicap oftere oplever at være udsat for vold end andre børn og unge. Særligt for børn og unge med visse typer af handicap, som fx ADHD, autisme eller udviklingshæmning, er det en høj andel – op imod 10 pct. – der har oplevet politianmeldt vold, inden de fylder 18 år. Det er to en halv gange så mange som børn og unge generelt. For børn og unge med andre typer af handicap er andelen lavere, men er stadig højere end blandt børn og unge generelt.

 Registeranalyserne dokumenterer endvidere, at blandt børn og unge i alderen 7-18 år med visse typer af handicap, som fx ADHD, autisme eller udviklingshæmning, har op imod 4 pct. været udsat for mindst én form for seksuelt overgreb, der er politianmeldt. Her er den tilsvarende andel for børn og unge generelt 1 pct. For børn og unge med andre typer af handicap er andelen lavere, men er stadig højere end blandt børn og unge generelt.

For de 0-7-årige er det de samme grupper af børn med handicap, som hyppigst er udsat for vold og seksuelle overgreb, selvom niveauet er væsentligt lavere, end det er tilfældet for de 7-18-årige. Børn med ADHD, udviklingshæmning og autisme har en tre gange større risiko for at blive udsat for vold end deres jævnaldrende. For disse grupper er hyppigheden af vold ca. 0,6 pct. og for seksuelle overgreb ca. 0,3-0,4 pct. Den tilsvarende andel for børn generelt er 0,2 pct. for både vold og seksuelle overgreb.

Oplevelser med overgreb

Hvis man tager udgangspunkt i børnenes og de unges egne oplevelser, er omfanget af overgreb imidlertid meget større, end når det bygger på registeranalyser. Det er ikke overraskende, da børns og unges oplevelser også indbefatter oplevelser af overgreb, som ikke har ført til anmeldelse og evt. sidenhen en dom.

I delanalyse 2 bygger undersøgelsen på data fra SFI’s to forløbsundersøgelser: henholdsvis Børneforløbsundersøgelsen (BFU) og Forløbsundersøgelsen af anbragte børn (AFU). Det er spørgeskemaundersøgelser, hvor der er stillet spørgsmål om og til de samme børn op igennem deres opvækst.

Analysen viser, at 31 pct. af børn og unge med handicap angiver på et eller flere tidspunkter at have været udsat for vold. 7 pct. har på et eller flere tidspunkter været udsat for seksuelle overgreb. 6 pct. har været udsat for både vold og seksuelle overgreb. Til sammenligning er de tilsvarende andele for børn og unge uden handicap: 25 pct. har oplevet vold, 3 pct. har oplevet et seksuelt overgreb, og 1 pct. har oplevet både vold og seksuelle overgreb.

I spørgeskemaundersøgelsen for anbragte børn (AFU) finder vi også signifikant flere børn og unge med et handicap, som angiver at have været udsat for et overgreb. Andelene er højere end i BFU-undersøgelsen, men det er mindre overaskende, idet det ikke er usandsynligt, at nogle børn og unge er blevet anbragt uden for hjemmet på grund af netop overgreb.

I AFU-undersøgelsen rapporterer 35 pct. af børn og unge med handicap, at de på et eller flere tidspunkter har været udsat for vold. 23 pct. har på et eller flere tidspunkter været udsat for seksuelle overgreb, og 10 pct. har været udsat for begge dele. Til sammenligning er de tilsvarende andele for anbragte børn og unge uden handicap: 25 pct. har oplevet vold, 17 pct. seksuelle overgreb, mens 7 pct. har oplevet begge dele.

Risikofaktorer i politianmeldte sager

Som tidligere nævnt viser registeranalyserne kun toppen af isbjerget, hvad angår omfanget af overgrebene. Til gengæld giver registrene mulighed for at afdække risikofaktorer: Er det børns og unges forskellige handicap, der i sig selv udsætter dem for risiko for vold og seksuelle overgreb, eller er det en kombination mellem disse børn og unges opvækstforhold og omgivelser, der øger deres eksponering for at blive udsat for vold og overgreb.

Analyserne viser overordnet, at børn og unge med handicap, der vokser op med ringe opvækstvilkår, har en større risiko for at blive ofre for personfarlige overgreb, mens børn, der kommer fra ressourcestærke miljøer, har en signifikant mindre risiko. Belastende opvækstvilkår øger således risikoen for overgreb, også for børn og unge med handicap, der derudover har en øget risiko for overgreb på grund af deres handicap.

Risikofaktorer særligt for vold

Registeranalyserne for de 7-18-årige viser, at børn og unge med ADHD, børn og unge med erhvervet hjerneskade samt børn og unge med udviklingshæmning har en øget risiko for vold, når der er kontrolleret for andre faktorer. Børn med ADHD har en 80 pct. større risiko for at blive udsat for vold end deres jævnaldrende. Børn med autisme, udviklingshæmning, erhvervet hjerneskade, høre- og synshandicap, bevægelseshandicap udsættes også hyppigere for vold end andre børn, men det ses ofte i forbindelse med andre belastninger under opvæksten og i omgivelserne.

Analyserne for de 0-7-årige viser, at det først og fremmest er manglende ressourcer i opvækstfamilien, der kendetegner situationen for denne gruppe af børn, der udsættes for personfarlig vold, og ikke det faktum, at der er tale om et barn med et handicap. Dog har børn med ADHD 90 pct. større risiko for at blive udsat for vold end deres jævnaldrende med sammenlignelige opvækstforhold.

Risikofaktorer særligt for seksuelle overgreb

Blandt de 7-18-årige er risikoen for seksuelle overgreb 90 pct. større for børn og unge med ADHD end for deres jævnaldrende, der har sammenlignelige belastninger. Børn med en autismediagnose, hørehandicap, og epilepsi har en ca. 40 pct. større risiko end deres jævnaldrende, når der er kontrolleret for andre risikofaktorer. For børn med udviklingshæmning og bevægelseshandicap er den forøgede risiko for seksuelle overgreb i størrelsesordenen 20 pct.

Sager om seksuelle overgreb mod førskolebørn i alderen 0-7 år, som fører til en politianmeldelse, er meget sjældne. Men i de få tilfælde, hvor det forekommer, synes børnene at have en række fælles karakteristika. Det er primært opvækstforhold i barnets familie, der øger risikoen for overgreb og ikke det, at barnet har et handicap. Dog har førskolebørn med ADHD en næsten fire gange større risiko for at blive offer for et seksuelt overgreb end deres jævnaldrende, også når man tager hensyn til de øvrige kendte belastninger i familien.

Risikofaktorer i forhold til gruppen, der har oplevet overgreb

Spørgeskemaundersøgelserne belyser ligeledes, om der er en sammenhæng mellem oplevede overgreb, børn og unges handicap og andre risikofaktorer, såsom fx mors alder ved fødsel, mors indkomst, mors uddannelse, mors mentale helbred og mors civilstand.

Analyserne viser, at børn og unge med handicap har større risiko for at have været udsat for vold eller seksuelle overgreb, uanset opvækstvilkår. Men analyserne viser også, at lav socioøkonomisk status øger sandsynligheden for at have været udsat for vold og seksuelle overgreb (herunder mors uddannelse, mors indkomst og mors mentale helbred samt forældrenes tidligere domme, og hvorvidt forældrene er blevet sammen).

Når det gælder børn og unge, der er eller har været anbragt uden for hjemmet, viser analyserne, at anbringelsesforhold påvirker sandsynligheden for at have været udsat for vold og seksuelle overgreb. Længere anbringelser, færre anbringelser samt anbringelser i en tidligere alder mindsker sandsynligheden for vold og seksuelle overgreb.

Fagpersoners rolle i forebyggelsen

Flere af de børn og unge med handicap, der er behandlet i denne undersøgelse, er til daglig i kontakt med fagpersoner. Derfor har fagpersonerne en central rolle i forhold til at beskytte børn og unge mod overgreb og opspore, hvis barnet eller den unge har været udsat for et overgreb.

I delanalyse 3 har 128 fagpersoner via et spørgeskema besvaret spørgsmål om deres generelle viden om forebyggelse og opsporing af vold og seksuelle overgreb, samt hvorvidt de oplever at være klædt på til at varetage beskyttelsen af netop disse børn og unge. Selv om der ikke er tale om en bredt dækkende repræsentativ spørgeskemaundersøgelse, så kan resultaterne bruges som et pejlemærke i forhold til fagpersoners rolle.

Ifølge besvarelserne har godt og vel halvdelen af fagpersonernes arbejdspladser en politik og en handleplan til forebyggelse og tidlig opsporing af vold og seksuelle overgreb. Omkring 70 pct. af medarbejderne vurderer, at de på arbejdspladsen er opmærksomme på problematikken vedrørende vold og seksuelle overgreb. Over halvdelen af fagpersonerne vurderer, at deres uddannelse er tilstrækkelig til at håndtere sager af denne karakter.

Det er desuden værd at bemærke, at omkring tre fjerdedele af de adspurgte vurderer, at de finder det vanskeligt at skelne mellem almindelig adfærd og adfærd, der kan være tegn på eller reaktion på vold og seksuelle overgreb.

Kontekst for overgreb

Vold og seksuelle overgreb synes at foregå der, hvor børn og unge med handicap opholder sig og færdes.

Ifølge fagpersonernes vurdering foregår vold helt overvejende i hjemmet, og det er primært forældrene, der udøver volden. Vold mod børn og unge med handicap foregår kun i meget begrænset omfang i skoler, institutioner og døgninstitutioner.

Seksuelle overgreb foregår ifølge fagpersonernes vurderinger også hyppigst i hjemmet og dernæst i (døgn)institutioner, skoler, plejefamilier og fritidsaktiviteter, hvor børn og unge opholder sig lejlighedsvis eller dagligt. Seksuelle overgreb begås ifølge fagpersonerne ligeså hyppigt af forældre og stedforældre som af et andet barn eller ungt menneske. Søskende, venner og personale angives meget sjældnere.

Et interessant resultat er desuden, at 60 pct. af de fagpersoner, der har besvaret spørgeskemaet, angiver, at de mangler viden om sociale medier som kontekst for fx psykisk vold som mobning, og som kanal for seksuelle overgreb, fx via datingsider. Samtidig vurderer omkring tre fjerdedele, at de sociale medier kan være formidlingskanal mellem offer og krænker.

Typen af handicap som risikofaktor

Fagpersonerne vurderer, at børn og unge med udviklingshæmning er i størst risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb. Herefter følger børn og unge med autisme og børn og unge med ADHD. Børn og unge med udviklingshæmning og børn og unge med ADHD vurderes også at være i størst risiko for at blive udsat for vold. Herefter nævnes børn og unge med autisme og øvrige kommunikationshandicap. Dette stemmer godt overens med resultaterne fra registeranalyserne.

Når der har været foretaget underretninger til myndighederne om vold eller seksuelle overgreb, har underretningen langt hyppigst været baseret på udtalelser fra barnet eller den unge selv og sekundært baseret på udtalelser fra andre. Fysiske og psykiske tegn og ændret adfærd nævnes i begrænset omfang som årsag til indberetninger.

Perspektiver

Denne undersøgelse giver klar dokumentation for, at børn og unge med handicap har en større risiko for at blive udsat for vold og seksuelle overgreb end børn og unge uden handicap. Dermed påviser undersøgelsen også, at der er en gruppe af børn og unge, som kræver en særlig opmærksomhed. Disse børn og unges handicap betyder i sig selv, at de i højere grad er eksponerede for vold og seksuelle overgreb end børn og unge uden handicap. Lægger man dertil ringe opvækstvilkår og kaotiske familieforhold, så stiger risikoen for gruppen. En tidlig indsats over for disse børn ser således ud til at være afgørende, hvis man vil mindske risikoen for overgreb.

Det er svært ud fra undersøgelsen at sige noget entydigt om de forskellige handicapgrupper og deres eksponering. Dog ser det ud til, at specielt børn og unge med ADHD og andre adfærdsforstyrrende handicap er særligt udsatte. Det er grupper, der har et såkaldt ”usynligt” handicap: De har ofte en normal intelligens, og de har et verbalt sprog. Derfor kan det være vanskeligt for andre mennesker at forstå dette handicap og dermed barnets eller den unges adfærd.

Børn og unge med ADHD og med udviklingshæmning har det tilfælles, at de kan have en grænseoverskridende adfærd, fordi de mangler visse sociale kompetencer. Den grænseoverskridende adfærd er et problem for de unge selv og for deres omgivelser, der vil kunne misforstå hensigten med en adfærd. Fagpersonerne anfører, at dette fænomen er en stor udfordring, som de mangler redskaber til at kunne håndtere.

Afslutningsvis skal det nævnes, at fagpersonerne udpeger de sociale medier som en særlig udfordring, fordi børn og unge med et handicap kan være særligt sårbare over for voksne, der fx har til hensigt at begå en form for seksuelt overgreb mod børn og unge. Børn og unge med handicap kan være ensomme og kan via nettet få de venner, som måske er vanskelige at få i det virkelige liv. Nettet kan også være det eneste
ikke-voksenkontrollerede rum for disse børn og unge. Men netop dette gør, at det er vanskeligt at spore og opdage eventuelle overgreb, der foregår via nettet. Fagpersonerne efterlyser i den forbindelse mere viden om, hvilke risici der er forbundet ved de sociale medier.


De foreliggende publikationer er pr. 14.10.2017 let reviderede udgaver af de oprindelige udgivelser

 

Nyheder og artikler om denne publikation
Forfattere Helle Holt, SFI
Mogens Christoffersen
Maria Hedemark Poulsen
Steen Bengtsson
Henning Bjerregaard Bach
Udgivelsesdato 31.05.2017
Udgiver SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Sprog Dansk
ISSN 1396-1810
E-ISBN 978-87-7119-452-4
Sidetal 152
Publikationsnr. 17:18
Kontaktperson

Helle Holt

Kontaktperson
DIREKTE 33 48 09 48 E-MAIL hh@vive.dk
Forskningsemne

Denne publikation hører under Børn, unge og familie, Samfund og sammenhængskraft, Udsatte grupper
emneord: Handicap, Børn og unge, Kriminalitet

Anden relevant SFI-forskning

Søg på sfi.dk